Læsetid: 3 min.

Forbrydelse, dumhed eller lovlig politisk aktivitet?

17. november 1999

Forfatterne til ny bog om danske Stasi-kontakter formår ikke at skelne, og det belaster alvorligt en ellers grundig research om DDR-statens agenter og medløbere
i Danmark

Ny bog
"Endnu engang var Danmark i færd med at underkaste sig en totalitær magt. Et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, De Radikale og SF støttede ligefrem i 80'erne ganske åbenlyst fjenden på så vitalt et område som sikkerhedspolitikken."
Med disse ord om den forkætrede danske 'fodnotepolitik' i sidste årti indleder journalisterne Mette Herborg og Per Michaelsen deres bog Ugræs - Danske Stasi-kontakter.
Tonen er således angivet på forhånd: Vi er tilsyneladende tilbage i koldkrigs-land, hvor et skingert højre forlanger bodsvandring af enhver, der i sin ungdom kunne stave til socialisme, hvor alle fra Det Radikale Venstre og bagbord om bliver betragtet som potentielle landsforræddere - og hvor fodnotepolitikkens 'bagmand', socialdemokraten Lasse Budtz, er Fanden selv.
Det til tider hysteriske toneleje vil formentlig få mange til blot at lægge Herborg og Michaelsens nyeste værk - opfølger til bogen Stasi og Danmark, der udkom sidste år - til side med et skuldertræk.
Og det vil være synd. Der er grund til at stille et moralsk regnskab op for de kræfter i Danmark, der åbenlyst gik en stalinistisk undertrykkerstats ærinde. Der er grund til at dvæle ved de dilemmaer, som politisk aktive kan befinde sig i ved samkvem med et repressivt styre - f.eks. at enhver form for kontakt kan udnyttes. Og der er fortsat behov for viden om de menneskeforagtende metoder, det østtyske Stasi byggede sin virksomhed på.

Ingen 'deep throats'
Ugræs kommer ikke med revolutionerende afsløringer af nye deep throats i den danske centraladministration eller prominente journalister på betalte luderture til Rostocks havneetablissementer.
Det afholder ikke forfatterne fra name dropping: Henrik Kaufholz, Politikens nuværende Berlin-korrespondent, hænges ud (med fotoportræt) som leder af et sekretariat, der arbejdede for at finde sandheden om Røde Armé-terroristen Ulrike Meinhofs angivelige selvmord i Stammheim-fængslet i 1976. Kaufholz skulle angiveligt have 'et kammeratligt forhold' til den senere terrorist-dømte RAF-forsvarer Klaus Croissant. Væsentligste indicium: Croissant indleder sine breve til Kaufholz med et 'kære Henrik'.
Sådanne løse skud er der mange af i Herborg/Michaelsens bøsse.
Forfatterne opfylder deres mission bedst, når de på grundlag af et nyt solidt dyk i de tyske arkiver - især det såkaldte Gauck-arkiv, der rummer størsteparten af Stasi-filerne - kan give ny viden om Stasis arbejdsmetoder på dansk grund.
Her er nye detaljer om Flemming Sørensens 20-årige virksomhed som agent og dobbeltagent for Stasi, tilknyttet både den østtyske efterretningstjeneste og det danske FE, samtidig med at han var Jyllands-Postens korrespondent i Bonn.
Her er ligefrem muntre detaljer fra Stolteraa-villaen ved Warnemünde, hvor DDR-partiledelsen har et hårdt job med at få 'betonhovederne' i det danske søsterparti til at indse, at de må samarbejde med arvefjenderne i Socialdemokratiet om modstanden mod NATO's raketoprustning.
Her er ikke mindst personhistorierne om en forelsket dansk tolder, der kommer i Stasi-kløer, fordi han så gerne vil se sin østtyske kæreste. Om en arbejdsløs svirebror fra Vordingborg, som østtyskerne forsyner med rigelige mængder sprut og damer til gengæld for informationer. Om hvordan Stasi udnytter enhver sprække i menneskesindet til at fordærve og skabe afhængighed.
Det øger bogens troværdighed, at forfatterne ikke nøjes med at gengive Stasi-arkivernes files - som i sagens natur har en tendens til at fremstille 'operationerne' mere succesrige, end de egentlig var. Der krydstjekkes med andre arkiver, lige som både hovedpersoner og vigtige bipersoner i flere tilfælde opsøges og afkræves en forklaring.

Hadobjektet Budtz
Men bogens store svaghed er, at den ikke formår at skelne mellem, hvad der må siges at være lovlig politisk virksomhed, hvad der er dumhed og hvad der er regulær agentvirksomhed. Ja, det er nærmest som om, at de politiske kontakter til arbejder- og bondestaten, især de radikales og de socialdemokratiske, fremstilles som de mest suspekte.
Det er faktisk muligt at forestille sig, at radikale og socialdemokratiske partimedlemmer var modstandere af NATO's planlagte opstilling af 572 atomraketter i Vesteuropa uden at være påvirket af Stasi-agenter!
Selv når had-objektet nummer et, Lasse Budtz, siger fra - bl.a. over for det kommunistisk-styrede Verdensfredsråds konference i København - får han en på frakken:
"Budtz' berøringsangst over for Verdensfredsrådets arrangement forekommer besynderlig. I alle andre sammenhænge havde fodnote-politikeren Budtz et glimrende samarbejde med de kommunistiske diktaturstater," hedder det således.
For mange sådanne grundløse personangreb i Ugræs skygger for en ellers vellykket dokumentation af den systematiserede ondskab, dens ofre og villige hjælpere.

*Mette Herborg/Per Michaelsen: Ugræs - danske Stasi-kontakter. 288 s., 298 kr. Holkenfeldts forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu