Læsetid: 4 min.

Christiania lever i Berlin

6. november 1999

Hvor Hitlers propagandafilm og Fritz Langs 'Metropolis' engang blev skabt, løber nu små klovneprinsesser rundt. Berlins gamle UFA-studier er blevet besat af nye generationer

Drømmefabrik
Hvor det dog kedede mig at sidde der under parasollen - uden noget at tage mig til. Ham, som jeg interviewede, var forsvundet med vage løfter om at komme igen. Det var lang tid siden. Over mig havde jeg parasollen at kigge på. Små spurvekløer tegnet i silhuet af solen vimsede rundt og søgte føde. Jeg sad der og blev sløv og søvnig - da jeg pludselig opdagede en lille hvid prinsesse med en rød næse. Hun løb lige forbi mig...
Den lille klovneprinsesse var ikke alene. Femten små klovne fulgte hende. Jeg rejste mig og løb efter dem.
Det var ikke særlig mærkværdigt. Da jeg tænkte over det bagefter, syntes jeg ganske vidst, at jeg burde være blevet forbavset, men lige i øjeblikket betragtede jeg det som noget naturligt. Stedet, hvor jeg sad, var jo også en gammel drømmefabrik.

Kulturelt kraftcentrum
Jeg sad i de gamle Union Film AG (UFA)-filmstudier i udkanten af Berlin. Fra 20'rne hjemsted for en omfattende filmproduktion - Fritz Langs Metropolis og Hitlers propagandafilm blev til her.
I starten af 70'erne flyttede filmen væk, og studierne stod tomme frem til 79, hvor en ny gruppe drømmere flyttede ind.
Her skal vi tilbage til Kreuzberg i 1972. Den vestberlinske bydel, der stødte op til Muren i det delte Berlin, var datidens Nørrebro - beboet af arbejdere, indvandrere og utilpassede venstreorienterede, som ville ændre verden.
Syv af disse venstreorienterede fandt sammen om et sted, hvor prioriteten var ting, som man kunne tage og føle på - brød og skuespil. Eller: økologi og kultur.
I 1979 løb de ind i en pladsmangel, og så besatte de de gamle filmstudier. I dag har de en lejekontrakt, og UFA-Fabrik er et kulturelt kraftcentrum i Berlin. Hjem for godt 50 mennesker. Daglig arbejdsplads for i alt 190. Café, biologisk bageri, et utal af aktiviteter - fra aikido over anonyme narkomaner til en zoo med dyr, som passes af de børn, der bruger stedet.
Og det var dyrene, som den lille klovneprinsesse og hendes 15 kammerater var på vej ned til. UFA-Fabrik har sin egen børnecirkus med tilhørende cirkusskole, og de 16 børn i alderen 5-11 år deltog i et ét-uges klovnekursus, der skulle munde ud i en forestilling for forældre og anden tolerant familie.

Juppi med mobil
Af de syv fra dengang i Kreuzberg er de fire på fabrikken den dag i dag. En af de fire er Juppi. Han bliver aldrig kaldt andet. Med sin karakteristiske runde hat, evigt smilende, evigt snakkende - i mobiltelefon og til alle omkring sig - evigt på farten for at holde dobbelt så mange aftaler, som han har tid til og derfor evigt stresset, er han den, som alle ved, hvem er, og som alle spørger efter. Også jeg.
Juppi brændte selvfølgelig vores aftale af. Men jeg fangede ham da ind og satte ham foran mig med en kop kaffe:
"Det vi laver her er politik i realiteten - politik i dagligdagen," fortalte han begejstret.
"En aktiv kultur er nødvendig for demokratiet. Her viser vi nogle af de ting, der kan gøres, vi giver eksemplets magt. De folk, der kommer her, må bruge stedet og lade sig inspirere."
Juppi er ikke meget for at snakke større politiske sammenhænge. For ham drejede det sig om, at folk kan påvirke deres egen hverdag - at de skal påvirke den og ikke synke hen i uvirksomhed foran fjernsynet.

Sammentømret gruppe
Stedet er enormt - 16.000 m2. Skole, teatersal, cafe, øvelokaler til dans og musik, bageri, beboelse til 50 mennesker osv. Og så et område med kaniner, grise, heste og forskelligt fjerkræ, som altså passes af børn der kommer hver dag.
Sammenligningen med Christiania ligger lige for. Men hvor Christiania har lukket sig om sig selv og er gået i landsby, har UFA-Fabrik opretholdt et kolossalt aktivitetsniveau udadtil og formået at være i stadig udvikling. En af grundene er ifølge Juppi størrelsen af gruppen af fastboende, som alle spiser sammen og arbejder på UFA-Fabrik. Jo større en gruppe er, jo sværere at holde den sammen. 50 mennesker er en god størrelse.
Der er mange børn - og mange fugle. Fuglene holder til på de græsbevoksede tage og i de beplantede anlæg til regnvandsopsamling, som gør UFA-Fabrik selvforsynende med brugsvand - dvs. vand til bad og toiletter.
Midt i udredningen af stedets utallige biologiske og økologiske projekter kom den telefonsamtale fra Brasilien, som Juppi havde ventet på, og han forlod mig i småløb med et løfte om at komme tilbage. Da den lille engleklovn kom forbi, opgav jeg at vente.

Virkelige drømme
Da jeg nåede på omgangshøjde med de 16 små var de travlt beskæftiget med at klappe, hvad der klappes kunne af dyr, mens deres lærer Claus Richter - uddannet klovn, der har boet 16 år i UFA-Fabrik - forsøgte at holde sammen på dem. Derefter var det tilbage til prøverne. En række traditionelle klovnerutiner skulle øves igennem, de små faldt og rejste sig og faldt igen, så enhver forældre måtte smelte og afsikre engangskameraet.
Da de små var færdige, blev lokalet indtaget af en gruppe lidt større børn, der trænede jonglering.
Om aftenen blev det de voksnes tur. Scenen var rammen om en cabaret. Klovne, jonglører, akrobater og et begejstret publikum.
Efter forestillingen trængte jeg en tydeligt træt Juppi op i en krog for at få en afskedsreplik: "Her på stedet blev der før lavet drømme på celluloid. Nu laver vi dem virkeligheden."
Så sagde Juppi godnat og gik i seng.

Simon Jeppesen er journalist og fotograf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu