Læsetid: 1 min.

FOLK

24. november 1999

Jim Courier
*Den tidligere Wimbledon-mester i tennis Jim Courier er blevet sigtet for spirituskørsel, efter at han kørte over for rødt på University of Georgias område i Athens, Georgia.

Wen Yidou
*Det er 100-årsdagen for den kinesiske digter Wen Yidous fødsel. Han blev involveret i politik under den japanske besættelse og blev i 1946 likvideret på åben gade af Chiang Kai-sheks hemmelige politi.

Erwin Lauterbach
*Mesterkokken Erwin Lauterbach lægger lokaler i sin restaurant Saison i Hellerup til, når Dyrenes Beskyttelse i dag holder møde om dansk kalveproduktion.

Slagtere
*En utraditoionel politisk alliance bestående af SF, Dansk Folkeparti og Frihed 2000 står bag et forslag om halal-slagtning, som Folketinget i dag skal førstebehandle.

Bertelsen
*I anledning af, at tvprogrammerne med Bertelsen på DR2 nu stopper, har bagsiden modtaget et kædebrev med opfordring til at skrive noget om Bertelsen. Heri foreslåes formuleringen "Sikken et spændende, traditionelt og alligevel nytænkende talk-show." Den slags er en gave til en doven bagsideredaktør.

Kaare Norge
*Nyhedschef og rockanmelder Torben Bille insisterer med et fedtet smil på, at vi i denne rubrik omtaler en ny cd med julenumre spillet af guitaristen Kaare Norge. Så det gør vi da.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu