Læsetid: 2 min.

Gælden fra DDR

6. november 1999

Miljø-milliarderne er flydt til Østtyskland siden genforeningen
Der lugtede fælt i DDR - og det var egentlig ikke så sært: Udledningen af svovldioxid satte med fem millioner tons årligt en kedelig verdensrekord målt på indbyggertallet.
Kun 120 af DDR's i alt 11.000 lossepladser var sikret. En stor del af spildevandet blev ikke renset. En million indbyggere drak vand med forhøjet nitrat-indhold. Floden Elben var død - den fungerede på samme tid som kloak for urenset spildevand, som kunstvandingskanal for landbruget og som leverandør af kølevand til industrien.
Siden 1990 er bl.a. 29 brunkulslejre lukket - prisen for rekultiveringen af de enorme huller i undergrunden er indtil nu løbet op i 30 milliarder kr., samtidig er 120.000 arbejdspladser gået tabt.
I samme periode har Østtyskland fået 12.000 km nye kloakledninger. Elben har fået livet tilbage, efter at der er bygget 117 rensningsanlæg i Tyskland og 36 i Tjekkiet. Næsten 4.000 lossepladser er sløjfet. DDR's atomkraftværker er lukket. Militære anlæg er renset for olieforurening. Forladte fabriksanlæg revet ned.
Listen over oprydningsopgaver i Østtyskland synes uden ende. Hvor stor miljøregningen efter DDR bliver, har det tyske miljøministerium intet overblik over, fortæller en talsmand til Information.
"Dels vil arbejdet fortsætte mange år endnu, dels kommer pengene fra flere forskellige kasser. Forbundsrepublikken har skudt 170 milliarder kr. ind, dertil kommer penge fra de østtyske kommuner og delstater samt arbejdsministeriets beskæftigelsesmidler og EU," siger han.wpr

Årtier endnu
Sygdommme og tungmetaller vil præge området
Det tyske miljøministerium har afsat 50 milliarder kr. alene til at rydde op efter uran-minedriften i Erzgebirge.
Som det mest synlige resultat er de gigantiske slaggebjerge, der bl.a. omgiver byen Schlema, blevet flyttet og modeleret om, så de føjer sig ind i det naturlige bjerglandskab.
"Slaggerne dækkes af et ler-lag, som forhindrer regnvand i at trænge ned og udvaske tungmetaller og radioaktivt materiale af stenene," fortæller Dietmar Rosmej, talsmand i selskabet Wismut.
Frem til 1991 var Wismut et sovjetisk-østtysk ejet mineselskab. Herefter overtog det genforenede Tyskland hele ejerskabet og forvandlede Wismut fra et mine- til et rekultiveringsselskab.
"Vandet fra områdets bække bliver renset kemisk, så tungmetaller som uran, arsen og barium udfældes. Rensningensanlæggene skal formentlig fortsætte 20 år endnu," anslår Dietmar Rosmej.
De indvundne tyngmetaller bliver blandet med cement og bruges til at sikre nedstyrtningstruede minegange med. Undergrunden under Schlema er hulet ud som en schweizer-ost.
De meneskelige omkostninger efter minedriften er også store. I DDR-tiden blev der registreret 5.600 kræfttilfælde, men strålebetingede sygdomme udvikler sig langsomt. Siden minelukningen i 90 registreres godt 1.000 nye kræfttilfælde årligt.wpr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu