Den polske sociolog Zygmunt Bauman har skrevet en dybtfølt, kærlig og overvældende god bog om globaliseringens konsekvenser for de, der ikke kan følge med i samfundsudviklingen
Sociologi
Efterhånden har en hel række forfattere forsøgt at give deres bud på, hvad i alverden, der er ved at ske med de vestlige samfund.
Nogle kalder udviklingen 'fleksibel kapitalisme' andre 'refleksiv modernitet' og 'netværkssamfund', medens andre igen taler om 'globalisering', som det grundliggende udviklingstræk i vores samfund.
Disse forfattere udkommer i øjeblikket uge for uge på dansk. Fornylig var det Richard Sennetts Det fleksible menneske, og er så den polske sociolog Zygmunt Baumans bog om udviklingen, Globalisering - de menneskelige konsekvenser i Hans Reitzels forlags, efterhånden overbevisende, serie af moderne sociologilitteratur.
En dybtfølt analyse
Der er der al mulig grund til, at forlaget har valgt også at udgive Baumans fortolkning af udviklingen.
For det første er Baumans bog en dybtfølt analyse af de menneskelige konsekvenser af globaliseringen. Bauman formår som ingen andre at tænke mennesker ind i udviklingen.
For det andet overgår Baumans analyser Sennetts, Giddens og hvad de allesammen hedder, tilsammen.
Baumans globaliserings bog er øjenåbende og kynisk præcis i sin afsløring af, hvorledes flere og flere udstødes og slynges ud af globaliseringens centrifuge. Den er lige til at tude over.
Halvdelen overflødig
Bauman mener, at globaliseringen er med til at gøre 50 pct. af verdens befolkning overflødig. Produktionen er efterhånden blevet så specialiseret, at der ikke længere er brug for mennesker, der ikke kan følge med i globaliseringens krav om kompetencer og uddannelse.
Disse mange mennesker bliver uinteressante for produktionen af værdier i samfundet, de kan hverken arbejde eller har penge til at forbruge. Udstødningen af mennesker fra samfundet i Vesten og - ikke mindst - Den Tredie Verdens udstødte, ender med at halvdelen bliver overflødig, og bliver kastet rundt uden nogensinde at forstå hvad i alverden der ramte dem.
De, der ikke hører til de heldige, fastlåses til deres lokalområde og kobles af det globale netværk, imens de globale strømme - pengestrømmen, informationsstrømmen, turistindustrien og de globale medier - sætter ting og mennesker i bevægelse.
Jorden flytter sig under fødderne på de svage, medens eliterne kan frigøre sig af lokalmiljøer og surfe på globaliseringen.
Eliterne har altid haft størst frihed og de bedste vilkår. Men globaliseringen radikaliserer forskellen mellem eliten og de stavnsbundne lokale, da eliterne ikke længere har brug for hverken lokalmiljø eller nationalstat.
Eliten er turister, medens samfundets svageste bliver gjort til vagabonder, der må flytte sig, fordi det sted de befinder sig er uudholdeligt.
Eksklusionsfabrik
Bauman beskriver, hvorledes globaliseringen fastlåser den svage del af befolkningen, og hvorledes denne fastlåsthed institutionaliseres i den moderne fængselsindustri: "Hele pointen med den moderne fængselsindustri er ikke, at folk skal lære, men at de skal glemme den arbejdsetik, som industrisamfundet måtte have lært dem, og dermed gøre dem klar til den globaliserede fleksible kapitalismes tidsalder, hvor der ikke er plads til alle," skriver Bauman.
Hvor koncentrationslejrene var totalitarismens laboratorium, og det forbedrende panoptiske fængsel var industrisamfundets laboratorium, er de supersikre fængsler globaliseringens laboratorium - det sted, hvor globaliseringens affald bliver testet, og dets grænser udforsket. Det moderne fængsel er en eksklusionsfabrik, hvor de indsatte skal lære at være ekskluderet af samfundet. De uønskede skal ikke lave vrøvl, men være immobile, mener Bauman.
Globalisering er således andet end billige flyrejser og internetchat.
Det er en dybt problematisk samfundsudvikling, der kræver politiske tiltag ud over det sædvanlige. Bauman kommer ikke selv med forslag - han anser sig velsagtens selv som videnskabsmand - men viser blot, hvordan verden ser ud, hvis man tør at kigge efter.
*Zygmunt Bauman: Globalisering - de menneskelige konsekvenser. 132 s. 175 kr. Hans Reitzels Forlag
