Metallica udsat for symfoniorkester overhales af opkomlingene Korns friske
guitar-angreb
Nye cd'er
Med et pladesalg på over 60 millioner eksemplarer og et salg for hver ny plade på mellem fem og 10 millioner, er det amerikanske heavy metal-band Metallica kommet op i en klasse, hvor det kan tillade sig lidt af hvert. For eksempel at indspille en live-koncert med symfoniorkestret The San Francisco Symphony Orchestra. På dobbelt-cd'en S&M afvikles de bedste melodier fra Metallicas katalog med strygere, horn, bas, guitar og trommer.
Som intro spilles Ennio Morricones titelmelodi til Sergio Leones western The Good, The Bad And The Ugly, hvilket er spændende gjort. Metallica vælger i sine numre samme dramatiske virkemidler som Morricone, og ligesom den italienske komponist, trækker Metallica store veksler på den klassiske komposition. Det kan høres på specielt de tidlige stykker, eksempelvis er "One" fra ...And Justice For All nærmest symfonisk metal.
I firserne placerede Metallica akustiske guitar-mellemstykker på pladerne, noget de dog havde nappet fra Black Sabbath, men som afslørede en respekt for den klassiske genre.
Der er således en logisk konsekvens i, at Metallica en dag skulle involvere et klassisk orkester i sit arbejde. Flirten begyndte allerede på bandets igennem tiden mest populære sang, "Nothing Else Matters" fra det sorte album fra 1991. Her allierede Metallica sig med komponisten Michael Kamen, som også er manden, der til denne lejlighed dirigerer San Francisco-symfonikerne.
Dekadent leg
Men trods det, at Metallica ikke er i uvant kontakt med en af de finere kunstarter, er resultatet overvejende skuffende og generelt ikke særligt interessant. Det er svært at høre, hvor samspillet mellem de to grupper er.
Karakteristisk får San Franciscos symfoniorkester lov til at indlede hver melodi, men når først Ulrich, Hetfield, Hammett og Newsted tager ladegreb på guitarerne, bassen og trommerne og begynder at fyre løs, er det svært at høre, hvad der skal binde projektet sammen. I stedet lyder det som en elefant, der er sluppet løs i en orkestergrav.
Rockmusikken har tit prøvet kræfter med den klassiske musik. I 70'erne eksisterede det under begrebet symfon-rock med meget skidt og kanel til følge, men hvor et par af King Crimsons skiver i dag stadig formår at stå distancen.
I nyere tid er et af de bedste eksempler på vellykket fusion af genrerne Robert Plants og Jimmy Pages unplugged-plade No Quarter. Specielt det 13 minutter lange "Kashmir" med ex-Led Zeppelinerne og et ægyptisk og engelsk ensemble viser, hvor nænsomt man kan inkorporere traditionelle instrumenter i et rytmisk nummer. Det burde Lars Ulrich & Co. have taget ved lære af. De vælger i stedet at spille deres numre, som de plejer at gøre, mens symfonikerne er ladt i stikken og på egen hånd må file løs på strygerne. Snarere end et spændende musikalsk eksperiment står Metallicas plade som nogle rock-millionærers lidt dekadente leg.
Tung og frisk
Så er der mere pondus over opkomlingene Korns nyeste album Issues. Sammen med bands som Nine Inch Nails, Rage Against The Machine og Marilyn Manson hærger Korn hitlisterne i USA med en blanding af hovedsaglig rap og funket metal. Ved at turnere flittigt op gennem 90'erne har Korn udbygget sin fanbase, så den i dag tæller en betragtelig størrelse af children of the Korn. Forsangeren Jonathan Davis hvisker sig igennem sangene med en stemme, som lokker de små tilhører til sig. Seksualitetens mysterier og det dragende i synden er emner, Davis kredser omkring, og så er han sikret venner blandt de amerikanske teenagere og fjender blandt deres forældre.
Davis kan i visse øjeblikke lyde som Brian Warner fra Marilyn Manson, men han akkompagneres af en mere kompromisløs musik i form af en hybrid mellem rap og tungt, gyngende, gotisk metal, så selv folk med hentehår og høje tindinger får lyst til at headbange. Men samtidig giver den megen vrede og desperation musikken et både dragende og dystert præg og sætter den i bås med metal-musikkens sub-genrer. På den måde er der ikke meget MTV-tække over Korn, snarere musik for de udvalgte. Om de vrede unge mænd har den samme holdbarhed som Metallica, er nok tvivlsomt, men i øjeblikket virker de langt mere friske og veloplagte end de gamle metal-veteraner.
*Metallica: S&M. Produceret af Bob Rock, James Hetfield, Lars Ulcrich og Michael Kamen. Universal Music. Udkommer mandag
*Korn: Issues. Produceret af Brendan O'Brien. Sony Music. Udkommer mandag
