Læsetid: 4 min.

Frederik dag for dag

30. november 1999

Minutiøst indblik i den sene enevældes hofhusholdning

Ny bog
Officeren og memoireforfatteren Christian Frederik von Holten fortæller fra Frederik den Sjettes hof om en episode under den store norske violinist Ole Bulls besøg i København.
Kongens sans for det musiske var til at overse, han gik kun i teatret, fordi man forventede det af ham, og havde ringe interesse for andet end militærforhold og forvaltning. Imidlertid overtalte dronning Marie Sophie Frederikke sin gemal til at påhøre den da verdensberømte violinist Ole Bull. Det skete ved en privatkoncert en formiddag på Amalienborg. Da Bull havde optrådt, kaldte kongen ham til sig og spurgte:
"Hvem har lært Dem at spille?"
"Det har Norges ophøjede natur, Deres Majestæt, de skummende fosser, de rivende strømme, de høje snebedækte fjælde og de mod himlen pegende graner!"
Kongen vendte sig og forlod lokalet. På vej ud af døren bemærkede han til grev Haxtausen:
"Det er jo en nar!"
C.F. Holtens overleverede erindringsskitser er mildt sagt ikke pålideligheden selv, men antyder den enevældige og enerådende Frederik den Sjettes karakter. Uberørt af det lyriske, nøgtern og kontant til det fladbundede - nogle gange også befriende.

Bogstavelig enevælde
Den mere fantasiløse side af dette kontante fremgår af den minutiøse gennemgang af kongens regeringstid, som forhenværende landsarkivar Harald Jørgensen har udsendt under den tilsvarende lidet prangende titel: En enevoldskonges husholdning.
Formuleringens biklang af generalisering, skal man nok ikke tage for bogstaveligt. Der er tale om denne særlige enevoldskonges forvaltning af det nære. Sandt at sige må man undre sig over hvordan denne i øvrigt myreflittige, måske knap så begavede regent overkom at tage stilling til myriader af petitesser, som han dagligt forlangte forelagt.
Frederik ville bestemme det meste i sit rige og alt i sit hofhold. Selv møbler og spisebestik, børn og svigerbørn og folk af hoffet fik at råde over passerede kongens beskedne arbejdsværelse.
Selvsagt betød dette, at den mand, der alene vidste, først og fremmest vidste det meste om det uvæsentlige. Småting og trivialiteter som hans omgivelser var pisket til at koncentrere sig om. Resultatet af denne adfærd er logisk, at topembedsmændene i hofkulturen udvikler sig i samme fantasiløse retning. Kongens førstemand fra 1908 til dennes død halvandet år før kongens egen i 1839 er overhofmarskal A.W. Hauch, hvis mesterlige portræt af C.A. Jensen kan beses på Frederiksborgmuseet, og hvis indflydelse næppe kan overvurderes. Selv denne duelige og magtfulde mand må til kongen med de mindste detaljer. Enevælden er bogstavelig.

I pedantens billede
Det er synd at sige, at Harald Jørgensen, der i 1996 udsendte optakten til denne bog: Fra Christiansborg til Amalienborg, giver ved dørene.
Fremstillingen er en saglig, overordentlig detaljeret redegørelse for hoffets, det vil sige hofadministrationens funktioner hverdag og fest, mest hverdag. Der savnes i den forbindelse ikke meget. Men læseren må af det fremlagte i det store hele selv drage konklusionerne og fuldtegne billedet af den indiskutable hovedperson kong Frederik.
Dette er måske ikke så galt endda. Tilfredsstillelsen ved ikke at få serveret de gængse historiske psykologiseringer og mere eller mindre indlysende slutninger på et fad (sølvfad) melder sig, når bogen er slut.
Et pedantisk magtmenneske som Frederik den Sjette, der indretter sin verden i egen skikkelse og eget ansigt ved så at sige at bestemme hvert skridt som omgivelserne må tage - og ofte skriftligt - lægger sig ved den blotte beskrivelse af sine dispositioner åbent frem til vurdering. Man behøver i og for sig ingen pegepind.

Faders vilje
Når det er sagt, kunne man måske i læsevenlighedens navn godt ønske sig en overvejelse eller to, hvad angår det europæiske perspektiv i det danske hof. Mon ikke enevældige, ikke sjældent middelbegavede monarker ofte var mere optaget af småting, mens andre, kompetente kræfter manøvrerede.
Mændene, der lagde tingene frem for enevoldsmagthaverne, havde trods alt også indflydelse ved den måde sagerne fremstilledes. Den analyse er ikke lysende klar fra Jørgensens ellers kyndige hånd.
En sær detalje ved den tørre og jordbundne officerskonge er unægteligt hans forhold til venstre hånd til nyboderpigen Frederikke Benedikte Rafsted, senere ophøjet til fru Dannemand, og efterhånden mor til fire uægte kongebørn.
I den forstand fortsætter Frederik, der til overmål var bornert på andres vegne, en ældgammel tradition for at førstemanden gerne må, hvor andre har at holde sig i skindet. Virilitet er nøje knyttet til magt, og Frederik lægger aldrig skjul på sin frugtbare forbindelse, endskønt fru Dannemand ikke direkte figurerer i de hofregnskaber, kongen jævnligt gennemgår så nidkært - og fornæret som en streng pater familias.

Faderskikkelse
I det hele taget opfatter denne ætling af det 18. århundredes politiske forestillinger, som således præger hele første halvdel af det 19., sig som faderskikkelse - ikke alene for to familier, men for sine undersåtter, hvem han altså også kontrollerer i alle legemsdele.
Når han således som en af hofholdningens væsentlige funktioner foretager sine årlige inspektionsrejser - en skik dronning Margrethe på sin vis rudimentært fortsætter med sine provinssommertogter til skibs - har de stedlige kongelige tjenestemænd at møde op med embedsprotokollen under armen. Kongen selv løber dem igennem og uddeler fornødne røfler.
Et lille, provinsielt, familiært samfund, jovist, men dertil en hersker som i sit bogstavelige snæversyn ikke er i stand til at forstå, at noget andet hastigt er på vej.
For den orienterede i forrige århundredes danmarkshistorie er Harald Jørgensens bog righoldig og supplerende læsning. For andre kunne den være anledning til fordybelse i perioden og fænomenet Frederik den Sjette. Hvad er i øvrigt et bunderats-taffel?
Det kan man end ikke finde i Ordbog over det Danske Sprog, kun i Meyers Fremmedordbog fra 1924: et broget eller et blandingstaffel, hvori flere rangklasser deltog, og hvoraf der blev afholdt adskillige i Frederiks tid. Det kunne Jørgensen nu godt have forklaret en uvidende almue.

*Harald Jørgensen: En Enevoldskonges Husholdning. Studier over livet ved Frederik VI's hof 1808-39. 250 s. ill. 320 kr. Poul Kristensens Forlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu