Læsetid: 2 min.

Intet trivi-nyt

25. november 1999

Jane Aamund bruger trykluftsbor til at banke sit budskab ind i skallen på læseren

Roman
Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde over Jane Aamunds seneste roman, Kamæleonen. Jeg starter med at grine. Romanen er nemlig ufrivillig morsom.
Den handler om en smuk ung kvindes kvaler med kærligheden. Kvinden hedder Louise Christiansen og er tidligere fotomodel. Hun har en række forhold til forskellige mænd, inden hun til sidst møder sit livs udkårne, en jødisk koncertpianist med slanke følsomme fingre. Deres kærlighed besegles af et barn, et drengebarn forstås.
Romanens titel er en henvisning til Louise, der ifølge en psykiater har svært ved at finde sin "jeg-kerne". Derfor indretter hun sig efter de mænd, hun er sammen med. Hun skifter væremåde og tøjstil for at leve op til deres drømme. Den reptilagtige Louise - hendes krop er silkeblød, hun sveder aldrig - er gennem hele sin barndom blevet svigtet af sin mor, der er kvartalsdranker. Inderst inde er den sexede hovedperson en lille usikker pige, der skriger på kærlighed. Først efter et ophold hos en guru i USA lærer Louise at tage sit liv alvorligt og gøre de ting, hun inderst inde har lyst til.
Hvad er der at grine over? Først og fremmest beskrivelserne af mødet mellem mand og kvinde. Hos Jane Aamund er manden jæger og kvinden et stykke rystende råvildt. Helst vil kvinden have en mand, der er rig og har et godt job. For som der står i romanen, da Louise indleder en hed elskovsaffære med advokaten Christian Moe: "Magt er det bedste afrodisiakum."

Erotikglitrende
Og manden, hvad vil han?
"Christian gned hendes kolde hænder. Louise faldt i søvn næsten med det samme. Christian sad og betragtede hende. Hvor var hun smuk, selvom hun var bleg nu, og makeuppen tværet ud. Hendes høje kindben, den lige næse og den velformede mund med de kraftige læber og det lille overbid. Hun havde garanteret brugt sut til hun var tre år - Christian havde en teori om piger med suttemund." Hvad mon det er for en teori, Christian har?
Men vent et øjeblik. Nu begynder tårerne. Jeg må græde over, at denne forlængede ugebladsnovelle sælges under genrebetegnelsen roman. Der er næsten ingen sproglig variation i Jane Aamunds bramfri og erotikglitrende prosa (okay, der er af og til et par nyopfundne ord, f.eks. lækkerbuks - om en mand, som har mange penge og er fantastisk i sengen).
Er Kamæleonen en god trivi-roman? Kan man tage den med i sommerhus, læse den ved stranden? Er den underholdende? Næh, ikke specielt. Det varer evigheder, før Louise kan hvile roligt i sin koncertpianists arme.
Jane Aamund er den ukronede danske trivi-dronning. Som litterært fænomen skal hun tages dybt alvorligt. Hvorfor modtages hun så kærligt af læsere og så ukærligt af anmeldere? Det er et vigtigt spørgsmål, som må overvejes nærmere en dag.

*Jane Aamund: Kamæleonen. Roman? 362 sider, 268 kr. Høst & Søn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu