Læsetid: 0 min.

'Frihed er fun, ikke ansvar'

2. november 1999

Selv om det fattige Litauen for nylig blev inviteret med i første optagelsesrunde til EU, er der stadig lang vej, før den økonomiske, kulturelle og sociale situation er genopbygget

Konsekvenserne
TROSKUNAI - Kun 35 år og allerede kendt og respekteret overalt i Litauen. Den spinkle mørkhårede mand, der modtager Information i sin solskinsrige gård, mens en ung dobermann hopper glædestrålende i takt med hans skridt, smiler blot hovedrystende af disse ord.
Men ikke desto mindre kender litauerne denne rolige mand, med de opmærksomme og venlige grå øjne, ligesom de kender landets andre frontfigurer, der aktivt engagerede sig i kampen for et selvstændigt Litauen.
Fader Saulius Filipavicius var under de sidste år af sovjettiden aktiv i den politiske folkefront Sajudis og blev endda valgt ind i det alternative oppositionsparlament ved en folkeafstemning arrangeret af Folkefronten.
I dag har han overladt de politiske beslutninger til professionelle politikere. I stedet koncentrerer han sig om sit job som præst i den lille by Troskunai, der ligger små 20 kilometer - gennem det karakteristiske åbne, flade landskab - fra Litauens femtestørste by Panevezys.

Homo Sovieticus
Den enorme trelængede præstegård, vi bevæger os ind i tæt efterfulgt af Orphy - den glade dobermann - var oprindeligt et franciskansk kloster. Men efter Anden Verdenskrig inddrog russiske soldater bygningerne til lagerbrug og først op til Gorbatjovs perestrojka, da de politiske forandringer begyndte i 1989, fik kirken bygningerne - eller det, der var tilbage af dem - retur.
I dag - efter en omfattende rekonstruktion efter de oprindelige tegninger - fremstår murene igen hvidkalkede, taget er igen postkasserødt, og livet er vendt tilbage. Bygningerne er nu centrum for adskillige internationale ungdomslejre hver sommer og er blevet et kulturelt samlingssted for egnens indbyggere.
Ligesom disse bygninger har også resten af det litauiske samfund gennemgået en omfattende ansigtsløftning. Huse er blevet malet op, huller i vejene lappet sammen, de gamle rustbunker skiftet ud med splinternye Audi'er og BMW'er, Benetton-kjoler hænger i butikkernes vinduer og på kvindernes kroppe.
Men man skal ikke lade sig narre af denne sminke, advarer den unge præst. 50 år under russisk herredømme har sat så dybe spor, at den smukke lak af og til krakelerer, så den rustne virkelighed toner frem.
"Systemet ændrede folks mentalitet, for i løbet af de 50 år har vi fået en hel ny generation, som er vokset op og opdraget efter kommunistiske principper. De blev til Homo Sovieticus, som vi kalder dem. Det vil sige mennesker uden religion, uden nation, uden kultur, uden tro. Alt var Sovjet, Sovjetkultur, Sovjetreligion," forklarer Fader Saulius, der har lagt sit smalle, venlige ansigt i alvorlige folder.
Det er denne mentalitetsændring, kirken nu må kæmpe for at ændre, for mange repræsentanter for denne nye generation mistede troen under Sovjettiden.

Viljen mangler
"De fleste kan godt forstå kirkens værdier, men viljen til selv at efterleve dem er skadet. Disse mennesker har ikke en dårlig vilje. De har bare ikke vilje nok," siger han.
"Jeg tror, alle er enige om, at De Ti Bud ikke kun er religiøse. De er en livets grundlov. Det handler om fundamentale ting som familieliv og samfundsliv, om sociale relationer, om relationer mellem folk og nationer. Men for at efterleve de ti bud, må man have en særlig opdragelse, en særlig vilje. Det hjælper ikke at forstå, at det er forkert at stjæle, hvis man alligevel gør det, når chancen byder sig. Disse 50 år under sovjetstyret har skadet litauernes vilje," siger han med henvisning til, at alle litauiske bilejere per refleks tager radioen med i tasken, når de forlader deres bil.
Og det vil tage lang tid at udbedre det moralske forfald. Der skal minimum 50 år til at genopbygge det, der blev ødelagt i de 50 år under Sovjetstyret, mener den unge præst.
"Efter 10 år er vi ikke kommet særlig langt. Da de politiske forandringer startede, troede vi, at vi efter 10-15 år ville have et fuldstændigt anderledes samfund. Vi ville have ændret vores økonomi, vores moral og vores sociale og kulturelle situation. Men nu efter ti år kan vi se, at der ikke er sket ret meget," siger Saulius Filipavicius
Økonomisk er Litauen det fattigste af de tre baltiske lande. Ligesom Letland valgte landet en langsom omstilling til markedsøkonomi, og de senste analyser af landets økonomi ser dystre ud. På mange arbejdspladser modtager de ansatte ingen løn og har ikke gjort det i lang tid.
Alligevel blev landet i oktober inviteret op i den forreste række af lande, der kan begynde samtaler om optagelse i EU. Det blev dog - netop med henvisning til Litauens økonomiske situation - pure afvist, at landet skal skifte sin valuta, litas, ud med euroen de næste mange år.
Derimod blev landet rost for sine fremskridt på miljøområdet - især fordi litauerne har besluttet at lukke atomkraftværket Ignalina.

Frihed er 'fun'
På det sociale felt er det er ikke kun de unge, der er påvirket af Sovjettiden. De 50 år under sovjet-styret har gjort det svært for befolkningen at håndtere friheden, da de fik den i 1991.
"Folk ved ikke, hvad de skal gøre med friheden, og de har ikke nok vilje selv til at bruge friheden på en ansvarlig måde. For frihed indebærer også ansvar," siger Saulius Filipavicius. Han mener, at det engelske ord 'fun' beskriver det litauiske samfunds - og for den sags skyld også de Vestlige samfunds - position godt.
"Hvilken forskel er der mellem 'fun' og 'happiness'? Der er en enorm forskel, for 'fun' er noget meget midlertidigt. Det er kun lige i dette minut eller dette sekund, det er 'fun'. Og 'fun' skaber ikke 'happiness', som er en dybere og længerevarende følelse. I det post-kommunistiske Litauen er der nogle mennesker, der opfatter frihed som 'fun'. De forstår ikke ansvaret, og de tager ikke ansvaret seriøst," forklarer han.
Saulius Filipavicius er dog optimistisk - de unge er begyndt at forstå, at frihed også er hårdt arbejde.
"Nu - efter otte års frihed - begynder den unge generation at forstå, at frihed også er ansvar, det er også hårdt arbejde. Det handler ikke kun om at bruge frihed for sig selv, for alene har ingen en fremtid. Man har kun en fremtid sammen med sine samtidige".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu