Formalitetskamp mod Israel overstået. Danmark i god behold gennem indledende
EM-runde
Fodbold
Så er den sikker. Det er slut med at ængstes. Det er slut med at bide negle og tvivle på, om fodboldlandsholdet er til noget.
I går aftes kvalificerede Danmark sig for femte gang i træk til Europamesterskabets slutrunde i fodbold.
Det skete med en imponerende overlegen 3-0 sejr over et middelmådigt israelsk landshold i simpelthen superbe menneskelige omgivelser.
Allerede i lørdags var de mest nervøse danske trækninger på retur efter 5-0 afklapsningen af Israel i Tel Aviv. Men det var ikke nok for landsholdet. I aftes arbejdede drengene med finpudsning i udråbstegnsklassen. Hold ved - der kommer mere om det om lidt.
Koldt? Egentlig ikke
Det var bidende novemberkoldt i Parken - og alligevel ikke:
Godt nok varmede Stig Tøfting op iført hue og vanter; godt nok var mit sæde koldt og vådt af nyfalden regn, og godt nok kunne jeg som kampen skred frem ikke føle, men kun se fingrene bag disse linjer.
For stemningen og folkefesten hos de 41.752 mennesker på det udsolgte stadion overstrålede nemlig årstiden.
Publikum gav kollektivt kulden den kolde skulder.
Og det var ikke bare dem, der have humørhattene på. Det var også spillerkonerne. Før en landskamp begynder, sidder de i et særligt pårørenderum bag en tyk glasrude ude ved VIP-trappen og hygger sig med kaffe og øl, mens de nervøst pludrer om løst og fast. I går så de glade og lettede ud.
Tidligere landstræner Richard Møller Nielsen stod og talte med en tidligere sportsjournalist. Han så solbrændt og lettet ud.
Landstræner Bo Johansson så stolt og lettet ud. Jeg kunne blive ved.
Kampen
Det var de danske spillere naturligvis også. De var i strålende humør, da kampen var slut. For det gik sådan:
Danskerne gjorde, hvad de skulle. De lod sig gribe af festivitasen og lod bolden flyde mellem sig med stor akuratesse. Der var ikke mange boldtab, og israelerne forblev mørke statister uden egentlige chancer.
Anfører Peter Schmeichel forlod banen efter små tyve minutters spil, så Thomas Sørensen kunne blive noteret for sin første landskamp. Og han gjorde det godt.
Allerede da der var spi
minutter, var det tydeligt, at wing Jesper Grønkjær skulle sprudle. Efter en skæv pasning fra ham op af banen, fik Israels målmand ikke rigtig fat i bolden og Ebbe Sand knaldede den køligt i kassen.
Vi springer i tiden. I Tel Aviv i lørdags scorede den for sine tekniske begrænsninger i dagbladskredse uglesete midtbaneætling Brian Steen Nielsen et fremragende, formidabelt, usædvanligt udadbrækkende venstrefodslangskudsmål. Det store spørgsmål op til gårsdagens kamp var, om der blot var tale om en enlig svale, eller om Nielsen faktisk har klasse til landsholdsfodbold. Og det må man sige, at han har: I det 13. minut var der frispark til Danmark lidt til højre uden for målmandsfeltet. Nr. 7, Brian Steen, løb til bolden og følte den med en satans elegance op i krogen på israelernes mål. 2-0.
Det tredje mål fik Jon Dahl Tomasson sparket ind i anden halvleg, og holdet fortsatte i den dur og klædte israelerne af med gode gennembrud i begge sider.
På forunderlig vis er disse drenge bedre end europamesterholdet fra 1992, så hvorfor ikke gøre det umulige igen?
En regibemærkning: I pausen var en flok letpåklædte, barbenede dansepiger i nissetøj - 29 i alt - ude at vende på banen, mens de sang en herlig julesang. I betragtning af hvor koldt det var på papiret tilflyder der herfra en ros. Men hvem risikerer ikke gerne en underlivsbetændelse for nationen?
