Læsetid: 4 min.

Fanget mellem to verdener

15. november 1999

Aldous Huxley er med sine klassiske science-fiction værker mere aktuel end nogensinde

Klassikere
"Ingen anden forfatter i vor tid har opbygget et så seriøst rygte på så kort tid og så sikkert," skrev litteraturkritikeren Edwin Muir midt i tyverne om den unge Aldous Huxley, der med tre romaner fra 1921-1925 havde skrevet sig ind som sin generations forfatter med provokerende og frigørende satiriske værker.
Med sin afvisning af fortidens forældede ideer og en afsløring af de moderne alternativers modsætninger, var Huxley først og fremmest en nutidig forfatter, og at Huxley blot få år senere skulle skrive sig ind i science-fiction historien med Fagre Nye Verden (1932), virkede derfor overraskende.
Huxley tog udgangspunkt i Thomas Mores Utopia (1516) og i tidens teknologi-optimisme - litterært tegnet af forfatteren H. G. Wells, som Huxley betegnede som en eskapist og excentriker, der ikke ville se realiteterne i øjnene. Som svar byggede Huxley et monster af rationalitet, et anti-utopia eller dystopia.

1999
Snart 70 år efter udgivelsen virker Fagre Nye Verden stadig frisk og på mange måder mere aktuel end både George Orwells 1984 og Ray Bradburys Fahrenheit 451. Modsat mange andre dystopier, portrætterer Fagre Nye Verden en fremtidsverden, hvor den største del af befolkningen er tilfredse.
Men menneskets lykke stammer fra billig, uforpligtende underholdning, ubegrænset sex og indtagelse af store mængder af det euforiserende stof soma. Netop heri ligger skrækvisionen, og parallellen til vores samfunds forbrug af tv, internet-sex og lykkepiller er således ikke svær at få øje på.
Denne fagre nye verden portrætteres gennem en af de få utilpassede intellektuelle, Bernard Marx, samt af den vilde, som er opvokset i en primitiv verden, der dog i menneskesyn ligger tættest op af vores.
Således placeres læseren midt mellem to verdener, der, selv om de indeholder ukendte aspekter, stadig til dels bygger på læserens værdier.
Alfa, beta, delta
Problemet i den nye verden er, at der er svaret rigtigt på alle de forkert stillede spørgsmål, og alle gamle problemer findes i nye former. Samfundet bygger på en teknologi kaldet Bokanovsky-processen, hvormed man kan producere 48 identiske sæt tvillinger, der ligner hinanden og føler en vis solidaritet med hinanden.
Ved hjælp af dette eugeniske system er det lykkedes at lave et kastesystem, hvor alle kaster, alfa, beta, delta etc, er forsynet med deres egen særlige form for ufuldstændighed og særlige stadium af intellektuel udvikling. Og gennem søvnindlæring af børn, fuldendes dette, idet alle tror, at deres kastes evner er bedre end de andre kasters.
På trods af en total mekanisering og kontrol af fødselsprocessen, opstår der stadig uforudsete fejl i form af fysiske defekter. Selv om man har forsøgt at tilfredsstille alle, viser det sig, at nogle stadig udviser større intellektuelle behov end andre, og selv i den ideelle nye verden, behøver mennesket sit soma - for at kompensere for manglen på udfordringer.
Man har forsøgt at udrydde tabuer som sex ved at opdrage børn til promiskuitet. Men herved er der blot opstået nye tabu-begreber som familie og forældre, og denne verden har sin egen specielle form for pornografi i form af immitationer af Kristus - selv om man har savet toppen af alle kors, ligner det T'er.
En symbiose
Huxley nærede både beundring og foragt for forbilledet, forfatteren D.H. Lawrence, og ligesom man i romanen skal se samfundets leder, Mustapha Mond som en personificering af H. G. Wells og hans fremskridtoptimisme, så er den vilde et billede af D.H. Lawrence og dennes håb om en tilbagevenden til et mere primitivt samfund.
Samtalen mellem den vilde og Mond kommer derved til at stå som det centrale i romanen, og selvom man som læser føler sympati for den vildes kritik af samfundet og hans afsky for det moderne, gøres der grin med ham. Huxley viser i bogens slutning, at humanismen er en løgn. Individet er i sidste ende altid vigtigere end samfundet.
Ude af takt
Aldous Huxley måtte de næste tre årtier se sit renomme blive nedbrudt af kritikerne, der beskyldte ham for blot at være et dårligt plagiat af Lawrence. Huxleys meget strukturbundne stil gjorde hans skrivning meget mekanisk og hans personskildring statisk og endimensionel.
Ape and Essence ('49) var en slags opfølgning af Fagre Nye Verden, og den gav et bud på, hvilke konsekvenser en negligering af tidens problemer ville medføre.
I tredje og sidste del af Huxleys utopiske triologi havde han udskiftet det historiske med et socialt og filosofisk bud på fremtiden med Island ('62).
Huxleys sidste år som forfatter bragte kun få romaner, og han huskes i denne periode nok mest for sine essays, hvoraf hans forsøg med et eget bud på soma, mescalin, blev foreviget i essayet The Doors of Perception, der i dag bedst huskes for at have inspireret Jim Morrison til navnet The Doors.
"Selv om Huxleys romaner stadig bliver genoptrykt, læst og nydt, har de kun en lille chance for at overleve dette århundrede," forudså litteraturkritikeren James Sutherland i 1959. Men Huxley er den dag i dag mere aktuel end nogensinde.

Serien på videnskabssiden om science-fiction klassikere slutter i dag. Seriens øvrige artikler blev bragt 21. juni: Klodernes Kamp af H.G. Wells, 28. juni: 1984 af George Orwell, 5. juli: Isaac Asimovs Stiftelsen og hans robotteorier, 12. juli: Klit af Frank Herbert, 26. juli. Ray Bradburys Fahrenheit 451, 2. aug.: Philip K. Dicks Do Androids Dream of Electric Sheep? og Ubik, 16. aug.: William Gibsons Neuromancer, 23. aug.: Arthur C. Clarkes 2001 og Rama, 30. aug.: Fred Hoyles Den Sorte Tåge, 6. sept.: Douglas Adams' Hitchhikers Guide to the Galaxy, 13. sept.: Anthony Burgess' A Clockwork Orange, 20. sept.: Stanislaw Lems Solaris, 27. sept.: Kurt Vonneguts Slaughterhouse Five, 11. okt.: James Tiptree Jr.'s De kvinder mænd ikke ser, 18. okt.: James G. Ballards Verden under vand, 25. okt.: Greg Bears Blood Music, og 1. nov.: John Wyndhams Da Trifitterne kom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu