Hvert femte sekund dør et lille barn af sult. Halvdelen af Sydasiens børn er underernærede, og mere end en halv milliard mennesker har struma på grund af jodmangel
Stille sult handler ikke om skindbetrukne knogler med store brune øjne under hungerkatastrofer i tørke- eller krigsramte områder.
Den handler om sagte knurrende maver hos en lille milliard mennesker, som overlever for fem-seks kroner om dagen og derfor får for lidt og forkert at spise. Den handler om den fejl- og underernæring, der gør folk svagere og dummere end deres medfødte potentialer, og slår dem ihjel for tidligt.
Underernæring skyldes typisk, at man får for lidt protein. Te til morgenmad, grød til frokost og ugali - majsmel - kogt med vand til aften og kød med så store mellemrum, at man knap kan huske smagen, er hverdagskost for fattige i store dele af Afrika. Te, ris og hirse er hverdagskost for fattige i store dele af Asien.
De fleste forbinder sult med Afrika på grund af tørke- og krigskatastroferne. Katastrofernes ofre er imidlertid et mindretal af de sultne. Omkring 175 millioner mennesker i Afrika syd for Sahara får for lidt og forkert at spise hver dag. Problemet er endnu større i Asien. Omkring en tredjedel af de sagte knurrende maver bor i Sydasien - Indien, Bangladesh og Pakistan.
Konsekvenserne af for lidt og ensidig kost er ikke akut fatale som hungerkatastrofe efter tørke eller krig. Men de er lige så fatale på livssigt. Hos børn giver undernæring nedsat vækst og for lille vægt - i Sydasien er næsten halvdelen af børn under fem år undervægtige. Kvinder i u-landene er udsatte for mangelsygdomme, fordi de føder mange børn og bagefter skal bruge kalorier på at amme.
Sult retarderer
Daglig sult afstedkommer mangel på livsvigtige vitaminer og mineraler, især A-vitamin, jod og jern.
Omkring 1,6 milliarder mennesker lever med risiko for skader på grund af jod-mangel. Det svarer til lidt mere end hver fjerde menneske på jorden. For lidt jod i fødevarerne viser sig som struma, som 650 millioner mennesker lider af - altså flere end en halv milliard. Svær jodmangel gør børn retarderede, og disse såkaldte kretinere lever der omkring 5,7 millioner af rundt om i verden.
Jernmangel giver anæmi - i daglig tale blodmangel. Omkring 40 procent af kvinderne i u-landene lider af anæmi, fordi det jern, de mister under menstruation, ikke bliver erstattet i kosten.
Alvorlig mangel på A-vitaminer viser sig først som hvide pletter i øjnene hos mindre børn. Medmindre sygdommen behandles, ender det med ødelagte hornhinder. Så mange som 14 millioner børn har mistet synet på grund af A-vitaminmangel.
Og den almene svækkelse betyder, at både børn og voksne lettere bliver ofre for banale sygdomme som influenza og diarré.
Det vil ikke være særlig dyrt at give folk adgang til næringsrig mad og rent vand. Eksempelvis er det ret let at bekæmpe struma. I Bolivia fik regeringen 35 private saltfirmaer til at tilsætte jod til salt og pakke saltet, så joden ikke fordamper. Hvor efter antallet af børn med struma faldt fra 60 til 20 procent.
Det var umiddelbart en udgift i form af statsstøtte til jodsaltet, men i det store regnskab er investeringen givtig, fordi børn og voksnes evne til at uddanne sig og arbejde vokser, og udgifterne til sundhedsvæsenet daler, når de elementære ernæringssygdomme forsvinder.
Snobberi
Meget modarbejder imidlertid den umiddelbare fornuft. De fleste områder i verden har traditionelle afgrøder, som indeholder alle de nødvendige proteiner og næringsstoffer. Men når landbruget omlægges til at producere til eksport - for eksempel bomuld eller kaffe - påvirker det også spisemønstret.
Koblet med snobberi og vaner giver det ernæringsproblemer. Eksempelvis anses ris for fin mad i Asien. Under den grønne revolution udviklede man højtydende rissorter i den gode hensigt at mætte mange munde.
Men samtidig inddrog man områder til risdyrkning, hvor der før blev dyrket grøntsager og proteinholdige bælgplanter, hvorefter maden blev mere ensformig og mindre nærende.
Manglende viden om ernæring er også et fundamentalt problem. Folkekirkens Nødhjælp har gennemført kurser i at dyrke køkkenhaver på Salomon-øerne i det sydvestlige Stillehav.
Øerne er et frodigt paradis, hvor befolkningen en gang levede af rodfrugter, fisk og frugt. Men da købmændene kom forbi og solgte dåsefisk og ris, blev det fint at spise de importerede varer - og i 1989 viste en undersøgelse, at hvert fjerde barn gik rundt og var fejl- eller underernærede midt i al frodigheden.
Flere eller færre sultne
Om der bliver flere eller færre sultne i fremtiden, er forskerne uenige om. Lester R. Brown, manden bag den årlige miljørapport Verdens tilstand forudsiger, at det vil blive endnu sværere at mætte jordens munde. Fordi havene allerede nu overfiskes, fordi grund-vandstanden i mange centrale landbrugsområder falder og gør det umuligt at øge kunstvandingen, og fordi grænsen er nået for, hvor meget produktionen kan øges ved hjælp af kunstgødning.
Andre forskere lægger vægt på, at verdens fødevaresituation er blevet forbedret de sidste 30 år, og hvis blot befolkningstallet fortsætter med at stige langsommere og kornproduktionen vokser et par procent om året, kan enderne mødes.
