Kommunerne svigter ældre indvandrere. Erkendelsen af et behov, der vil stige støt i de kommende år, er kun langsomt på vej
Gæstearbejderne, der kom til Danmark i 70'erne, er blevet gamle. De rejser ikke hjem og har brug for omsorg på lige fod med danskere.
Men ældreforsorgen er ikke indrettet til indvandrernes behov, og de etniske minoriteter mangler kendskab til eksisterende tilbud.
"Det er en fatal fejltagelse, at samfundet ikke har forberedt sig på behovene blandt ældre indvandrere," siger politolog og integrationskonsulent Memed Demirtas.
Han har undersøgt en gruppe ældre tyrkeres behov og forventninger til alderdommen, og på baggrund af den konkluderer han, at de ældre har ringe sociale netværk og ikke forventer at blive passet af deres børn i alderdommen.
Antallet af ældre indvandrere og flygtninge vokser støt i de kommende år. Der bor aktuelt omkring 30.000 etniske ældre over 50 år i Danmark, og af dem kommer langt størstedelen enten fra mindre udviklede lande eller fra det nuværende og tidligere Jugoslavien.
Af en ny håndbog om integrationsarbejde i kommunerne udgivet af Indenrigsministeriet fremgår det, at kommunerne bør indstille sig på, at indvandrere over 50 år i en vis udstrækning må betragtes som gamle.
De rejser ikke hjem
"Det er helt klart et socialt problem, der ikke kan løses indenfor den eksisterende ældreomsorg," siger fuldmægtig Christel Petersen, Kommunernes Landsforening (KL).
Hun mener, at kommunerne har haft en forventning om, at familierne ville tage sig af de ældre, men at der er sket et skred, fordi børnene har tiltaget sig den danske kultur.
"Vi kan ikke prale af, af det er et af de steder, vi er længst fremme," siger hun.
Ifølge Peter Lindblad, Gerontologisk Institut i København, er der kun en begyndende erkendelse af de ældre minoriteters behov i kommunerne. Han har beskæftiget sig med ældre fra etniske minoriteter gennem en årrække. Og han ser ingen ændring i udviklingen siden en undersøgelse i 1995 slog fast, at de eksisterende tilbud ikke tager hensyn til behovene blandt ældre med en anden kulturel baggrund.
"En ting er sikkert - de rejser ikke hjem," siger Peter Lindblad.
Han vurderer, at der er en voksende gruppe som i de kommende år vil få behov for hjemmehjælp, dagtilbud eller en boform, der tager højde for fysiske og psykiske skavanker. Og at det vil kræve langt mere to-sproget personale samt plejehjem og andre boformer, for ældre med fælles sprog og kultur.
Kun enkelte steder i landet findes der tilbud, der tager højde for de kultur- og sprogforskelle, som adskiller de etniske ældre fra danske.
En brugerundersøgelse blandt samtlige ældre indvandrere og flygtninge i Århus viser, at 40 procent ønsker at benytte kommunens ældretilbud, men at 75 procent af de adspurgte ikke i forvejen havde kendskab til hvilke tilbud, der findes.
Siden 1996 har Århus Kommune etableret målrettede aktivitetstilbud til gruppen. Men i København er erkendelsen af et behov kun langsomt ved at opstå og planerne om et aktivitetshus for etniske ældre findes foreløbig kun på skrivebordet.
"Man skal gøre noget nu, hvis man ikke skal blive frygteligt overrasket," siger Christel Petersen, KL.
Socialminister Karen Jespersen (S) har ingen planer om at blande sig i indsatsen for de etniske ældre. Hun mener, at der er stor fleksibilitet i lovgivningen på ældreområdet, og at de bør betyde, at man også kan håndtere behovene blandt indvandrere og flygtninge.
