Læsetid: 6 min.

Den genetiske glidebane

15. november 1999

Med genteknologien som redskab er vi i gang med en stadig devaluering af vores menneskesyn, mener Erling Tiedemann, medlem af Det Etiske Råd

Mandagssamtale
"Da jeg kom ind i Det Etiske Råd, troede jeg, at det var let at tage stilling til etiske spørgsmål, men nu er jeg klar over, at det kan være virkelig svært."
Erling Tiedemann fremtræder nu ikke som en mand, der har svært ved faste meninger. Velformulerede sætninger, der vidner om et stort engagement, nærmest vælter ud af munden på ham.
Som medlem af Det Etiske Råd indtog han for knap en uge siden talerstolen på konferencen: "Mennesker og genteknologi i det nye årtusinde."
På konferencen, der var arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet, satte Erling Tiedemann fokus på, at vi mangler et etisk beredskab, der gør, at vi i tide kan tage etisk stilling til de enorme muligheder, der ligger i teknologier som f.eks. genterapi og tidlig fosterdiagnostik.
Designerbørn er eksempelvis et af de scenarier, vi med jævne mellemrum får udstukket af teknologioptimistiske fremtidsforskere, der forudsiger, at forældre får mulighed for at vælge, om deres børn skal være udstyret med f.eks. musikalske gener.
Interessen for etik i forhold til sundhedsvæsnet har Erling Tiedemann udviklet gennem de 20 år, han var amtsborgmester i Vejle.
I den tid stod prioritering inden for sundhedssektoren højt på hans politiske dagsorden.
"Min katolske opvækst har påvirket mig til at se tingene i en større sammenhæng. Det, man politisk kan og vil, skal også hænge sammen med det, man bør gøre," siger han.
Erling Tiedemann erkender, at vi ikke nødvendigvis deler en etisk stillingtagen med hinanden.
Alligevel fastholder den pensionerede politiker, at der er noget, man altid har pligt til at gøre, og noget man altid har pligt til at lade være med.
"Mange mennesker tror, at der ikke er noget, der altid er forkert - at det altid er afhængigt af situationen, men så kom med et eksempel på, hvornår voldtægt eller slaveri er okay. Det er der jo ingen, der kan," siger han.

'Wild-west etik'
- På konferencen sagde den amerikanske fremtidsforsker Joseph Coates, at når det engang bliver teknologisk muligt, vil forældre vælge at forbedre deres børns genetiske profil, så de dels slipper for arvelige sygdomme og dels får forbedrede egenskaber som for eksempel intelligens og indlæringsevne. Hvad mener du om den holdning?
"Det er jo den rene wild- west etik, hvis man gør markedet til en etisk grundværdi. Selvfølgelig vil der være et marked for den slags forældre, men derfor behøver vi jo ikke at lade markedet styre alt," lyder det fra den tidligere Venstre-politiker.
"Men det var godt, at den holdning kom frem på konferencen, for den er et pejlemærke for den retning, vi indtil nu har sejlet i," siger han.
- Kvinder kan i dag få foretaget en fostervandsprøve, og hvis fostret har en alvorlig genetisk defekt, kan hun vælge at få en abort. Ville det ikke være bedre, hvis man har mistanke om nedarvede misdannelser, at udføre de genetiske screeninger på befrugtede æg uden for livmoderen, så kvinden slipper for en abort?
"Fremfor at lave de regnestykker, om det er værst at aflive fostret tidligt eller sent, vil jeg hellere diskutere, om det overhovedet er tilladeligt at aflive fostret," siger han.
Erling Tiedemann er imod abort, men han understreger, at han har forståelse for, at Folketinget har vedtaget en abortlovgivning, så længe der er tale om, at abort kun bruges som en nødløsning.
"Men hele denne reproduktionsteknologi, som man kalder det, betyder, at vi slår fostre ihjel ud fra et udvælgelsesprincip om, at vi vil have det fejlfrie. Jeg så hellere, at vi fokuserede på, hvordan vi kan hjælpe de børn, der bliver født med et handicap fremfor, at vi bare vælger dem fra," siger han.
Erling Tiedemann håber i den forbindelse på, at genterapi på kropsceller kan være løsningen på mange af de sygdomme, vi i dag ikke kan helbrede.

'Vi er utroligt naive'
- Forskerne siger, at det er meget nemmere at lave genterapi på kønsceller end på kropsceller - hvordan skal vi forholde os til det?
"Det er utrolig naivt at tro, at vi kan overskue konsekvenserne af at bruge genterapi på kønsceller. Jeg betragter genteknologien som, at man har et meget fint, lille lommeur, som man prøver at reparere eller lave om på med en af de allerstørste skruetrækkere, man kan finde hos lastvognsmekanikeren. Vi har slet ikke noget begreb om, hvor kompliceret vores genetiske udrustning er, og hvordan tingene egentlig spiller sammen," siger han.
- Hvad er der i vejen med, at vi tilstræber at forbedre mennesket?
"Man vil prøve at manipulere sig frem til det fuldkomne, men det fuldkomne betyder det, der ikke har noget specielt ved sig. Det vil sige, at vi skal afspecialiseres og gøres til en stor grå masse, hvor vi lever i den vægtløse lykketilstand."
"Havde vi haft en Mozart eller Grundtvigs salmer, hvis man havde set på depressionsgenet og afskaffet den slags i tide," spørger Erling Tiedemann, der symptomatisk for interviewet svarer i form af nye spørgsmål.
- Hvis vi får udviklet en sikker teknik til fosterdiagnostik kombineret med genterapi på kønsceller, hvad er så problemet?
"Vi skal tænke på, hvad der er det samlede budskab, vi giver vore børn og børnebørn. De kan jo ikke undgå at høre følgende besked: Hvis der havde været noget i vejen med dig, ville vi ikke have haft dig. Det vil sige, at børn må opleve, at accepten af dem - at accepten af deres eksistens er betinget af en eller anden grad af fejlfrihed."
"Hvad sker der med børns selvforståelse, når forældrene gennem deres adfærd i bioteknologisk sammenhæng giver børn det indtryk, at vores accept af dem er betinget af, at der er færrest mulig fejl ved dem?"

Råd til politkerne
- Hvordan bliver vi som befolkning klædt på til at tage etisk stilling?
"Den væsentlige opgave i Etisk Råd er ikke at få lovgivningsmagten til at lade være med at give efter for det markedspres, vi har talt om, for det tror jeg ikke, at den er klædt på til. Jeg ser derimod en opgave i at fremme en bevidstgørelse i befolkningen, og her har medierne en kæmpe opgave."
"Desuden skal folk ikke være så bange for at tro på deres egen intuition og reaktioner. Der er ingen grund til at stå med hatten i hånden over for videnskaben. Vi skal tro på, at vi selv kan have en mening om tingene."
- Du har selv været politiker i mange år - hvad er dit råd til sundhedspolitikerne i Folketinget i forhold til styring af genteknologien?
"Hold fast med næb og klør i, at der ikke må røres ved kønsceller. Opstil dernæst skrappe kriterier for, hvor vidtgående konsekvenser en terapi må have for mennesket som helhed."
"Det hvide snit er et godt eksempel på en uheldig behandling, hvor man ikke tog hensyn til, om patienten fik et leveværdigt liv."

Side 6: Tingsliggørelse

Fakta - Genterapi
Genterapi betyder behandling af sygdomme på genniveau. Målet er at placere et gen i patientens celler, hvor det skal producere et protein, vedkommende mangler. Genterapi på kropsceller foregår stadig på forsøgsstadiet, og derfor skal alle forsøg med teknikken godkendes af en videnskabsetisk komité.
Europarådet vedtog i 1996 en Bioetikkonvention, som forbyder genterapi på kønsceller. Danmark har underskrevet konventionen, og det betyder, at det ikke er tilladt at udføre genterapi på kønsceller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu