Læsetid: 4 min.

Globaliseringen er højrefløjens comebackforsøg

22. november 1999

Et af halvfemserernes mest omstridte økonomiske og politiske værker om halvfemsernes mest omstridte emne er udkommet i en ny, styrket og udvidet udgave

I halvfemserne er man heroisk, hvis man er konservativ. I hvert fald er der noget heroisk ved Paul Hirst og Grahame Thompsons forsøg på at tale alle forestillinger om, at vi i dag skulle leve i en tid, der er anderledes end tidligere tider, midt imod. Al den snak om globalisering er vildt overdrevet, og i stedet for at blive fortvivlet over, at politiske tiltag er umulige, fordi de globale markedskræfter alligevel bestemmer, hvad der skal bestemmes, kunne man gå i gang med at få de problemer, der altid har eksisteret, løst. Social udstødning og forskelle mellem u- og i-lande for eksempel.
Hirst og Thompson skriver i den nyudgivne, reviderede og udvidede udgave af en af halvfemsernes mest diskuterede bøger Globalization in Question, at ideen om globalisering i udgangspunktet er et forsøg fra højreorienterede kræfter på at få lappet på troværdigheden. De kræfter rundt omkring i verden, der mistede troværdigheden, da det blev klart for alle, at firsernes Reagan/Thatcher-liberalisme var en aldeles tåbelig idé, har opfundet globaliseringen som et slags comeback-forsøg. Ideen om, at nationalstaterne er ved at blive overflødige på grund af globaliseringen, paralyserer alle demokratiske forsøg på at dæmme op for markedet. Globaliserigen er, ifølge Hirst og Thompson, en slags nødvendighedslogik; vi kan ikke stoppe globaliseringen. Alle, der vil andet end netop globaliseringen, er enten sinker eller venstreorienterede konservative, der vil vende verden ryggen.

Sunde spørgsmål
Men er det virkeligt sådan? spørger Hirst og Thompson. Findes der virkelig en global økonomi, der rykker alle nationalstaternes teltpæle op, og gør økonomisk omfordeling og politisk demokrati umuligt. Har det egentlig den store effekt på de politiske grundvilkår i et samfund, at man i dag kan flytte penge og aktier rundt i verden med en hastighed, vi ikke før har kendt til?
Da Hirst og Thompson udgav Globalization in Question i 1996 blev de straks verdensberømte, fordi de var de første, der talte udviklingen og globaliseringsmoden imod. De ramte alle globaliseringsfortalere - der på det tidspunkt virkelig havde vind i sejlede - midt mellem øjnene med bogens påvisning af, at verdenshandelen ikke er blevet globaliseret, men at samhandelsniveauet i verden derimod ikke er højere nu, end det var inden Første Verdenskrig. Hirst og Thompson påviste, at velfærdsstaten har alle muligheder for at overleve og blive udviklet. Stigende verdenshandel og globalisering til trods.

Overkill
Bogen var med forfatternes egne ord "overkill". For i det hele taget at trænge igennem med deres pointe om at demokratiet er til at udvikle og markedet til at styre, så Hirst og Thompson sig nødsaget til at hvæsse deres pointer og tale så meget dunder, at den første udgave af Globalization in Question blev en anelse unuanceret. I dag, derimod, har de fleste deltagere i debatten om, hvad globalisering er, forstået Hirst og Thompson ærinde. Derfor har de to londonprofessorer nu udgivet den bog, de gerne ville have udgivet i 1996. En bred nuanceret analyse af verdensøkonomien, der skal lægge grundlaget for en styrkelse af demokratiet og en stigende demokratisk kontrol med internationale valutastrømme og økonomi. Den nye reviderede udgave af bogen er derfor grundigere, mindre skarpt anlagt og langt hen ad vejen en helt anden og bedre bog end førsteudgave.

Udsat for kritik
Hirst og Thompson er siden de udgav Globalization in Question blevet udsat for så megen kritik, at de ikke selv kan finde tid eller plads til at svare på alle deres modstandere. Meget af denne kritik har bestået i, at Hirst og Thompson ikke interesserer sig for den kulturelle del af globaliseringen. Det gør faktisk en forskel, at langt flere menneker i dag oplever, at fjerne begivenheder påvirker dem direkte i deres hverdag. Om det er økonomisk krise i Sydøstasien eller hormonbøffer i USA, så har beslutninger og begivenheder, der finder sted langt fra os, alligevel en enorm indflydelse.

Kulturel globalisering
Samtidigt er udviklingen af kommunikationsværktøjer snævert forbundet med globaliseringsprocessen. Pengemarkederne, der har åbent døgnet rundt, er betinget af fusionen mellem computere og satelitter, der igen har ført liv og livsbetingelser fra fjerne egne direkte ind på livet af os alle sammen. Hvis man ser globalisering som en udvikling, der alene er af økonomisk karakter, overser man alt det andet, der sker ude i verden under overskriften globalisering.
Hirst og Thompson forsøger ikke at svare direkte på disse anklager i den nye bog, men udvider derimod deres egen argumentation på det økonomiske område. På denne måde er Hirst og Thompson et meget velkomment indspark i debatten om, hvad der er ved at ske med vores samfund og økonomi. De er ikke til at komme uden om. Men de er samtidigt ikke svaret på hele den proces, der går under navnet globalisering, og som immervæk er en reel og vigtig udvikling med effekt for os alle.

*Paul Hirst og Graham Thompson: Globalization in Question.
318 sider. 14 pund. Polity Press

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her