Læsetid: 4 min.

200.000 på flugt. Rusland fortsætter sin krig, mens Vesten ser på

5. november 1999

Efter seks ugers bombardement har situationen i Tjetjenien udviklet sig til en humanitær katastrofe

"Der vil ikke være nogle angreb, som vil resultere i uskyldige ofre. Vores borgeres sikkerhed har den højeste prioritet. Staten har ikke råd til, at vi søger hævn. Tjetjenske børn er vores børn, og vi vil hjælpe dem. Vi vil hjælpe det tjetjenske folk med at slippe af med terroristerne, så de kan genetablere deres liv."
Ordene kommer fra Ruslands ministerpræsident Vladimir Putin. De blev sagt for godt en måned siden, den 29. september.
Siden den dag er omkring 200.000 tjetjenere flygtet fra de russiske bombardementer i Tjetjenien til naborepublikken Ingusjetien. Titusinder af flygtninge er fortsat fanget ved grænsen, fordi russiske soldater forhindrer deres videre flugt. Russiske medier har tidligere rapporteret, at op mod 50.000 mennesker er fanget ved grænseovergangen uden ly og mad.
Trods officielle løfter fra Rusland om at genåbne grænsen for flygtningene slap de russiske soldater kun omkring 100 personer igennem onsdag. Journalister i området karakteriserer stemningen blandt flygtninge som desperat.
For første gang i to uger var det i går muligt for et større antal flygtninge at slippe igennem den vigtigste tjetjenske grænse, og embedsmænd tilkendegav, at de håbede, at en ophobning af tusindvis af mennesker kunne være afviklet i løbet af dagen.
De tjetjenske flygtninge, som nåede at krydse grænsen, inden den blev lukket, sulter, og der er fare for, at der udbryder epidemier i lejrene. De første rapporter om dødsfald blandt flygtningene kom mandag.

Tusindvis sulter
Desuden er adskillige civile døde under russiske bombeangreb i den forløbne uge, og sårede civile i Tjetjenien kan ikke få den nødvendige pleje, rapporterer menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i en ny rapport, der kom i går.
Siden Rusland for præcis to måneder siden sendte de første styrker ind over grænsen til Tjetjenien, har Vesten blot kunnet se til, mens den humanitære situation i Tjetjenien er blevet forværret dag for dag.
Menneskerettighedsaktivister i Moskva kritiserer skarpt de russiske myndigheders håndtering af flygtningesituationen og opfordrer Vesten til at lægge yderligere pres på Rusland. Lederen af menneskerettighedscenteret Memorial i Moskva, Oleg Orlov, karakteriserer over for Information Ruslands restriktioner over for de tjetjenske flygtninge som forfatningsstridige.
"Under forfatningen kan man kun indskrænke borgernes rettigheder til for eksempel at rejse frit, hvis der er erklæret undtagelsestilstand. I dag kan flygtningene ikke komme ud af Tjetjenien, og det er også svært for dem at rejse videre til andre russiske regioner. På hvilket retsgrundlag sker det ?" spørger han. "Generalerne kan ikke bare indføre de facto undtagelsestilstand i et område, fordi det passer dem. Det strider imod forfatningen," fortsætter han.

Internationalt problem
Den russiske regering siger officielt, at flygtningesituationen er under kontrol, men præsidenten i den russiske republik Ingusjetien, Ruslan Ausjev, betegner handlemåden som "en hån mod folk."
"Arbejdet med flygtningene udføres af folk, der har en Sovjet-bureaukratisk mentalitet," siger Viktor Kogan-Jasnij, en uafhængig menneskeretsaktivist i Moskva, til Information. Både han og Oleg Orlov opfordrer Vesten til at øge presset på de russiske myndigheder.
"Ethvert problem, der angår menneskerettigheder, er i sin essens et internationalt problem. Her må Vesten spille en rolle ved at presse på Rusland," siger Kogan-Jasnij.
Ved grænsen beklager de russiske myndigheder sig over situationen, dog uden at der sker ændringer.
"Der er mange på begge sider af grænsen. I dag er situationen bedre end i går, men vi er overhovedet ikke tilfredse med den," sagde Nikolaj Kosjman, der er den russiske regerings Tjetjeniens-repræsentant, til russisk tv.
Onsdag sendte Putin sin minister for humanitær krisehjælp, Sergej Sjoigu, til området for at vurdere situationen.
Menneskeretsorganisationen Amnesty International beskyldte tirsdag det internationale samfund for at vende det blinde øje til menneskeretskrænkelserne under de russiske angreb. I et åbent brev til FN krævede Amnesty, at det internationale samfund skrider til handling.
Den tjetjenske præsident, Aslan Maskhadov siger, at russiske soldater står bag drab på adskillige tusinde civile. Maskhadov har samtidig beklaget sig over, at Vesten via milliardlån til Rusland er med til at finansiere krigen. Putin siger selv, at krigen bliver finansieret af "Ruslands sunde økonomi."
"Vi har succes med industriel vækst, stabiliseret situationen på valutamarkedet, det er lykkedes os at fastholde kursen på rubler, og vi er begyndt at få større statsindtægter, som vi kan bruge til at finansiere anti-terrorist operationerne i det Nordlige Kaukasus," sagde Putin i går efter et ministermøde.
Europarådets særlige Tjetjenien-valg holdt i går i Strasbourg hastemøde om situationen i Tjetjenien. Her vedtog man en resolution, der kritiserer den russiske offensiv og opfordrer til en forhandlingsløsning hurtigst muligt. Ifølge vicepræsidenten for Europarådets parlamentariske forsamling, socialdemokraten Henning Gjellerod, opstod der diplomatisk furore i forhold til den russiske delegation, da repræsentanter for Tjetjenien i går mødte frem i Strasbourg. En af deltagerne var Tjetjeniens repræsentant i Danmark, Usman Fersauli, som var blevet inviteret af den danske vicepræsident.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her