*Ridley Scott er - som instruktør af film som Alien, Blade Runner og Thelma &Louise - en stjerne i sit fag, men selv en sådan kan komme ud for en publikumsfiasko af de knusende. Det skete for Scott, da han i 1996 udsendte White Squall, et søstykke, som dårligt nok indspillede en fjerdedel af sit budget i USA, og som de danske udlejere mente at skulle spare biografgængerne for. Mine engelske og amerikanske hjemmelsmænd har dog en del pæne ord at sige om dette drama om unge mænd på et slags skoleskib, Albatross, hvor Jeff Bridges er den barske, men retfærdige kaptajn. Båden sejler rundt i Det Caraibiske Hav i et års tid, længe nok til at de tidligere utilpassede elever bliver adskilligt klogere på livet, sig selv og hinanden. Et uvejr udsætter skibet og dets besætning for en voldsom prøvelse - og giver Ridley Scott mulighed for at sætte et skibbrud op, som efter sigende rager op blandt de bedste og mest uhyggelige i denne scene-genre.
Filmen har mindelser om Døde poeters klub, med Jeff Bridges som den forbillede-dannende pædagog og Ryan Philippe, Scott Wolf og andre, som de kønne drenge, der forvandles til mænd. Men mens Peter Weirs film blev en verdenssucces i biograferne, har Scotts ført en mere ydmyg tilværelse på videobutikshylderne. Om det er retfærdigt, kan man dømme om på fredag ved at lukke op for DR 2.
White Squall/Skibbrud. DR 2, fredag kl. 19.55-22.00
*Julia Roberts har af og til vaklet lidt i sit filmvalg op gennem 90'erne, hvor nogle overflødige pauser og et par stinkers som I Love Trouble og Mary Reilly har skæmmet karrieren. I år udsætter hun sig modsat for over-eksponering med Notting Hill og Runaway Bride, simultane kasse-succeser, der synes at berettige hendes gagekrav på op mod 20 millioner dollars pr. film. Men Julia Roberts er som alle andre dødelige bedst, når hun har et godt manuskript og en følsom instruktør, som i Something to Talk About fra 1996. Her er det Thelma & Louise-forfatteren Callie Khouri, der står for det kvindebevidste manuskript, og svenskeren Lasse Hallström, som tilføjer nuancer og charme til en ellers ret konventionel ægteskabs- og frigørelseshistorie. - Julia Roberts har sin karrieres måske bedste rolle som en forkælet, forvirret ung sydstatsfrue, Grace, der tager sit liv op til revision, da hun opdager ægtemandens utroskab. Oprøret er ikke så ligetil, for Grace er pakket ind i overklassemiljøets vat af velgørenhedsaktiviteter og rideskoletraditioner - og veninderne ser jo gennem fingre med deres mænds utroskab. Kønsrollerne er gammeldags fordelt i dette sydstatsmiljø og kræver et bastant oprør. Lasse Hallström går dog både elegant, musikalsk og kærligt til opgaven, kæler for detaljen uden at dvæle ved den og skaber med let hånd en blanding mellem familie-komedie og ægteskabsdrama, der glider behageligt ned, uden at efterlade den store, vedvarende eftersmag. I biroller brillerer Robert Duvall, Dennis Quaid og Kyre Sedgwick, men først og fremmest forstår Lasse Hallström at udnytte Julia Roberts' rørende kvaliteter uden at blive rørstrømsk - og hun kvitterer med genvunden glød i det smil, der kan få is-hjerter til at smelte. Hendes Grace har vivacitet, sårbarhed og charme - en stjernepræstation, der mageligt er alle millionerne værd.
Something to Talk About. TvDanmark, fredag kl. 20.00-21.50
*Astrid Henning-Jensen, dansk films ukueligste veteran, fik instruktørprisen for Vinterbørn ved Berlinfestivalen i 1979, den fineste pris næst efter Guldbjørnen. Og denne filmatisering af Dea Trier Mørchs succesroman om en gruppe kvinder, der er indlagt på Rigshospitalets fødeafdeling til observation på grund af komplikatoner i svangerskabet, blev herhjemme set af over 800.000 tilskuere - en langt større biografsucces end flertallet af de seneste års danske film, der udråbes til kæmpehits. - Rubrikbestyreren kan dog godt styre sin begejstring for en film, der under påskud af at fortælle noget meget vigtigt og sandt om moderskabets vilkår og livets begynden mest arbejder med grovkornede folkekomedieklichéer, på én gang overfladefølsomt og firkantet formidlet af skuespillere, der aldrig når længere end til stereotyperne. Og det er nok tvivlsomt om filmen - med sine mange politisk korrekte 70'er-holdninger og sine skræmmende og måske også forældede fødselsscener - vil appellere voldsomt til et nyt, yngre publikum. Ann-Mari Max Hansen spiller den usikre vordende mor, der indlægges med fødselskomplikationer, og blandt de søstersolidariske kvinder omkring hende ses Helle Hertz, Lone Kellerman og Lea Risum Brøgger.
Vinterbørn. DR 1, lørdag kl. 21.00-22.40
*Emily Lloyd brød kun 16 år gammel igennem med brask og bram som den erotisk provokerende og oprørske provinsbyblondine i Wish You Were Here, skrap i munden og sart i sjælen. En ny stjerne syntes på vej, men den selvrådige Lloyd løb sig nogle staver i livet, og der gik to år, før hendes næste film var på gaden, komedien Cookie fra 1989. Her anlægger englænderen Lloyd en New Yorker-accent som datter til Peter Falks gangster, der - netop løsladt efter 13 års fængsel - prøver at reparere forholdet til noget uregerlige, viljestærke teenager. Lloyd blev rost for sin troværdige amerikanske udtale, men rollen er ikke så god som i gennembrudsfilmen, og hun må dele rampelyset med en scenestjæler som Dianne Wiest, der morer som Falks elskerinde, en tudevorn rødhåret gangstertøs, samt den erfarne Brenda Vaccaro, der ses som Falks kone. Nora Ephron, især kendt for Da Harry mødte Sally, har været med til at skrive manuskriptet til gangsterkomedien, der trods en ganske pæn modtagelse ikke blev dømt værdig til en dansk biografpremiere. - I biroller ses folk som Jerry Lewis, Lionel Stander og talk-show-værtinden Ricki Lake.
Cookie. TV2, mandag kl. 01.20-02.55
