Læsetid: 1 min.

FOLK

29. november 1999

Niels Helveg Petersen
*Vor udenrigsminister kan se frem til markant med- og modspil, når han i dag møder sin amerikanske kollega Madeleine Albright i Washington.

Brett Andersson
*Suede-forangeren får i aften endnu en chance for succesfuldt at sparke røv på dansk grund, når den britiske gruppe giver koncert i Århus.

Moulle-Zetterström
*Mobilix-direktøren med fornavnet Monique og budskabet "samtale fremmer forståelsen" har opnået god forståelse med Hovedstadens Sygehusfællesskab, som hun i dag underskriver en telefoni-aftale med.

Isabel Allende
*Den chilenske forfatter skriver videre over samme læst. I hvert fald, når det gælder titlerne på hendes bøger. I dag udkommer en ny roman, "Lykkens datter".

Jan-Erik Enestam
*Der vil givet komme store visioner på bordet, når den finske forsvarsminister i eftermiddag taler på Den Vesteuropæiske Unions (WEU) 45. samling i Paris.

Chelsea Clinton
*Præsidentparrets datter er ifølge den svenske avis Expressen kun "gode venner" med den unge stjerne i filmen October Sky, Jake Gyllenhaal.

Jennifer Aniston
*Til gengæld er ovennævnte skuespiller, kendt fra tv-serien "Venner", mere end venner med skuespillerkollega Brad Pitt. De synes at være blevet forlovede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her