Læsetid: 5 min.

Vollsmose er ikke længere det samme

18. oktober 1999

I 17 år har Rene Larsen boet i Vollsmose. Han arbejder frivilligt med unge udlændinge og forsøger at forbedre bydelen. Men det er ikke helt uproblematisk

Sameksistens
Bortset fra, at hans nabo engang blev skudt ned i forbindelse med et narko-opgør, og så også lige bortset fra det hærværk og de påsatte brande, der nogle gange finder sted, mærker 43-årige René Larsen ikke meget til de mange problemer, der efter sigende skulle plage Odense-bydelen Vollsmose.
Han har ellers i 17 år boet i Egeparken, der har ry for at være Vollsmoses mest belastede afdeling.
"Jeg kan ikke genkende det, de skriver i aviserne, og det, vi ser i fjernsynet," siger han. Som mange andre Vollsmose-beboere giver René Larsen medierne skylden for områdets dårlige image. Men når han er færdig med at skælde ud på de "idiotiske journalister" og selv skal beskrive området, vælger han ordet barsk.
"Der sker da mere her end så mange andre steder. Men vi er jo også 10.000 mennesker klumpet sammen på et lille område," siger han.
Som alle andre boliger i Vollsmose ligger René Larsens gårdhus i en veltilrettelagt orden af lige linjer. I Egeparken er der fem rækker gårdhuse. Husene er alle gemt bag mandshøjt træværk, og kun navnene på postkasserne afslører, at der bor mennesker derinde. René Larsen bor midt i den bageste række sammen med sin kone Nina, der er pædagog, og Mike, der på grund af ordblindhed går i specialklasse på den ene af Vollsmoses to skoler.
De to ældste børn - Karina, der er ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent, og Sonny, der er smed - er forlængst flyttet hjemmefra. Selv er René Larsen førtidspensionist på tiende år på grund af tre alvorlige sygdomme.

Bider ikke
Men det betyder ikke, at han bruger sin tid på at slappe af. Han er medlem af Egeparkens afdelingsbestyrelse og er 'frivillig voksen' i Avalon, der er et værested for børn og unge i Egeparken, som mest benyttes af unge med arabisk og somalisk baggrund.
"Jeg synes, det er vigtigt, at os, der bor her, deltager i arbejdet herude. Hvem skulle ellers gøre det," siger han.
Kaffen er serveret ved det store spisebord, mens sønnen, Mike på 16 år, sidder i den grønne sofa ved kakkelbordet og holder fast i den seks-årige bokserhund Debbie, der gør hidsigt.
"Hun bider ikke, hun kan bare ikke så godt lide fremmede," beroliger René Larsen.
Familien Larsen flyttede til Vollsmose i 1983 efter nogle års ophold i Sverige.
"Dengang hed det sig, at det kun var ludere, narkomaner og alkoholikere, der boede herude. Men min svigermor boede her allerede, og vi ville også gerne bo her," siger han.
Men Vollsmose er ikke længere det samme.
"Stemningen er mere trykket nu, og folk er mere opgivende. Da vi flyttede herud var her mere trygt. Min datter kunne sove i telt med sine veninder nede på græsplænen. Det er der sgu ikke nogen, der kan mere," siger Rene Larsen.

Bleer over altanen
Oprindeligt boede Rene Larsen og hans familie i en af de store syv-etagers blokke. Men i løbet af 10 år blev alle de danske naboer skiftet ud med udenlandske, og så flyttede familien ind i rækkehuset, hvor den har boet siden.
"Da vi flyttede herned i 93, var kun to ud af 21 familier danske i den syv-etagers. I starten var det tyrkiske familier, der flyttede ind. De var nemme at blive gode venner med. Men så kom araberne, og de har en helt anden mentalitet. Når de skifter børn på altanen, smider de bleen ud over kanten. Hvis de har glemt nøglen til affaldsskakten, stiller de bare affaldet på trappen. Det hjælper ikke at sige det til dem, de er ligeglade," siger han.
Men naboerne i rækkehusene blev heller ikke ved med at være danske. Nu er der kun to.
"Det er ikke det samme at bo her mere. Man snakker ikke med naboen. Det, man savner, er at se hinanden til fødselsdag, til påske, pinse og jul. Men traditionerne er væk. Vi sælger juletræer hvert år foran Center Øst, og i 1986 solgte vi 7-800. Nu sælger vi 250. Heller ikke nytårsaften skåler man med naboerne," siger han.
Som aktivt medlem af Egeparkens afdelingsbestyrelse forsøger René Larsen at være med til at forbedre området. Men det er vanskeligt, for ifølge René Larsen vil araberne og somalierne ikke være med.
"De blander sig kun, når der er noget, de vil have. Da de for eksempel ville have lov til at sætte parabolantenner op for at se deres egne kanaler, kom de til møde. Men ellers er de ligeglade med området. For eksempel lagde vi 600 krokusløg ud for at få det til at se flot ud, men dem flåede de sgu op og kogte suppe på," fortæller han.
"Men man skal ikke lægge sig ud med dem, så kan man lige så godt flytte med det samme," siger han.

Dårlig stemning
I det hele taget er der en dårlig stemning mellem de forskellige etniske grupper i Vollsmose, mener Rene Larsen.
"Der er alt for mange fremmede her. Det er som at være indvandrer i sit eget land. Når man sidder udenfor om sommeren, hører man kun folk tale arabisk og kun muslimsk musik. Men vi kender ikke meget til hinanden, og mange danskere har det sådan, at en perker er en perker, og den holdning vil de ikke lave om på. Og de tænker om os, ligesom vi tænker om dem," fortæller han.
Mens René Larsen finder det problematisk at komme i kontakt med de arabiske og somaliske voksne, gør han en stor indsats for børnene og de unge. I Avalon har han et træværksted, han har sørget for, at der er tv og video, og han er ved at oprette en internetcafe.
"Deres forældre gør ikke noget for dem. Jeg synes, det er sjovt, at der står 20 negre og bliver forbavset over, at man kan lave en cd-holder af fire stykker træ," griner han, men forklarer også, at han synes, det handler om at give de unge noget at lave.
"Vollsmose lukker klokken 19.00. Efter det tidspunkt, kan man ikke en gang købe en pakke cigaretter herude, og så er det, de keder sig. Hvis sådan en internetcafe kan holde dem beskæftiget om aftenen, så de ikke gider tage ind til byen og laver ballade, er det jo godt," siger han.
Men politikerne skal tage sig sammen, hvis problemerne med kriminelle flygtninge og indvandrere skal løses.
"Jeg er gammel kommunist, men jeg kunne godt finde på at stemme på Dansk Folkeparti," siger han.
Det er den hårde kurs mod kriminelle indvandrere og flygtninge, der tiltaler ham.
"Hvis en eller to familier bliver sendt ud, ville det stoppe balladen, for så ville andre nok tænke sig om en ekstra gang. Nogle af dem har sikkert haft nogle forfærdelige oplevelser, men det giver dem ikke ret til at komme her op og opføre sig åndssvagt. De må altså lære at indordne sig," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her