Læsetid: 4 min.

Ingen døde sild

26. november 1999

Mere end 200 kvinder mødte op til Danmarks første Fisseflok-møde og beviste at feministen ikke er en død, men en lækker sild

Kvindeværd
"Det er den værste løgn at fortælle unge piger, at de er ligestillede, og at det er en personlig fiasko, hver gang der er noget galt."
Ordene er tilsat en god portion harme, da de strømmer ud af den unge Stina Willumsens mund som afslutning på den brandtale, der skal antænde de lyttende kvinders retfærdighedssans.
Stina Willumsen er den danske bidragyder til Fisseflokken, hvis udgivelse i Danmark danner grundlag for debatmødet onsdag aften i Nationalmuseets Festsal om unge kvinders syn på kvindelig bevidsthed i et 'ligestillet' samfund.
Og hvis nogen tror - eller håber - at dét emne er uddebatteret, så viser det overfyldte lokale, hvor alle 200 stole er blevet besat på rekordtid, og en god mængde interesserede er henvist til ståpladserne mellem de kunstige marmorsøjler, at der stadig er krudt i kvinderne.
Danmarks første Fisseflok-møde er for unge danske kvinder, hvad Danmark-Israel play off-kampen var for mænd: En længe ventet chance for at vise, at der stadig er noget at kæmpe for.
Selv om der både er teenagere og bedstemødre og endda omkring to håndfulde mænd, så er det hovedsageligt kvinder i 20'erne, der er mødt op.
Og det præger debatten.
"Alt det, I skriver, er meget fokuseret på udseende og opvækst. Men som jeg ser det, så handler netop de ting mere om socialisering. Jeg synes ikke, vi kan skyde mændene i skoene, at vi fokuserer på vores udseende. Men når kvinder vil frem og gøre karriere og samtidig have børn, så mangler der stadigvæk noget," siger Cathrine fra en af de bagerste rækker henvendt til panelet, der også tæller de to svenske kvinder, Ann-Linn Guillou og Belinda Olsson, der er Fisseflokkens opfindere.
Stina Willumsen mener ikke, man kan skille tingene ad på den måde.
"En af grundene til, at der er flere mandlige end kvindelige chefer, er, at kvinder ikke søger så mange chefstillinger. Og årsagen til det, tror jeg, ligger langt tilbage - det er grundet i et lavt selvværd, der gør, at kvinder ikke tør søge stillingerne," siger hun.
Netop kvinders lave selvværd og årsagen til det er omdrejningspunktet i Fisseflokken, der består af 18 personlige og åbenhjertige beretninger om alt fra homoseksualitet over spiseforstyrelser, forbilleder og vold til selvstændighed og stigmatisering.
En kvinde i starten af 20'erne, der har dekoreret sit hoved med en stor sort hue, mener, at det netop er Fisseflokkens styrke, at den ikke beskæftiger sig med jobkampen.
"Det, der gør bogen god, er, at den ser i dybden på kvinders selvbevidsthed - den måde vi vægter og vurderer os selv på. Den påpeger, at vi vurderer os selv ud fra nogle forkerte normer - de mandlige. Men samtidig siger den også, at det ikke kun er mændenes skyld, og at det ikke bare handler om at få de gode job, og det synes jeg, er godt," siger hun.

Bryder fordomme
Fisseflokkens målgruppe er teenagere, og selvom der er flere til stede, så er der kun en enkelt, der vover at tage ordet.
"Jeg tror, det er vigtigt, når I diskuterer ligestilling og barselsorlov at tænke på, at det er ret upopulært for en teenager at sige, at hun er feminist," siger den 14-årige Sara.
"Når jeg siger, jeg er feminist, så tester drengene i min klasse mig ved at spørge, om jeg så hader mænd, og om jeg er lesbisk. Derfor er det fint, hvis den her bog kan være med til at gøre det acceptabelt og vise, at man ikke behøver at gå med lilla ble om hovedet og hade mænd for at være feminist," tilføjer hun.
Men selvom Sara er den eneste åbenmundede teenager, så viser de mange taknemmelige indlæg i debatten, at bogen faktisk har ramt bredere. Ikke kun teenagere, men også deres ældre søstre, deres mødre og bedstemødre kan genkende noget i de 18 beretninger.
"Da jeg læste bogen, fik jeg en masse aha-oplevelser. Jeg genkendte situationer fra min egen pigetid. Og det gør mig lidt bekymret," siger formanden for Kvinderådet, Inge Skjoldager, der får ordet, "selv om hun er en af de gamle", som den danske redaktør og aftenens ordstyrer Christine Grøntved formulerer det.
En anden tilhører kræver Fisseflokken gjort obligatorisk i Folkeskolen. I det hele taget er "tak for bogen" den mest brugte sætning i aftenens debat.
Kun en enkelt tilhører - og det er ikke en af de fremmødte mænd - vover at kritisere feministerne.
"Jeg er ikke feminist," starter den modige kvinde, der hedder Camilla.
"Mænd og kvinder er ikke ens. I vil have ligestilling, men I kæmper for eksempel ikke for at få kvinder ind i militæret. Når kvinder sætter sig sammen, så bliver der tit fokuseret på, hvor synd det er for kvinder: 'Vi få ikke de gode job, vi får ikke så høj en løn'. Men vi får en masse andet. Der er for eksempel ingen, der kæmper for, at mændene får børnene efter en skilsmisse. Det synes jeg godt, man kunne tage med i sine overvejelser," siger hun.
"Så er du også feminist," lyder det et sted fra salen.
Det muntre debatmøde stopper, da der er allermest gang i debatten. Men de mange unge kvinder efterlader - i kraft af det massive fremmøde og deres indlæg - et indtryk af, at feministen ikke er en død, men lækker sild. Og hun er i den grad begyndt at sprælle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu