Læsetid: 6 min.

Gidsel mimer lidelserne

18. november 1999

Talrige mennesker er blevet taget som gidsler i Tjetenien. En af dem beretter her om 14 måneder i uvished og angst

MOSKVA - Den 72-årige Vitalij Kosmenko var bare et almindeligt gidsel. Da han blev bortført den 30. november 1997 i Grosnij, var det ikke noget, omverdenen hørte om. Hans befrielse den 24. januar 1999 blev kort dækket af en russisk tv-station: Man så et genfærd med forpjusket hår og langt, hvidt skæg, der missede med øjnene mod dagslyset.
Hans historie er ikke usædvanlig. Flere hundrede andre anonyme russere, tjetjenere, ingusjetere osv. er blevet ofre for de kriminelle bander, der hærger i Tjetjenien og hele regionen.
De mere prominente gidsler - f.eks. vestlige journalister og nødhjælpsarbejdere - gennemgår de samme lidelser, men deres sag mobiliserer indflydelsesrige kræfter. I Kosmenkos tilfælde var hans kone næsten ene om at kæmpe for ham.

Ville hente bøger
Den 30. november 1997 vender Kosmenko hjem til Grosnij. Her har han boet i 30 år, men under krigen 1994-'96 flygtede han til Moskva.
"Det virkede, som om situationen var rolig," fortæller han. "Jeg havde fået at vide, at mit hus var uskadt, så jeg besluttede at tage derned for at hente mine bøger til Mo-skva."
Pludselig dukker tre mænd i camouflageuniform op; de fremviser papirer fra regeringens afdeling for bekæmpelse af organiseret kriminalitet. De forklarer, at hoveddøren er brudt op og huset plyndret, og nu vil de stille Kosmen-
ko nogle spørgsmål. De får ham til at sætte sig ind i deres bil.
"Meget hurtigt forstod jeg, hvad der skete," siger han.
"De var iført officielle uniformer, men dernede er det hele jo vævet sammen."
Så begynder 14 måneders helvede. Kosmenko bliver flyttet rundt mellem fem forskellige skjulesteder; hele tiden er han i lænker, og han kommer aldrig ud i det fri. 'Banditterne', som han siger, ser han kun to gange: Da de bortfører ham, og da han bliver frigivet. Resten af tiden er han overladt til landsbyboere, som tilsyneladende får penge for at bevogte ham. Nogle behandler ham godt, andre ikke.
Kosmenko har ikke den store handelsværdi. Han er pensioneret fra et job i et byggefirma, og i Moskva bor han i en fælleslejlighed. Men hans kone Olga er mere interessant: Hun har arbejdet som offentlig anklager i den daværende autonome sovjetrepublik Tjetjeno-Ingusjetien og har stadig mange kontakter inden for retsvæsenet.
"Vi ved, at din kone er advokat", siger 'banditterne' og forlanger at få hendes telefonnummer i Moskva. "Hun skal hjælpe os med at få dig udvekslet med en af vores folk." Det er en typisk situation: Mange af gidslerne bliver taget med henblik på en sådan udveksling.

Bundet til sin seng
Trods sin alder er Kosmenko i god form, både fysisk og mentalt. Efter ti dage i et opvarmet værelse får han at vide, at han skal hjem, og med bind for øjnene bliver han skubbet ind i en bil.
Men i stedet kommer han ud på en lang køretur. Han kan høre motoren give sig og forstår, at han er på vej op i bjergene. Her bliver han anbragt i en kælder, som i realiteten er et hul i jorden. Gulvet består af et lag pap.
Husets ejer er overbevist om, at Kosmenko har arbejdet for den russiske kontraspionage. Han optræder meget brutalt, når han kommer med den daglige ration: et lille brød, seks kartofler og noget te. Oppe på jorden kan fangen høre familien tale sammen.
Som alle gidsler opfinder han et overlevelsessystem for ikke at blive gal. Han har stadig sit ur og en kuglepen. På et stykke pap afmærker han dagene, og han tæller sine skridt ved hjælp af små sten på gulvet.
Efter to måneder bliver han hentet. Det er også almindeligt: I en landsby ved alle alt om hinanden, selv om indbyggerne ikke taler over sig af frygt for de væbnede grupper. De skjulesteder, som disse 'specialister' i bortførelse benytter sig af, er også i mange tilfælde kendt af officielle tjetjenske - og russiske - organer.

'Små' gidsler
I den nye kælder ligger Kosmenko bundet til sin seng. Han kan hverken rejse sig eller føre hænderne sammen, men han bevæger sine fødder og ben, så godt han kan. Hans håndled bærer stadig spor af lænkerne. Dette martyrium varer halvanden måned.
I Moskva har hans kone i mellemtiden indledt sine forsøg på at få ham frigivet. De officielle organer - FSB (KGB's efterfølger) og Indenrigsministeriet - beskæftiger sig først og fremmest med de 'store' gidsler. For de 'små' er der næsten kun to muligheder; at betale - men det er familierne ofte ikke i stand til - eller at blive udvekslet.
I det sidste tilfælde gælder det om at få kontakt med slægtninge til en tjetjensk fange, som vil engagere sig i sagen mod at få fangen løs-ladt eller hans straf nedsat. Det kan de gøre ved selv at betale løsesummen, ved at udnytte deres kontakter til tjetjenske kriminelle eller ved ligefrem at iværksætte en væbnet aktion.
Flere organisationer og enkeltpersoner beskæftiger sig med denne særprægede form for handel - f.eks. den tidligere oberst Vjatjeslav Ismailov, der nu arbejder som journalist, og det dagestanske parlamentsmedlem Nadir Khatjilajev, som i dag er fængslet for at have stået i spidsen for et væbnet oprør i marts 1999.
Olga Kosmenko henvender sig til Ismailov og vice-statsadvokat Mikhail Katytjev, og langt om længe finder de en mand, hvis familie er parat til at hjælpe. Men han er en stor fisk; anklagemyndigheden nægter at give grønt lys. Bortførerne ringer igen til Olga og sænker prisen: fra en million dollar til 500.000, 300.000...
I marts 1998 bliver Kosmenkos situation mærkbart forbedret. Han havner hos Letj - "en retskaffen mand", siger han. Han giver ham vand, så han kan vaske sig, papir til at skrive på og endda bøger at læse i.
Men Letj kan ikke selv læse, så han må låne bøgerne hos en ven, og han er bange for at vække opmærksomhed. Somme tider må Kosmenko vente en uge på en ny bog.
Han prøver at huske Pusj-kins lange digt Borodino udenad. En dag bringer Letj ham et sovjetisk leksikon: "Jeg satte mig ind i de forskellige vitaminer og alle Europas lande," siger han.
I november 1998 bliver han på ny flyttet. Letj fortæller ham, at bortførerne er blevet uenige - nogle vil sælge ham videre til en anden gruppe, men chefen har bestemt, at han skal forsvinde en tid.
Kosmenko kommer til Magomed, som forsikrer ham: "Her bliver du, indtil du skal hjem." Også her er han indespærret i en kælder, men der er hvide lagner på sengen, og han får mad tre gange om dagen. "Det var en god familie," siger han.
Magomed betror ham, at hans kone er imod at huse et gidsel. En dag spørger han, hvordan en mand på over 70 år kan være ved så godt helbred. Kosmenko giver ham opskriften: Man skal spise frugt og bade året rundt.
Redningen viser sig at være Nadir Khatjilajev, som har fået husly i Tjetjenien på sin flugt fra det dagestanske politi. Bortførerne overbeviser ham om, at Kosmenkos kone kan hjælpe hans bror, der sidder i fængsel. Kort efter rejser Olga til Makhatjkala, og det lykkes hende virkelig at få Magomed Khatjilajev midlertidigt løsladt.

'Det var som en drøm'
Den 24. januar 1999 bliver Kosmenko - igen med bind for øjnene - ført til den tjetjensk-dagestanske grænse. Han er fri: "Det var som en drøm." I bilen har 'banditterne' betroet ham, at Khatjilajev har løskøbt ham for 200.000 dollar.
Den 26. januar kan Kosmenko endelig tage bad i Moskva-floden sammen med de andre 'hvalrosser' (vinterbadere). Han siger, at han ikke har forandret sig, at det simpelthen var "en meget vanskelig periode i mit liv". I en lille plasticpose gemmer han sine 'souvenirer': de noter, han griflede ned i kældrene, kalenderen på et stykke pap.
Han fortæller levende om dette andet liv: Han mimer smerten, når han husker lænkerne; han lægger sig på ryggen på gulvet og viser, hvordan han forsøgte at bringe hænderne sammen.
Da han bliver spurgt, om han ikke har brug for psykologhjælp, smiler han: "Min psykolog, det er mig selv." Men så tilføjer han med dæmpet stemme: "Hvordan kan man glemme? Jeg tænker hele tiden på det."

© 1999 Libération & Information.
Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her