Læsetid: 2 min.

Historikerkrav om nyt lys på 1940-45

15. november 1999

Afsløringer om A. P. Møllers indtægter på våbensalg til nazisterne, sætter nyt fokus på erhvervslivets forhold 1940-45

"Nok er besættelsestiden den bedst udforskede del af dansk historie. Men af de fem år er erhvervslivets forhold og økonomien den ringest udforskede del. Man har fokuseret på modstandsbevægelsen, august-oprøret og sabotagen - for at rette op på renoméet. Derfor er det nødvendigt, at vi får en udforskning af de mørke pletter."
Det siger forskningsprofessor ved Handelshøjskolen, dr. phil Ole Lange til Information. Dermed slutter han sig til besættelsestidsforskerne Hans Christian Bjerg, leder af Forsvarets Arkiver i Rigsarkivet, og professor i retshistorie Ditlev Tamm.
De tre historikeres krav om en undersøgelse af erhvervslivets forhold under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 kommer, efter at Berlingske Tidende i går kunne offentliggøre en række dokumenter, der kaster et kritisk lys over skibsreder A. P. Møllers medansvar for våbensalg til besættelsesmagten fra Dansk Industrisyndikat (tidligere Riffel-Syndikatet). Også dengang domineredes Syndikatet af A. P. Møller.

Modstandsbevægelsen
Af dokumenterne fremgår, at syndikatet ligefrem pressede Udenrigsministeriet for godkendelser af våbensalg til tyskene og deres forbundsfæller, og at det gik uden om de danske myndigheder i sit samarbejde med tyskerne. Først i 1943 trak A. P. Møller sin repræsentant ud af selskabets bestyrelse, men han beholdt sine aktier. Syndikatet fortsatte sit våbensalg til tyskerne også efter ophøret den danske regerings samarbejdspolitik i august 1943. En del af sine indtægter herfra lod A. P. Møller dog ad omveje tilflyde modstandsbevægelsen til våbenkøb.

Ingen kommentarer
Efter krigen blev syndikatet ved en hidtil hemmeligholdt kendelse fra det såkaldte Revisionsudvalg for Tyske Betalinger anset for skyldig i værnemageri og pålagt en bøde på 6,7 millioner kroner - omkring 90 millioner kroner i vore dages penge.
Skibsreder Mærk Mc-Kinney Møller, der er medejer af Berlingske Tidende, har ikke ønsket at bidrage til bladets oplysning af sagen: "De stillede spørgmål vil ikke blive besvaret," har skibsrederen skriftligt meddelt avisen.
Det dokumentationsarbejde, som fire journalister har udført om det Møller-medejede syndidat og dets lukrative våbenhandler med nazisterne, har tidligere givet anledning til faglig uro på avisen, da chefredaktør Peter Wivel for to måneder siden gav, hvad journalisterne opfordrede som en ordre om at standse arbejdet med historien. Wivel forklarede bagefter, at der blot var uafklarede forhold i historien, som han ville have belyst, inden den gik i trykken.
Ole Lange stiller sig skeptisk over for, om Folketinget vil give en særbevilling til granskning af besættelsestiden:
"Hvem tjente på besættelsen?" spørger Lange og svarer selv: "Det gjorde godsejerne, landmændene og dele af industrien. Det har man hidtil overladt til Hans Kirk og Scherfig at behandle i fiktionens form. Jeg tvivler på, at politikerne er interesseret i at komme til bunds i det her."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu