Læsetid: 3 min.

Debatten raser om etik til (frem)tiden

10. november 1999

Står det til forskere, vil genterapi på kønsceller snart være en realitet. Teknikken er nemlig meget enklere end på kropsceller

"Opfinderne af insulin har reddet millioner af menneskeliv, men for at sige det ligeud, så har de forurenet vor fælles genpulje - før insulin blev opfundet, døde sukkersygepatienter og fik derfor ikke børn. Men genterapi på kønsceller kunne bringe os tilbage til situationen før, vi fik medicinen."
Amerikaneren Joseph
Coates leverede varen, da han tirsdag med det ene provokerende og - set med danske øjne - politisk ukorrekte synspunkt efter det andet tændte op under konferencen: Mennesker og genteknologi i det nye årtusinde.
Konferencen, der var arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet, havde til formål at sætte gang i debatten om, hvordan vi får etik til tiden, så det er demokratiske valg, der styrer, hvad vi skal bruge genteknologien til.

To slags olympiader
Joseph Coates er fremtidsforsker inden for det bioteknologiske område, og han er ikke i tvivl om, at genteknologien mere end noget andet vil ændre vores fremtid radikalt.
Han ser store muligheder i, at vi ikke bare behandler genetiske sygdomme, men også forbedrer menneskets normalegenskaber. Og det kan være lige fra øget intelligens til fysisk udholdenhed.
"Jeg vil ikke være spor overrasket, hvis vi om 25 år har to olympiader; en for almindelige mennesker og en for genetisk forbedrede mennesker," siger han.
Skal man helbrede eller forbedre mennesker, er det mest effektivt at gøre det på kønsceller. Hermed sikrer man, at forbedringerne går i arv til kommende generationer, så man ikke skal starte forfra hver gang.
Men genterapi på kønsceller er et kontroversielt emne, fordi mange frygter, at vi ikke kan overskue konsekvenserne på længere sigt.
Mange forskere ser imidlertid positivt på teknikken.
Lee Silver, professor i molekylærbiologi ved Princeton University, New Jersey, siger til Information, at genterapi på kønsceller er en langt simplere teknik end genterapi på kropsceller.
Forskellen består i, at det gen, man ønsker at tilføre, kun skal indsættes i én kønscelle. Hermed er man sikker på, at genet ender i samtlige celler i det færdigudviklede individ.

Hvad er problemet
Problemet med genterapi på kropsceller er, at det er meget vanskeligt at få det ønskede gen indført i en celle, og desuden skal en vis andel af cellerne optage genet, for at det virker.
"En alvorlig sygdom som cystisk fibrose kræver, at det helbredende gen optages i mindst fem procent af cellerne for at overvinde sygdommens symptomer," siger Lee Silver.
Han er sikker på, at forældre gerne vil beskytte deres kommende børn mod sygdomme. Det kan gøres ved, at forældrenes æg- eller sædceller tilføres gener, der beskytter mod eksempelvis HIV og kræft.
"Forældre ønsker jo at gøre det bedste for deres børn, og hvis vi kan gøre teknikken sikker, hvad er så problemet," spørger han.

Ingen dansk afvisning
Elisabeth Bock, professor ved Institut for molekylær patologi på Københavns Universitet er ikke afvisende over for Lee Silvers holdning.
"Genterapi er meget sværere at få til at virke, end vi troede, men når det kommer til at fungere, tror jeg, at vi kommer til at ændre vores holdning. Hvis det i andre lande bliver muligt at beskytte sine børn mod sygdomme, så tror jeg, at danske forældre også vil efterspørge det," siger hun.
Hvorfor fik vi ikke noget at vide? Det var det anklagende spørgsmål, der rejste sig fra offentligheden, da det klonede får, Dolly, var en realitet.
Men længe inden Dolly blev født, havde forskerne skrevet, at de var igang med at klone dyr, og alligevel rejste der sig et ramaskrig, da det skete.

Værdipluralisme
Spørgsmålet er, hvordan vi i tide får skabt en debat, så vi ikke føler os overrumplede af forskernes nyskabelser.
Flere gange i løbet af konferencen blev det sagt, at etik ikke nødvendigvis kan løse vore problemer med at sætte grænser
"Vi lever i et værdipluralistisk samfund, hvor laveste fællesnævner er vores egen selvbestemmelse - fællesskabet har det svært," sagde forskningslektor Lone Koch, medlem af Det Etiske Råd.
Hun påpegede i stil med andre af rådets medlemmer, at forskere, filosoffer og politikere skal styrke den faglige, folkelige og politiske dialog om, hvilken etik vi vil have til hvilken tid.

Fakta - Offentligt eller ej?
Genterapi betyder behandling af sygdomme på genniveau. Målet er at placere et gen i patientens celler, hvor det skal producere et protein, vedkommende mangler.
I Danmark og i mange andre europæiske lande er det hverken tilladt at lave genterapi på kønsceller eller at klone mennesker.
I USA er begge dele tilladt, sålænge det ikke financieres af offentlige midler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu