Læsetid: 7 min.

Fællesskabspoesi

19. november 1999

Digtere er sangere, der ikke gider at synge, siger de i Afrika. Peter A. G. Nielsen synger sin poesi, men P3 spiller ikke længere nye danske sange

2. SEKTION - BOGTILLÆG
Interview
Mødte Peter A.G. Nielsen på gaden i Århus. Det var i de sene 80'ere og udsigterne så mere end sorte ud. "Poesi," sagde han - "poesi er vejen frem."
Så vi må hellere lytte til Peter A. G. Nielsens Danmarkssang fra pladen Plads til begejstring fra 1986:

Danmark, dit indre ocean
jeg bølger ud på din bølgende
vandseng
som et silkelagen
Solskin på drømmenes altan
de drikker kaffe fra kaffema-
skiner
hele formiddagen

lige meget hvem du er
lige meget hvor du er
så velkommen her

Danmark, det banker på din
dør
har aldrig set dig så selvisk og
ensom
nogen sinde før
Danmark, pas på du ikke dør
du trænger til nogen der kysser
din næse
og nulrer dine øer

"Mange indvandrere hilser i dag på mig, når jeg går på gaden på Nørrebro. De kender mig, og den sang har betydet noget for dem. Derfor er det en god sang. Poesien har haft en funktion, og derfor er det en god tekst," siger Peter A.G. Nielsen.
Han erkender, at der er forskelle mellem poesi og sangtekster.
"I Afrika siger de, at digtere er sangere, der ikke gider synge. Digtere har ikke modet til at sætte kroppen på ordene. De standser ved hovedet."
Peter A.G. Nielsen mener, at sang og poesi hænger sammen:
"Som sangskriver arbejder jeg med sprogets arkitektur, og min erkendelse er, at sproget ved noget om verden. Sproget ved, at hele verden hænger sammen - at vi udgør et fællesskab. Derfor holder jeg også meget af at rime. Ord der rimer hænger sammen - det ved sproget."
"Rim gør det også nemmere at huske sangene. Børn er vilde med rim - de kan synge dem igen og igen. På den måde vil teksten også opfylde sin sociale forpligtelse. I øvrigt er det ingen hemmelighed, at jeg bevidst med mine tekster forsøger at påkalde det barnlige i os," siger Peter A.G. Nielsen

Doktor levende sten
I 1989 - året hvor drømmen om fællesskabet var stendød - udgav Gnags pladen Mr. Swing King, der indeholdt sangen "Dansende blå linealer":

Doktor levende sten
ligger mutters alene og drøm-
mer
om svulmende små katedraler
og en elorgelspiller
der gi'r den på alle pedaler
og piger der lokker og logrer
med hestehalerne
det er godt at danse
skriver han på sin recept
og en palme i vinden
er godt for pegepinde

"Poesi i sangtekster er godt til at provokere en overfladisk verden. Den tvinger lytteren til at forholde sig til teksten. Teksten handler om at danse og feste. Det grundlæggende formål med Gnags har i alle årene været at få folk til at feste. Det er til fester, at folk finder ud af, at de hører sammen, og det er til fester, at der opstår sex mellem mennesker. Mure bliver brudt ned. Det er naturligvis komisk, at doktor levende sten i første omgang nøjes med at udskrive en recept, hvor der står at det er godt at danse. Men jeg omfatter ham med sympati, og det fremgår også af teksten."
"Jeg er for længe siden holdt op med at fordømme andre mennesker. Jeg holder meget af Danmark og danskerne, men i forhold til andre folkeslag er vi meget klodsede og usanselige - usexede. Som musikere består vores opgave først og fremmest i at få danskerne til at feste og føle samhørighed. På den næste cd, som Gnags udgiver til foråret, vil alle teksterne kredse om emnet samhørighed og fællesskab," siger Peter A.G. Nielsen.

Øjne på stilke
I 1994 udgav Gnags - den stærkt anmelderkritiserede - Øjne på stilke.
"Jeg mener selv, at det er en af vores bedste udgivelser. Men kritikerne mente, at jeg var gået for langt i min poesi. De påstod, at det var volapyk, jeg sang."
I nummeret "Bill og Ben", der tager sit udgangspunkt i det århusianske arbejderkvarter Rosenhøj hedder det:

Her er historien om familien
ude fra Rosenhøj
som en dag fik en god idé
en drøm af duftende syrener
kom i joggingtøj
og banked på og spurgte: Hvad
nu hvis vi
flytted bordene ned på plænen
og tog kaf'kopper med
og nogle stole...

Mon der så var nogle, der ville
spille krokket
Mon der så var nogle, der ville
spille kort
Mon der så var nogle, der ville
spille backgammon
Med Bill og Ben

Min blues er blå, det hele oser
af sikkerhedsgreb om
muleposer
Min blues er blå
og jeg gi'r en bajer
hvis du er rå
og kommer ned og leger

"Jeg opholdt mig i tre dage i Rosenhøj. Det var dejligt vejr og solskin, men mellem blokkene i kvarteret var der mennesketomt. Græsplænerne lå øde hen. De gamle koner gik med deres indkøbsnet bundet stramt rundt om armen, så ingen kunne løbe med indholdet."
"Det var trist, men min sang handler om, at der i virkeligheden ikke skal så meget til, før den knugende stemning kan vendes. Man kan jo starte med at slå sig ned på plænen med nogle borde og stole. Den tror jeg helt sikkert, at Bill og Ben ville være med på."
"Det hele er jo ret simpelt. Så længe, der ikke er noget fællesskab, så trives angsten, uvidenheden og fordommene. Fællesskab er det eneste værn, vi har mod racisme og fordomme. Men selvfølgelig kræver det mod at bryde med en verden fuld af ensomhed. Man skal turde sætte sig selv på spil - derfor er det råt at komme ned og lege."

Club Canaveral
I sangen "Club Canaveral" fra Øjne på stilke lyder det:

Det var hindbærnat og månen
steg op som guldballon
med hindbærdug på røde
læber
ventede pigerne på din
bon-bon

Det var hindbærnat og månen
grinede og lo
vi fulgte stien gennem skoven
på slanger plettet med
månesko

Inde i byen på Club Canaveral
hilste to koldt på hinanden al-
ligevel

"Stemningen i sangen er sydlandsk, men den er inspireret af sommernætter ved søerne i Midtjylland."
"For mig er naturen besjælet med sex og romantik. Derfor synger jeg også meget om elementerne, vinden, solen, stranden og månen. Når de to inde på Club Canaveral alligevel hilser på hinanden, skyldes det min tro på at alt hænger sammen. Den gode stemning breder sig - helt ind i byen," siger Peter A. G. Nielsen.
"Øjne på stilke er produceret og henter sin inspiration fra Jylland, hvor jeg kommer fra, og hvor vi bor. I de senere år har jeg opholdt mig meget i vores lejlighed her i København. Det er en dejlig by, hvor folk er åbne, meget direkte og nemme at komme i kontakt med. Den næste cd vil derfor hente hele sit univers fra København," fortæller Peter A. G. Nielsen.
"Mine nye sangtekster vil også være mere direkte og ligetil. Tiden råber på, at der er nogle ting, som siges ligeud, og til det formål er Gnags et fantastisk godt talerør."
"Desværre oplever vi i disse år en nærmest fascistisk afvisning af danske sange på de danske radiokanaler. P3 har lukket helt af for danske sange, og det er jo katastrofalt. Hvad er det for en måde at behandle danske sangskrivere på."
"Netop i disse år har vi da behov for at høre om, hvordan den danske drøm har det. Det kan da ikke passe, at Danmarks Radio indtager den holdning, at det danske sprog kun er noget, bonderøve synger på. Hvorfor må jeg ikke høre Poul Krebs' nye udgivelse i radioen," spørger Peter A. G. Nielsen.
Ikke for noget. Men vi har også en tekst fra pladen Er du hjemme i aften fra 1978, hvor de vrede unge århusianske mænd i cowboytøj og gummisko sang:

Du skriver og spørg
hvad der er sket
jeg er blevet så underlig tør
og konkret
hvor er den glade som sang
sine sange
til solens pris
var han uheldig at se
eller så han mon heldigvis
ok, du skal få en forklaring
de blå øjne faldt
for en bitter erfaring
jeg har prøvet alt
fra maltøl, vin og sodavand
med whisky og tequila, snaps
og gin i
og martini
alt fra apoteket
vitaminer, caroxin og
ketoganer
og albyler, kalk og
sovemedicin
og preludiner
købt mig gul og grøn
i dyre ting og tøj med svaj
og uden svaj til vinter og til
sommer
uden lommer
jeg har bladet blade
bar for at bo lidt bedre
købt den smag de sagde de
vidste
lige var sidste nye nummer
til mit hummer

Sådan har jeg set os alle
sammen
prøve lykken for os selv
set os tabe gang på gang og dog
bli' ved
at spille med alligevel

"Jeg står inde for alle de politiske sange, jeg har lavet. Vi har kritiseret et umenneskeligt samfund, hvor vi selv var en del af noget, vi ikke brød sig om. Vi tog afsæt i vores egen virkelighed. Vi var jo nødt til tage dødsygt fabriksarbejde for at have noget at leve af. Derfor sang vi også om det opslidende akkordarbejde."
"Men selvfølgelig er teksterne fra dengang relateret til sin tid," siger Peter A.G. Nielsen, inden han viser mig op i sit smukke tårnværelse.
Her med udsigt over Nørrebro og søerne maler han det samme motiv igen og igen - teknik og farver ændrer sig, men motivet er det samme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu