Analyse
Læsetid: 5 min.

Indflydelse til SF og EL

15. november 1999

SF og Enhedslisten på vej til indflydelse på finanslov. Anders Fogh Rasmussen og Venstre ikke med i alle aftaler

Om fjorten dage vil SF's Jes Lunde og Enhedslistens Frank Aaen efter alt at dømme stå med finanslovens palmer i deres hænder. Hvor de to venstrefløjspartier sidste år blev reduceret til højtråbende kritikere uden indflydelse, bliver billedet i år vendt om. Særligt SF vil få indflydelse på hovedområder i finansloven.
Sådan kommer det i hvert fald til at gå, hvis forhandlingerne fortsætter som nu og de ender den 29. november, sådan som Mogens Lykketoft indtil nu har forestillet sig.
På område for område rykker særligt SF med en sjælden sans for pragmatiske gevinster ind i forhandlingerne. Jes Lunde siger til Information, at det er meget sandsynligt, at SF som det eneste parti uden for regeringen vil få indflydelse på samtlige de seks områder, der nu er til forhandling.
Også Enhedslisten kan se frem til indflydelse.
"Enhedslisten og SF kommer til at bære hele indtægtssiden i finansloven. Derfor får vi selvfølgelig også væsentlig indflydelse på indholdet," siger Frank Aaen.
Dryp for dryp har SF og Enhedslisten allerede nu stemt godt en milliard kroner hjem til Mogens Lykketoft ved at støtte flere forskellige, mindre nye love i Folketingssalen. Afskrivningsreglerne i landbruget er blevet strammet op, afgiftsnedsættelsen for biler med særligt sikkerhedsudstyr bortfalder, det bliver dyrere at købe brugte biler og endelig sagde de to venstrefløjspartier fredag ja til en miljøafgift på PVC og phtalater, der begge mistænkes for at påvirke menneskers hormoner.

På den anden side af regeringen vil Anders Fogh Rasmussen og Venstre opleve den helt modsatte bevægelse. Hvor Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft sidste år kunne enes om en meget omfattende finanslov, må Venstres formand i år se sin indflydelse reduceret. Selv om han og Venstre vil få indflydelse på hovedområder i finansloven, kan han komme til at dele sin indflydelse med SF på alle områderne.
Set i forhold til den maksimale indflydelse, Anders Fogh Rasmussen fik sidste år, så peger forhandlingerne nu på nedtur for Venstre. Trods fortsat indflydelse og ikke mindst trods sin midtsøgende profil, kommer Venstre-formandens resultatliste til at se mager ud. En sammenligning med resultaterne fra sidste år vil tale et meget tydeligt sprog.
Til gengæld kan Anders Fogh Rasmussen i højere grad end de to venstrefløjspartier lægge stemmer til de besparelser, som finansloven også skal omfatte. Venstre er i skrivende stund meget langt fra at være ude af forhandlingerne. Partiet er imidlertid lige så langt fra at have den centrale rolle, de fik tildelt og kæmpede sig til sidste år.
Samtidig har Venstre igen sat tre ideologiske mærkesager på dagsordenen. Forhandlingerne om finansloven skal bruges som løftestang til at sikre borgerne frit valg af børnepasning, hjemmehjælp og sygehus. Det er mærkesager, som Socialdemokratiet og de radikale på forhånd har afvist. Der skal meget til, før Venstre får gennemført sine forslag her.
Regeringen kan dog sige ja til en eller flere af de privatiseringer, Venstre pr. automatik sætter på dagsordenen i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Denne gang har partiet foreslået salg af statens aktier i SAS og i Københavns Lufthavne. Også salg af statens aktier i Post Danmark kunne komme på tale.

Med seks meget forskellige områder til forhandling, tyder alt på, at Mogens Lykketoft vil sammensætte sin finanslov med forskellige flertal område for område. På Christiansborg bliver den type af forlig om finansloven betegnet som et kludetæppe. Det resultat kan og vil Venstre ikke forhindre. Anders Fogh Rasmussen gentog tirsdag sit løfte om, at Venstre ikke vil stemme imod selv om den vil indeholde en stribe af de skatte- og afgiftsstigninger, Anders Fogh Rasmussen er en erklæret modstander af.
Når Mogens Lykketoft efter alt at dømme kan se bort fra muligheden af, at finansloven forkastes, så er der plads til mere langsigtede overvejelser. Her tæller i det mindste to forhold ind.
Glansen skal om muligt pilles af Anders Fogh Rasmussen . Han skal ikke fremstå som oppositionens ubestridte og indflydelsesrige leder som efter forliget om finansloven sidste år. Et kludetæppe vil i sig selv nedtone Venstres indflydelse og betydning
Mogens Lykketoft skal have gennemført en finanslov, der i det store og hele omfatter besparelser på seks mia. kroner og nye skatter og afgifter på tre mia., kroner, som han har lagt op til. Samtidig skal han indgå forlig på de seks sagsområder, der holder hen over et valg, hvor de nuværende regeringspartier kan være i mindretal. Derfor skal i det mindste de to midterpartier, CD og Kristeligt Folkeparti og gerne også de konservative og også Venstre deltage i flere forlig.
I forhandlingerne vil Mogens Lykketoft udover SF og Enhedslisten først forsøge sig med de to midterpartier, derefter med de konservative og så endeligt med Venstre.

De seks områder falder i to hovedgrupper, den lille grupper på to områder, hvor der skal spares penge og en større gruppe på fire områder, hvor der skal bruges penge.
For det første skal der ske mia. besparelser på aktiveringen af arbejdsløse og på voksen- og efteruddannelserne. Aktiveringen af arbejdsløse er blevet dyrere end forventet, i sommer måtte arbejdsminister Ove Hygum bede om tillægsbevilling på 1.6 mia. kroner for at føre arbejdsmarkedsreformen ud i livet i overensstemmelse med dens forudsætninger. Også næste år kan aktiveringen efter lovens bogstav blive en dyr fornøjelse, løsningen er besparelser.
Regeringen vil også spare en halv mia. kroner af de mellem tolv og fjorten mia. kroner, der nu bruges på voksen- og efteruddannelser. Ind til nu ligger SF og CD tættere på regeringen end særligt Venstre og konservative. Mogens Lykketoft vil arbejde for, at denne reform vedtages med et meget bredt flertal. Topkilder i regeringspartierne peger over for Information på, at både Venstre og SF bør indgå i et forlig på dette område.
For det andet skal der bruges penge på forbedring af den kollektive trafik, af Politiet, af sygehusene og (i et udskudt forløb) af førtidspensionerne.
Samlet er der tale om milliard-beløb, der skal overføres til områderne i løbet af en forligsperiode på formentlig fire år.
På forhånd ser det ud til, at SF får indflydelse på alle områder. Det er ikke engang usandsynligt, at SF'erne for første gang deltager i et forlig om Politiet. De to hovedkrav, SF i følge Jes lunde har opstillet, flere penge til nærpoliti og til det kriminalpræventive arbejde i samarbejde med skoler og sociale myndigheder, kan meget vel blive indfriet.
Samlet kan denne finanslov blive et gennembrud for en venstrefløj, hvor Jes Lunde og Frank Aaen kan se frem til en sjælden grad af indflydelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her