Læsetid: 2 min.

Kritikere: EU vil lade u-lande bøde for Kosovo

24. november 1999

Et forslag i EU om at skære i u-lands-støtte for at skaffe penge til Kosovo kaldes kynisk

Ministerrådet for EU's budget skal de kommende dage tage stilling til, hvordan man skal finde ca. 3,7 mia. kr. til at støtte genopbygningen på Balkan i år 2000.
I den forbindelse er der lagt op til at spare 1,1 mia. kr. på EU's u-landsstøtte, og det vækker harme hos u-landsorganisationer.
"EU sender med en nedskæring et kynisk signal om, at europæiske liv er mere værd end afrikanske. Det bliver endnu et eksempel på, at hver gang der er problemer i Europa, så prioriteres løsningen af de problemer højere, end en langsigtet indsats i u-landene," siger generalsekretæren for Ibis, Vagn Berthelsen.
I sommer besluttede daværende udviklingsminister Poul Nielson at tage 590 mio. kr. fra udviklingsbistanden for at skaffe midler til Kosovo-hjælp. Pengene bliver taget fra blandt andre FN's Udviklingsprogram og FN's Børnefond. Omprioriteringen blev kraftigt kritiseret også for at gøre det nemmere for andre EU-lande at gøre det samme.
I august oplyste EU's nødhjælpskontor, at EU i gennemsnit gav 13 dollar i støtte til hver Kosovo-flygtning, mens hver afrikansk flygtning fik 0,6 dollar.
"Det misforhold er simpelthen for stort," mener Vagn Berthelsen.
Ibis foreslår, at EU-landene bidrager mere til budgettet for at skaffe penge til opbygning på Balkan.
"Hvis det ikke kan lade sig gøre, må EU finde besparelser på andre budgetlinier. Man kunne for eksempel nedtrappe de enorme subsidier og eksportstøtteordninger til landbruget bare en anelse hurtigere end planlagt. Det ville også være en håndsrækning til u-landene, da EU's landbrugsstøtte er en alvorlig trussel mod landbruget i u-landene," siger Vagn Berthelsen.

Afrika marginaliseres
Samlet set er de rige landes bistand til u-landene stort set støt faldet i realværdi siden 1992 for nu at udgøre ca. 50 mia. dollar årligt.
For EU's vedkommende har den fælles bistand til de 70 fortrinsvis fattige lande, som er omfattet af Lomé-konventionen, været stagnerende. Samtidig er bistanden til de nærmeste lande i Øst- Centraleuropa samt Nordafrika vokset.
"Jeg kan ikke forestille mig andet, end at bistanden til genopbygning på Balkan vil forrykke billedet yderligere, så de fattige lande i Afrika får mindre bistand. Årsagerne er blandt andet, at en række EU-lande kæmper med budgetunderskud, og der i de fleste EU-lande er en stor skepsis i forhold til at yde u-landsbistand, sagde seniorforsker Gorm Rye Olsen fra Center for udviklingsforksning til Information i sommer.

Kosovo og præcedens
Et netværk af 900 u-landsorganisationer i Europa heriblandt Ibis, Liaison Committtee of Development NGO's to the EU, mener, at omprioritering af penge fra u-lande til konfliktområder i Europa kan danne en problematisk model for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU nu har fået med Javier So-lana som talsmand. Organisationsnetværket skriver i en udtalelse:
"For at sikre troværdigheden af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, skal den bakkes op af EU-kapacitet til at kunne handle, og dette skal EU's medlemslande se alvorligt på."
Netværket mener, at beslutningen om pengene til Balkan er så vigtig, at den skal tages på EU-topmødet i Hel-sinki 11. december.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her