Læsetid: 4 min.

Besk optimisme

30. november 1999

JazzHouse i København kan ikke skrive kontrakter, så længe spillestedslovgivningen er stillet i bero

Riffs
JazzHouse's fremtid usikker, skriver musikchef Lars Thorborg i den seneste udgave af husets trykte program. "I øjeblikket rykker navne som Jack DeJohnette, Elvin Jones, Dianne Reeves og Brad Mehldau for min endelige accept af koncerter i JazzHouse til foråret. Den kan jeg ikke give uden at optræde økonomisk groft uforsvarligt. Og om et par uger er turneerne færdigbookede."
Det lyder ikke betryggende, men sådan er jo situationen, efter at spillestedslovgivningen er stillet i bero under forhandligerne om finansloven, der skulle sikre de offentlige tilskud. Endnu er der ikke sket uoprettelige skader, siger Lars Thorborg, men i løbet af de nærmeste uger vil forårssæsonen være uhjælpeligt gennemhullet. Konsekvenserne, hvis jazzhuset mister sit tilskud på p.t. 1,3 mio. årligt, har Thorborg tidligere ridset op. De vil bl.a. være, at antallet af koncerter vil indskrænkes til to-tre om ugen. At koncerter med nye navne, smalle genrer, store ensembler og de fleste udenlandske besøg vil ophøre, og man må skele til, hvilke grupper, der er kommercielt rentable - et brud med hidtidig praksis, hvor kvaliteten var det afgørende.
Landets kommuner har budgetteret med ca. 23 mill. til etablering eller videreførelse af spillesteder i år 2000 i forventning om, at staten ville matche beløbene. Hvad der sker med disse penge, er usikkert. Nogle kommuner siger, at de bibeholdes, andre trækker dem tilbage.

En vis bitterhed
Trods alle mørke skyer fastholder jazzhusets musikchef dog en vis behersket, men besk optimisme i det sidste program:
"Jeg vælger at tro, at det forhåbentlig kun er en vanskelig overgangsperiode, vi er i, og at situationen for hele spillestedsområdet i nær fremtid vil blive markant forbedret via en lovgivning. Men hvis du fornemmer en vis bitterhed, har du fornemmet rigtigt. Politikerne på Christiansborg har druknet os i velvillighed og varme ord. Men da det kom til reel anerkendelse og kolde kontanter, så slog de alle - på nær SF - blikket ned og håbede, at 'de andre' ville tage affære."

Schuller i Odense
Den amerikanske komponist, dirigent, jazzhistoriker, valdhornist og third stream-talsmand Gunther Schuller var i Odense tidligere på måneden. Her deltog han i Musikhøst 99, Festival for ny musik, arrangeret af Det Fynske Musikkonservatorium.
Festivalen havde særlig vægt på nutidig amerikansk musik, specielt komponisterne John Adams, George Crumb og altså Schuller. Af Schuller opførtes bl.a. forskellig kammermusik, men mest interessant var formentlig en koncert, hvor Schuller dirigerede diverse konservatorie-ensembler.
På programmet stod to værker af Schuller selv, Symphony for Brass and Percussion (1950) og Gala Music (1966), og to af John Lewis, Midsommer (1957) og The Comedy (1962), samt Bob Graettingers City of Glass (1947) og Gil Evans' version af Porgy and Bess (1958). Fællesnævneren for disse værker er third stream-musik, Schullers betegnelse for musik, som vil forene elementer fra jazzen og kompositionsmusikken.
Schuller udmøntede betegnelsen i 1957, hvilket vil sige, at Graettingers og det første af hans egne værker ved koncerten er skrevet, før man talte om third stream, og Evans' Gershwin-bearbejdelse kaldes heller ikke third stream, men passer ganske godt ind i sammenhængen.
Selv kunne jeg ikke være til stede ved denne koncert, men fredag formiddag deltog jeg i et seminar om 'Third Stream Music og senere former for crossover'. Det blev ledet af Schuller og konservatorie-rektor Bertel Krarup, som især har æren af at have skaffet Schuller til Danmark.

Kompositionsmusik
I fællesskab ridsede de to hovedlinjer op i kontakten mellem jazz og kompositionsmusik, begyndende med Darius Milhaud, der besøgte Harlem i 1922 og skrev La Création du Monde i 1923, et værk, som vel ikke var inspireret af jazz i egentlig forstand, men nok af afro-amerikansk musik. Schuller kommenterede også Stravinskys, Ravels og Honeggers indsatser, men fremhævede især Ferde Grofés og Bill Challis' kompositioner og arrangementer for Paul Whitemans orkester i 20'rne.
Fra perioden efter 2. verdenskrig kom Schuller bl.a. ind på George Handy og Ed Finckel, som skrev til Boyd Raeburns orkester, og Bob Graettinger, der komponerede ca. 40 stykker til Stan Kenton, som dog kun indspillede fem-seks af dem. Af de senere års crossover-musik er Schuller især interesseret i den del, der inddrager etnisk musik, hvorimod rockmusik ikke optager ham meget, selv om hans valgsprog er All musics are created equal. Det er stadig jazzen og kompositionsmusikken, der står hans hjerte nærmest.
Schuller fortalte i øvrigt også om sin egen jazzbaggrund, der begyndte med at han som 12-årig hørte Duke Ellington i 1937. I 1948 traf han John Lewis, som satte ham i forbindelse med Miles Davis og kredsen omkring Davis' nimands-orkester (som han indspillede med i 1950).
Om disse og andre oplevelser i et begivenhedsrigt musikerliv forbereder Schuller p.t. sine erindringer, og udarbejdelsen af tredje bind i hans jazzhistorie er derfor sat i bero.

P.S. Flere af de oven for omtalte værker findes på to nyere cd'er: The Birth of the Third Stream (Columbia 485.103-2) og The Modern Jazz Society Presents a Concert of Contemporary Music (Verve 559.827-2)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu