Læsetid: 4 min.

Verdens værste job

20. oktober 1999

Indonesiens næste præsident får rigeligt at se til med den økonomiske krise og etnisk og social uro

Tusinder af demonstranter marcherede i går mod parlamentet og gjorde klar til den afgørende styrkeprøve med de indonesiske sikkerhedsstyrker, der i dagens anledning er forstærket med 40.000 ekstra mand.
Indonesien skal efter planen vælge ny præsident i dag, men til det sidste var det aldeles uklart, hvem det bliver.
Men et har været sikkert på forhånd: Hvem det end bliver, er det noget nær verdens værste job, der venter forude.
Den økonomisk krise, der ramte landet for to år siden og bragte den mangeårige diktator Suharto til fald sidste år, er den egentlige årsag til den igangværende overgang til et andet politisk styre.
Men den er langt fra overstået og venter pænt på at nogen for alvor skal tage fat på at løse de grundlæggende problemer.

Let at give skylden
Mange forventede, at Suhartos afgang ville betyde, at alle fortidens synder ville blive løst med et slag, men som hærchefen, general Wiranto sagde til Singapore-avisen Straits Times:
"Det letteste i verden er at give ham (Suharto, red.) skylden for alle vores problemer, men jeg mener vi alle må bære vores del af skylden."
Der er den store fattigdom, høje arbejdsløshed og store indkomstforskelle, som skaber grobund for dyb social utilfredshed. Læg dertil de stadig vildt svingende valutakurser, et bundløst forgældet erhvervsliv og desuden den gennemgribende korruption, der plager landet på alle niveauer.
Ser man bort fra det økonomiske, er det de store religiøse og etniske modsætninger blandt de over 200 millioner indbyggere i det store indonesiske ørige, der tegner sig mest tydeligt. Der har i de sidste år været et stigende antal tilfælde af sammenstød mellem landets store muslimske flertal på næsten 90 procent og religiøse mindretal.

Flere vil stemme
Territorialt ser det nu ud til, at Østtimor får lov til at slippe ud af Jakartas kløer, efter at et flertal på 80 procent i august stemte for løsrivelse af Indonesien. Derfor kræver områder som Irian Jaya (den vestlige del af Ny Guinea) og Aceh på Sumatras nordspids nu også at få lov til at stemme om fremtiden.
Men det vil ikke ske så længe militæret har en afgørende politisk rolle at spille i Indonesien.
Med den manglende demokratiske tradition og et magtfuldt militær, der stadig opfatter sig selv som den afgørende politiske stemme, bliver der rigeligt at se til for landets næste præsident. Lige fra dag ét.

Sekulær - Megawati Sukarnoputri
*53 år. Som datter af Indonesiens første præsident, Sukarno, voksede hun op i Jakartas præsidentpalads, indtil Sukarno blev afsat ved et kup i slutningen af 1960'erne. Hun har studeret landbrug og psykologi, men har ingen universitetsgrader.
Megawati gik først ind i national politik i 1987, da hun blev valgt ind i parlamentet for Indonesiens Demokratiske Parti. I 1993 blev hun leder af partiet, men det var først i 1996, hun for alvor kom til at spille en afgørende rolle, da daværende præsident Suharto af frygt for hendes popularitet besluttede at afsætte hende som partileder.
Det førte til stor uro i Jakarta og fik nærmest den modsatte virkning: Megawati blev kun mere populær og ledende oppositionsfigur. Efter Suhartos fald i 1998 blev hendes parti Indonesiens Demokratiske Parti-Kamp vinder af sommerens parlamentsvalg.
Megawati står for en sekulær styreform og kan blive samlende figur i det religiøst og etnisk splittede Indonesien. Hendes kritikere peger på, at hun har rødder i den autoritære tradition og dermed ikke særligt demokratisk indstillet. Dog har hun samlet et hold af yngre reformkræfter og teknokrater, mens hun formentlig selv vil holde sig ude af de daglige politiske beslutninger.

Brobygger - Abdurrahman Wahid
*59 år, leder af Indonesiens største muslimske organisation Nahdlatul Ulama og stifter af Det Nationale Vækkelsesparti, der blev fjerdestørst ved parlamentsvalget.
Wahid, også kaldet 'Gus Dur', har bl.a. studeret ved det berømte Al Azhar-universitet i Cairo. Trods de muslimske rødder står han for et sekulært styre og er respekteret for sin evne til at bygge bro mellem landets religiøse og etniske grupper. Han får bl.a. støtte fra mange kristne og etniske kinesere.
Wahid var længe allieret med Megawati Sukarnoputri, men efter uenighed om fordelingen af regeringsposter valgte han selv at stille op til præsidentvalget - dog med mulighed for at skifte side til fordel for Megawati. Han er næsten blind og stærkt fysisk svækket efter to hjerneblødninger.

I modvind - Bacharuddin Jusuf Habibie
*63 årig tysk-uddannet ingeniør og vicepræsident, der tog over efter Suhartos fald i maj 1998. Siden har Habibie gennemført nogle af de mest vidtgående politiske reformer i Indonesiens historie, og han står for et mere føderalt og decentralt Indonesien.
Men det har ikke været nok for reformbevægelsens ivrige studenter og et flertal i befolkningen, der forbinder ham med det gamle, korrupte styre. Til kritikerne hører også militæret efter 'tabet' af Østtimor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu