Læsetid: 3 min.

Blokopgør om politiet

19. november 1999

Borgerligt firkløver forlader forhandlingerne. Uenighed om finansieringen

Trods justitsminister Frank Jensens åbenlyse beklagelse udviklede forhandlingerne om et nyt forlig om politiet sig torsdag til et opgør mellem den borgerlige opposition og regeringen.
Mens regeringen, SF og delvist også Enhedslisten var enige med de borgerlige partier om, hvordan politiet skal styrkes i den kommende fire-års periode, så afviste de borgerlige partier torsdag regeringens forslag om at finansiere politiforliget med ekstra gebyrer på kørekort, pas og nummerplader.
Torsdag forlod CD, de kristelige, Venstre og de konsevative forhandlingerne.
"Det er en dårlig skik, at man godt vil sidde og være med til at bruge endda ganske betydelige og betragtelige ekstra penge i størrelsesorden 2,3 mia. kroner fordelt over de fire år, men ikke være med til at finansiere dem," sagde Frank Jensen efter sammenbruddet.
De fire borgerlige partier har meget forskellige motiver til at forlade forhandlingerne. Talsmand, Jann Sjursen, siger, at "en finanslov må være udtryk for en helhed, det er afgørende".
Venstres finanspolitiske ordfører Thor Pedersen lagde op til at spare penge andre steder i den offentlige sektor.
"Vi har foreslået at reducere Mogens Lykketofts reserver med 1,8 mia. kroner, skære godt 400 millioner af u-landsbistanden og spare omkring 600 millioner kroner ved øget brug af udlicitering inden for statens område," siger Thor Pedersen.
Den eneste virkelige besparelse her er de godt 400 millioner på ulandsbistanden, et forslag, Kristeligt Folkeparti har vendt sig imod.
Også CD har sin begrundelse for at forlade forhandlingerne: "Vi vil godt være med til, at man skal betale lidt mere for passet, hvis vi får et bedre politi. Men vi kan ikke acceptere, at vi skal være med til at finansiere regeringens eget forslag om at genoprette bevillingerne til politiet," siger Sonja Albrink, retspolitisk ordfører for CD.
De konservatives finanspolitiske ordfører, Gitte Seeberg afviser ligesom Sonja Albrink ikke ekstra afgifter eller gebyrer.
"Vi har ikke sagt, at vi ikke vil være med til at finde en eneste krone i Justitsministeriet," siger Gitte Seeberg.
Mens de borgerlige stort set kunne sige ja til indholdet i forliget men afviste finansieringen, så kunne SF både sige ja til indhold og finansiering: "Det var et godt forlig. Hvis de borgerlige partier ville betale regningen, så kunne vi have lavet en aftale," siger Anne Baastrup, retspolitisk ordfører for SF.
Både SF og Enhedslisten vil genforhandle et politiforlig, hvis regeringen, mod forventning skulle søge sit flertal her. Sammenbruddet betyder sandsynligvis, at forhandlingerne skal fortsætte i finansministeriet. Her har regeringen ind til nu sikret sig en delvis finansiering af finansloven gennem en stribe afgifter, der er vedtaget sammen med SF og Enhedslisten.
"Hvis regeringen laver et forlig om politiet med de borgerlige, så vil vi have sikkerhed for, at finansieringen ikke omfatter en eneste krone fra de afgifter, vi har stemt for nede i Folketingssalen," siger Aage Frandsen, SF.
'
Fakta - Politiforlis
Regeringens forslag til nyt fire-årigt politiforlig indebærer ekstra udgifter på
2,3 mia. kroner i alt.
Pengene skal findes ved at øge gebyrerne på pas, kørekort og nummerplader, der efter Informations oplysninger ikke er steget siden 1990.
Pengene skal bruges til at ansætte 157 ekstra politibetjente ud over de 950 betjente, der er finansieret ved en ekstraordinær bevilling i de seneste tre år.
Fremover skal den ekstraordinære bevilling være en fast del af politiets bevillinger.
De ekstra betjente skal sammen med omprioriteringer bruges til at styrke nærpolitiet og generelt sikre, at politiet har mere "udetid" og mindre tid bag skrivebordene på Politistationerne.jr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her