Læsetid: 1 min.

FOLK

30. november 1999

Agatha Christie
*Kriminalforfatterinden med mere end to mia. solgte bind, var mere optaget af arkæologi, end hendes største fans aner. En hel udstilling herom kan p.t. ses i Essen i Ruhr. Det var mest i Østen, hun gravede og gravede.

Ikke-ryger
*Tobaksskaderådet holder i dag møde om årets ikke-ryger på det københavnske in-sted Café Amokka, hvis speciale er forskellige slags kaffe. Hvordan er det forresten med det prokdukt for tiden - usundt eller ok?

Anker Boye
*Odenses borgmester inviterer i dag til moderne chat på Internettet kl. 16.30. (www.odense.dk). Kom som du er.

Fidel Castro
*Cubas old-boys i baseball har slået Venezuelas gamle drenge 5-4. Castro, selv gammel spiller, var træner og ændrede opstillingen, så venezuelanerne blev ganske forvirrede, forlyder det fra Havana.

Ole Timm
*MyBoox.com Ltd. har fået ny bestyrelsesformand. Denne har 20 års medieerfaring. Ambitionen er at blive Nordens største netboghandel.

Bournonville
*I dag for 120 år siden døde balletmesteren August Bournonville, men hans kunst lever.

Winston Churchill
*En bog af René Højris om Churchill som 'århundredets person' udkommer i dag på forlaget Roger. Churchill røg ti syv-tommers cigarer om dagen, ialt 250.000, vurderer bogen. Han sammenlignede med et ægteskab: "Først tiltrækkes man af formen, dernæst duften, og senere gælder det om aldrig at lade flammen gå ud."

Redigeret af Kristen Bjørnkjær

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu