Læsetid: 3 min.

Fogh isolerer Venstre

27. november 1999

Venstres afvisning af nye afgifter koster indflydelse nu, men kan give bonus over for vælgerne

Anders Fogh Rasmussen er ved at føre Venstre ud i en politisk isolation. Og han tager de konservative med sig. Men han kan også vinde vælgernes gunst og en statsministerpost på det.
Holder Venstres formand fast på sin konsekvente afvisning af nye skatter og afgifter under forhandlingerne om finansloven, kan Venstre fra nu af får svært ved at deltage i et eneste politisk forlig, lyder kritikken fra både allierede og modstandere på Christiansborg.
Til gengæld - fremhæver hans samarbejdspartnere - kan han over for vælgerne fremstå som det borgerlige Danmarks principfaste alternativ til Nyrup Rasmussen.
Fredag afviste Anders Fogh og den konservative leder Bendt Bendtsen for tredje gang at betale for flere betjente med nye afgifter på pas, kørekort og nummerplader.
Dermed viste Fogh, at han har tænkt sig at holde det løfte om ingen nye skatter, han gav på partiets landsmøde i september. Men allerede nu er irritationen over Venstres hårde linje betydelig. Det gør det simpelthen sværere at føre politik.
"Anders Foghs løfte om ikke at indføre nye skatter eller afgifter begrænser Venstres muligheder for at manøvrere. Det bliver svært at lave praktisk politik fra nu af," konstaterer Jann Sjursen, formand for Kristeligt Folkeparti.
Sjursen accepterer Foghs hårde linje. Han mener bare ikke, Venstre er dygtige nok til at følge principperne op i praksis.
"Venstre står ikke specielt stærkt i Folketinget lige nu. Hvis Fogh havde fremlagt gedigne forslag til besparelser i forhandlingerne om politiforliget i stedet for de forslag til nye afgifter, regeringen lagde frem, så havde han fået 13 i min karakterbog. Men deres forslag til besparelser var lidt luftige, for at sige det mildt," siger Jann Sjursen.
Hos regeringen er Venstre meget langt fra kridthuset i disse dage.
"Jeg har ikke set et parti i nyere tid, der på så kort tid har malet sig så meget op i et hjørne," siger finansminister Mogens Lykketoft efter fredagens sammenbrud.
"Venstre står uden for alting nu," siger den radikale Elisabeth Arnold.

'Latterligt'
Hos de konservative er der delte meninger om Foghs linje. Hans løfte binder også de konservative, og på de indre linjer betegner nogle folketingsmedlemmer det som 'håbløst' og 'latterligt'.
På den anden side kan hans fasthed netop være det, der giver de borgerlige regeringsmagten efter næste valg, mener andre konservative. Valgkampen kommer så til at stå mellem 'den principfaste' Fogh, og 'løftebryderen' Nyrup. Men begejstringen mangler.
"Finansloven er meget mager set med konservative øjne. Vi har fået indflydelse på sundhedsområdet, ellers laver regeringen det hele med venstrefløjen," siger Gitte Seeberg, finanspolitisk ordfører (K). Hun tilhører den del af de konservative, der vil bøje sig meget dybt for at sikre et troværdigt VK-alternativ til regeringen.
Men det gør ondt, når Fogh Rasmussens politik trækker de konservative med sig ud af de forhandlinger, der kan give partiet indflydelse. Især når det handler om indflydelse på politiet.
Anders Fogh Rasmussen "vender de anden kind til", når kritikerne i den borgerlige lejr lader deres røst høre: "Det må have konsekvenser, når man mener noget i politik. Vi ville gerne have lavet et forlig om politiet, men vi vil ikke sælge ud af principperne," siger han.
Han mener, at Lykketoft i de afgørende faser bevidst har holdt fast i nye afgifter for at teste hans vilje til at holde fast på sit kontroversielle løfte.
Fogh Rasmussen mener i hvert fald, det er påfaldende, at regeringen ikke ville opgive afgifter på kun 225 millioner kroner om året til fordel for en anden finansiering. Et beløb i den størrelsesorden plejer ikke at være problemet i forhandlinger om en finanslov, hvis man ønsker et forlig, som han formulerer det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her