Analyse
Læsetid: 4 min.

Europas nye Bundesbank

5. november 1999

Torsdag satte Den Europæiske Centralbank renten op. Det koster arbejdspladser og kan koste stemmer i den kommende folkeafstemning om dansk deltagelse i EU's Økonomiske og monetære Union

Torsdagens renteforhøjelse fra to en halv til tre procent kan koste mere end 225.000 europæere deres job og derfor koste ja-siden stemmer i den kommende folkeafstemning om dansk deltagelse i EU's økonomiske og Monetære Union, ØMU'en.
Først af alt vidner beslutningen om, at Den Europæiske Centralbank, ECB, er ved at træde i karakter, som var den euro-landenes stramtandede version af den nu hedengangne Bundesbank. Målet for bankens aktiviteter er stabile priser.
Og intet andet.
Banken mener selv, der er stabile priser, så længe indeks' over prisudviklingen viser, at inflationen ligger mellem nul og to procent. Da indekset ikke helt afspejler den reelle prisudvikling, peger professor i økonomi ved Københavns Universitet, Niels Thygesen, over for Information på, at bankens reelle måltal er en inflation på nul. En ambition af enorme dimensioner.
Ved at holde fast i målet om stabile priser, underminerer banken enhver venstresocialdemokratisk forestilling om, at banken også skulle tage hensyn til beskæftigelsen. En forhåbning, som den tidligere tyske finansminister Oskar Lafontaines gav udtryk for kort før sin dramatiske afgang i foråret.
Paradoksalt understøtter bankens to modsatrettede initiativer på renteområdet begge målsætningen om at sikre stabile priser. Selv om banken i april måned overraskende sænkede sin toneangivende rentesats fra tre til to en halv procent, så var det ikke af hensyn til beskæftigelsen, men af frygt for prisfald og deraf følgende minusvækst i økonomien.
"I foråret var der ingen tegn på, at inflationen ville komme op over de to procent, tværtimod viste producentpriserne en faldende tendens. Derfor greb ECB ind for at forhindre en egentlig deflationær situation, hvor prisudviklingen helt gik i stå, eller hvor priserne direkte begyndte at falde. Man kan sige, at banken allerede i foråret trådte i karakter som en monetaristisk institution, fordi også rentenedsættelsen handlede om at sikre stabile priser," siger professor i økonomi ved Roskilde Universitetscenter, Jesper Jespersen.

Selv om Jesper Jespersen er kendt som en af de fremtrædende kritikere af Den Europæiske Centralbank og dens målsætning om stabile priser, så ligger hans vurdering af bankens målsætning på linje med en række andre økonomiske eksperter og politiske iagttagere, som Information har talt med.
Direktøren for ECB, hollænderen Wim Duisenberg, er da også meget tydelig i sin beskrivelse af bankens opgave.
"Traktaten pålægger os at fokusere på vores fornemste opgave, som er at sikre prisstabilitet," sagde Wim Duisenberg tirsdag i sidste uge i Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Trods de gode grunde, så kan ECB-beslutningen om at hæve renten torsdag koste 225.000 arbejdspladser i Europa. Det fortæller beregninger, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Information.
Derfor kritiserer økonomer af Jesper Jespersens skole ECB og dens håndfaste målsætning om stabile priser. Men Jesper Jespersen står ikke uimodsagt med sin kritik. Professor Niels Thygesen mener tværtimod, at en stabil prisudvikling med en stigningstakt i nærheden af nul omvendt er et plus for velfærden.
Påstand, eller snarere argument står over for argument.
Jesper Jespersen kan henvise til den amerikanske Federal Reserve Bank som belæg for sin argumentation. Her er det ikke kun et spørgsmål om stabile priser, men også et hensyn til produktion og dermed beskæftigelse, der afgør bankens rentepolitik.
Niels Thygesen ville gerne føre en rentepolitik som den amerikanske, men mener, at det stive europæiske arbejdsmarked hurtigt ville stoppe den vækst, en rentesænkning kunne sætte i gang. Det sker ikke i USA, hvor et meget fleksibelt arbejdsmarked indtil nu har kunnet levere arbejdskraft trods næsten ti års vækst. Det fleksible arbejdsmarked i USA giver den amerikanske centralbank en frihed, som den europæiske bank ikke kan have. Siger Niels Thygesen.
Lige præcis den sammenhæng mellem bæredygtig vækst og behovet for reformer af arbejdsmarkedet i euro-landene fremhævede Wim Duisenberg, da han begrundede rentestigningen i en tale i ECB torsdag.

Socialdemokratiets politiske ordfører Jakob Buksti kritiserer på ingen måde ECB's beslutning og mener i modsætning til tyske venstresocialdemokrater som Oscar Lafontaine ikke, ECB skal bare prøve at føre beskæftigelsespolitik. Det er politikernes opgave og ikke bankdirektørernes. For ham er der en skarp skillelinje mellem bankens opgave og politikernes opgaver.
I Danmark er det Folketinget, der udformer den politik, der kan fremme vækst og beskæftigelse. I EU's Økonomiske og Monetære Union, Euroland, er det Euro-11, rådet for euro-landenes økonomi- og finansministre, der kan udforme en økonomisk politik, der fremmer beskæftigelsen i hele Europa. Og som ikke-medlem af Euroland har Danmark i øjeblikket nul indflydelse på beslutningerne i Euro-11.
"Vi skal ikke have politisk indflydelse på den måde, Oskar Lafontaine ønskede det. Den politiske indflydelse ligger i Euro-11 og i de initiativer, euro-landene der kan vedtage i fællesskab," siger Jakob Buksti.
Det skaber problemer for Poul Nyrup Rasmussen i den kommende debat om dansk tilslutning til den økonomiske og monetære union. I socialdemokratiske ører lyder det ikke så godt at sige ja til en ØMU med en bank, der sikrer stabile priser på bekostning af arbejdsløsheden. Undervejs i debatten kan socialdemokraterne komme til at forsvare beslutninger i ECB, der isoleret set kan betyde arbejdsløshed.
I den diskussion kan det få afgørende betydning, om socialdemokraterne kan overbevise vælgerne om, at ECB's beslutninger har de samme konsekvenser for Danmark uanset, om vi er medlem eller ej. Beregningerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortæller, at 10.000 danskere vil miste jobbet som følge af torsdagens rentestigning i ECB. Et tab, der sker selv om Danmark ikke er medlem.
En forklaring er her, at Nationalbanken allerede i går kl. 16 hævede sin betydende rentesats med 0,45 procent eller næsten det sam-me niveau som ECB. Der er altså ikke meget tilbage af en selvstændig dansk rentepolitik lige nu.
Det springende punkt for Socialdemokraterne bliver derfor den indflydelse i Euro-11, Danmark kan opnå som medlem. Et svært argument i en debat, der kan blive meget følelsesladet, og hvor enkelte beslutninger i ECB kan påvirke en folkestemning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her