Læsetid: 1 min.

FOLK

18. november 1999

Jens Kramer Mikkelsen
*Den københavnske bykonge Jens Kramer taler fredag eftermiddag - med eller uden nissehue - når julelysene tændes på Kgs. Nytorv i København. Bagefter er der fyrværkeri. Samtidig åbner Tivoli portene for årets julemarked.

Niels Boserup
*Direktøren for Københavns Lufthavn, Niels Boserup - en af dem, der forlod journalistik i tide - får denne torsdag prisen Det Gyldne Søm af Byggesocietetet.

Søren Kragh-Jacobsen
*Det belgiske ugeblad Le Vif Express er ikke imponeret over Søren Kragh-Jacobsens dogmefilm Mifunes sidste sang, der denne uge har belgisk premiere: "Vi er meget langt fra Festens originalitet og Idioternes subversivitet. "Mifune er fornøjelig, men uden større interesse. Dens habile evne til at spille på lette følelser bør dog sikre instruktøren en hurtig billet til Hollywood", skriver bladet.

Georges Perec
*På forlaget Rosinante udgiver Georges Perec i dag en bog med titlen Livet - en brugsanvisning. Mon den er testet og godkendt af Forbrugerstyrelsen?

Nicolas Barbano
*Vi lever i håndbøgernes tid, og i morgen kommer der atter en nyttig af slagsen, når skribenten og videokenderen Nicolas Barbano udgiver værket Verdens 25 hotteste pornostjerner.

Michael Jackson
*Man tror det næppe, men ifølge International Herald Tribune skal Michael Jack-
son spille digteren Edgar Allan Poe i en film, som næste år skal optages i Canada.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her