Læsetid: 5 min.

De andre er også inkonsekvente

13. november 1999

Som forbrugere er vi ganske bevidste om risici i forhold til fødevarer, men vi føler os ikke i stand til at handle konsekvent, viser sociologiske undersøgelser

Smag og ubehag
Tilsætningsstoffer pesticidrester og bakterier er topscorere på forbrugernes bekymringsliste, men vi er usikre på, hvordan vi skal tackle dagligdagens udfordringer i supermarkedet.
Nogle er bekymrede, andre pragmatiske eller irriterede. Som oftest ender alle med at være inkonsekvente.
Sociologerne Lotte Holm og Bente Halkier har hver for sig og med syv års mellemrum undersøgt, hvordan småbørnsfamilier forholder sig til de risici, der er forbundet med fødevarer.
"Risikotænkningen og bekymringen over den moderne mad er integreret i den måde, man tænker på maden i det daglige," siger Lotte Holm.
De mange debatter om fødevarer aflejrer sig som diffuse ubehagsfornemmelser.
"Der er mange forestillinger om, at stressede dyr må tilføre os noget dårligt - at den elendighed, de lever i, bliver overført til os," siger hun.
Hun forklarer, at folk er særligt følelsesladede, når det handler om kød, som har en særlig status i den vestlige madkultur.

En broget forsamling
Bente Halkier er ved at afslutte sin undersøgelse, og hendes foreløbige analyse tegner et billede af tre forskellige måder at forholde sig til madproblematikkerne på:
*Der er den bekymrede måde, hvor folk er meget optaget af de fødevaredebatter, der kører i medierne.
Personerne i denne gruppe køber ofte økologisk eller varer, som de har et personligt forhold til. Det kan f.eks. være kød fra en landmand, de kender. De opfatter sig selv som aktører i samfundet, og de føler, at de kan gøre en forskel gennem deres forbrugerrolle.
*Modsat forholder det sig for de forbrugere, der har et irriteret forhold til risici ved fødevarer.
De føler, at alle de oplysninger, de bliver bombarderet med, truer deres nydelse ved at lave og spise mad.
Informationer, der peger i forskellige retninger får dem til at føle sig handlingslammede, og de er ofte i konflikt med sig selv. Det betyder f.eks., at de den ene dag køber økologisk, og den næste dag slet ikke har blik for det røde Ø-mærke.
*Den sidste gruppe har en pragmatisk måde at tackle problemerne på. De etablerer nogle rutiner, som gør, at de til daglig ikke behøver at tænke så meget over, hvad de stopper i indkøbskurven. Mad er ikke noget, man taler om. Og hvis de ser en tv-udsendelse om f.eks. problemer med salmonella, etablerer de muligvis en ny strategi. Nogle køber økologisk, og andre kunne ikke drømme om at gøre det.

Maden er kunstig
Undersøgelserne viser, at der er stor forskel på, hvor meget vi som forbrugere reelt ved om fødevarernes indhold.
"Generelt er folks mistillid ikke baseret på en konkret viden om produktionsmetoder og tilsætningsstoffer, men selv om man ikke ved noget, er der et latent ubehag, som nærmest er et sanseligt ubehag. Folk siger for eksempel, at noget er for rødt eller for skrigende i farven samtidig med, at de skærer en grimasse", siger Lotte Holm.
Bente Halkiers analyse viser også, at en stor del af de interviewede er meget optaget af, om maden er kunstig eller ej.
"Det baserer sig ikke nødvendigvis på varedeklarationen. Det handler meget om, hvordan varen ser ud. Én siger for eksempel, at noget kan være for giftiggrønt, og en anden fortæller, at hun fravælger tomater, der er for ensartede, fordi hun tolker det som et tegn på, at der er noget unaturligt ved dem", siger hun.
En anden vigtig diskussion handlede om, hvordan man kan vide, hvad der er værst.
"Bakterier i maden bliver stillet op over for tilsætningsstoffer. Det bliver noget konkret og håndgribeligt, som har en virkning her og nu, over for en usynlig og abstrakt trussel, man hverken kan smage, eller lugte, men som man måske mærker effekterne af om tyve år," siger Bente Halkier.

Hjemmelavet praksis
Et gennemgående træk ved interviewpersonerne i de to undersøgelser er, at de ikke føler sig i stand til at købe ind på den måde, de mener, er den bedste.
"Mange bebrejder sig selv, at de ikke er mere konsekvente. De påtager sig helt klart en form for skyld og giver udtryk for, at hvis det skal være anderledes, er det forbrugerne, der skal gøre noget," siger Lotte Holm.
Både hendes og Bente Halkiers undersøgelse peger på, at tilliden til industrien er nærmest ikke eksisterende.
"Folk udvikler nogle individuelle strategier, som de ironiserer lidt over", siger Lotte Holm.
Hun nævner som eksempel, at de færreste forstår varedeklarationer, men mange bruger dem på et andet plan. F.eks. behandles e-nummeret som et symbol.
"Folk tæller e-numre, og hvis der er mange af dem, er holdningen, at det en møgvare, hvor producenten vil prøve at camouflere noget," siger Lotte Holm.
Hun nævner et andet eksempel på et hjemmelavet system.
"Der var hende, der fulgte efter pensionisterne. Hun gik ud fra, at de gamle damer ved mere om mad, end hun gør," siger Lotte Holm.
Ifølge de to sociologer er det vigtigt at gøre sig klart, at mad handler om meget andet end ernæring og sundhedsrisiko.
"For eksempel er mange færdigretter helt uden tilsætningsstoffer, men i og med det er industrimad, er alle enige om, at det er noget forfærdeligt noget, og jeg tror, det hænger sammen med, at færdigretter er et symbol på, hvad der sker med familelivet og kvinderollen i disse år," siger Lotte Holm.

Fakta - Holm & Halkier
*Lotte Holm er sociolog ved Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen, hvor hun har beskæftiget sig med mad de sidste ti år.
Hun var i 1992 med til at undersøge madvaner hos 20 personer med småbørn.
*Bente Halkier er sociolog ved Institut for miljø, teknologi og samfund på RUC.
Hun er ved at færdiggøre en undersøgelse, hvor hun har interviewet seks grupper hver bestående af tre par med småbørn.
Børnefamilier er valgt fordi de generelt er tidspressede, og fordi de i det daglige tager stilling til mad, fordi de har ansvaret for andre.
De to undersøgelser giver ikke et repræsentativt billede af danske forbrugere, men interviewformen giver mulighed for at undersøge, hvad folk rent faktisk gør fremfor, hvad de mener, de bør gøre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu