Læsetid: 4 min.

Fem år efter folkemordet i Rwanda: Fem dømte og 38 fængslede

11. november 1999

Det Internationale Forbrydertribunal for Rwanda har langt fra levet op til forventningerne om at sikre, at de skyldige i folkemordet i Rwanda bliver straffet

Chefanklageren for Det Internationale Forbrydertribunal for Rwanda, Carla del Ponte, oplyste i går, at hun vil tage til Rwanda senere i denne måned for at forsøge at finde en løsning på krisen mellem Rwandas regering og ICTR.
En krise, der - som omtalt i Information i går - er opstået, efter at en af de ledende skikkelser i folkemordet i Rwanda i 1994 er blevet løsladt af den øverste instans ved ICTR på grund af en procedurefejl
Løsladelsen af Jean-Bosco Barayagwiza har ført til, at samarbejdet med de rwandiske myndigheder, som dårligt nok var kommet i stand, nu er blevet afbrudt.
"Jeg tager kritikken meget seriøst," sagde Carla del Ponte i går til nyhedsbureauet Reuters. "Jeg vil blive der så længe, det er nødvendigt.
ICTR, som har sæde i byen Arusha i Tanzania, blev nedsat efter de organiserede massakrer på tutsier i 1994.
Hensigten var at råde bod på det internationale samfunds passivitet, sikre, at de skyldige ikke gik fri for straf, og "stille retsvæsenet i forsoningens tjeneste". Men tribunalet har langtfra levet op til forventningerne.
Da ICTR's appelinstans i Haag i sidste uge løslod Jean-Bosco Barayagwiza på grund af en procedurefejl, var det blot et nyt bevis på, at tribunalet ikke fungerer godt nok.
Den internationale domstols inkompetence gør det også sværere at efterforske det nuværende regimes egne massakrer i 1994 og beskytter det mod anklager for at udøve vilkårlig justits.

En skandale
Juridisk set havde appelinstansen ikke noget valg, da den onsdag i sidste uge måtte frafalde sigtelsen mod Jean-Bosco Barayagwiza, der have været med til at organisere folkemordet i sin egenskab af leder af partiet Koalitionen for Forsvaret af Republikken og medstifter af Radio Television Libre des Milles Collines, der i radioudsendelser instruerede hutuer i, hvordan de kunne finde og dræbe tutsier.
Efter at der var rejst anklage mod ham for "folkemord, ophidselse til drab og forbrydelser mod menneskeheden", blev Barayagwiza tilbageholdt i Cameroun i 1996.
Her sad han fængslet i 19 måneder, uden at blive gjort bekendt med anklageskriftet. Da han endelig var blevet udleveret til Arusha, tilbragte han endnu 96 dage i varetægtsarrest, inden han blev stillet for en dommer.
Disse grove procedurefejl var en krænkelse af den anklagedes rettigheder, og derfor var der ikke andet at gøre end at løslade ham.
Set fra et politisk og moralsk synspunkt er det en skandale. Ikke alene har ICTR, som har kostet mere end 700 millioner kr. på fem år, kun sigtet 49 formodede gerningsmænd - hvoraf 38 er fængslet og fem dømt. Men nu har den også ladet en af dem slippe på grund af en kommunikationsbrist. Denne "formelle fejl" er en forhånelse af ofrenes minde, mener den rwandiske statsadvokat Gérard Gahima.
"De krænkelser, der er overgået Barayagwiza i fængslet i Cameroun, er ubetydelige i forhold til det, hans ofre måtte lide," erklærede han i et interview i rwandisk fjernsyn. "Intet kan retfærdiggøre denne beslutning."
Den rwandiske regering har i stærke vendinger fordømt ICTR og opfordret FN til at "standse denne farlige præcedens".
ICTR er endnu en gang i defensiven. Lige siden tribunalet blev oprettet, har det været under pres fra det nye regime, som gerne selv ville have haft kontrol med retsopgøret og bl.a. idømt dødsstraffe. Magthaverne i Kigali har konstant klaget over domstolens langsommelighed og endda insinueret, at den ikke er upartisk.

Rod og sløseri
Kritikken er ikke helt uberettiget: Der har været tale om administrativt rod og sløseri i Arusha, og ICTR's medarbejdere - som kun udpeges til at gøre tjeneste i korte perioder - har begået flere fejl.
Da tidligere borgmester Jean-Paul Akayazu i september 1998 som den første siden Nürnberg-processerne i 1946 blev dømt for forbrydelser mod menneskeheden, syntes en tærskel at være overskredet. Men da han appellerede dommen, måtte han indlede en sultestrejke for at få lov til selv at vælge en advokat - ICTR's afrikanske rådgivere ville nemlig begrænse antallet af canadiske og franske advokater, og de mente, at Akayazu måtte tage til takke med en engelsk-talende forsvarer.
Forholdet mellem ICTR og de rwandiske myndigheder blev dog bedre, efter at begge parter havde givet indrømmelser. Den 15. oktober blev der udnævnt en rwandisk repræsentant ved ICTR med det formål at forbedre kommunikationen.
"Der er en slags kløft mellem tribunalet og den rwandiske regering, selv om det er nedsat for at sørge for, at retfærdigheden sker fyldest i Rwanda. Men ICTR har gjort bemærkelsesværdige fremskridt, og det er en af grundene til min udnævnelse," sagde repræsentanten, Martin Ngoga, dengang.
Og i sidste uge tog et hold fra ICTR på et fire dages besøg i Rwanda for bedre at kunne sætte sig ind i den lokale baggrund for en af sagerne. ICTR talte om et "historisk fremskridt".

Juridisk forpligtelse
Inden chefanklager Louise Arbour den 15. september overlod sin post til schweizeren Carla Del Ponte, erklærede hun, at domstolen også skulle tage sig af "de overgreb, som menes at være begået af medlemmer af det nuværende regime i 1994".
"Vi har en juridisk forpligtelse til at påtage os hele vores mandat," tilføjede hun.
Men styret i Kigali, der selv gjorde sig skyldig i "modmassakrer" i 1994 og siden planlagde massemord på på 200.000 hutu-flygtninge i nabolandet Zaire, fortsætter med at kaste skam over ICTR.
Og de omkring 130.000 formodede "gerningsmænd til folkemord", som for tiden sidder fængslet i Rwanda - selv de, der har været indespærret i måneder og undertiden år uden at blive formelt anklaget - skal nok ikke regne med at blive løsladt på grund af en formel fejl.

© 1999 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu