Læsetid: 3 min.

La donna è mobile

23. november 1999

Beretningen ender i fryd og gammen. Jeg er ved at spare sammen til en pose ris

Memoirer
Sine erindringer må man nok se at få skrevet. Foreløbig er jeg nået frem til titlen, som er inspireret af Fritz Lang: M - Mine møder med mærkelige mennesker, mestendels mokker, madammer, mætresser.
Som nu hende jeg rendte ind i for otte måneder siden. Vort bekendtskab var kun 10 minutter gammelt, da hun prøvede på at slå mig for et lån på 50.000 kroner. Pengene skulle bruges til at sende syv katte med fly til Australien, fordi politimesteren i Rødovre havde beordret dem aflivet. Jeg havde ikke lige beløbet på mig, kunne ej heller indse hvorfor Australiens kattebestand - som jeg i øvrigt ingen føling har med - trængte til dette supplement. På den anden side præsenterede hun sig som forsvarsadvokat med dagligt virke i Københavns byret og kontor nær Rosenborg. Den slags folk kan man jo altid få brug for at stå på god fod med.
Hun havde et højst besynderligt fornavn, som jeg kendte udmærket fra litteraturen, men aldrig har hørt anvendt om almindelige danskere, lidt i stil med Ifigenia. Græciteten havde smittet af på kattene, som hed Odysseus, Zeus, Pjevs osv.

Blandet selskab
Min 59 års fødselsdag fejrede jeg kort efter på en restaurant i et selskab bestående af fire damer i den modne alder: Ifigenia er ortodoks jøde, hendes medbragte veninde muslim, derudover havde jeg inviteret en statistisk kontorchef, som er ivrig kirkegænger, plus en enkelt ateist. Kontorchefen lagde ud med på grundlag af spisekortet at beregne kødprisen pr. gram i DKK med to decimaler. Og så forløb aftenen ellers i muntert lag.
På et vist ti(d)spunkt, da den jødisk-muslimske alliance havde absenteret sig, mælede statistikeren: "Du bør vide, Jens, at der er mere end 50 procent sandsynlighed for at din nye veninde er narkoman."
"Vrøvl," svarede jeg, "man kan ikke være både advokat i byretten og narkoman." Fuldkommen korrekt, bare lidt anderledes end jeg troede.
110 procent
En måned efter rundede hun et skarpt hjørne. Det fejrede vi på en pub, thi Iffy er kvart irer. Tjeneren stammede fra Limerick, hvad der inspirerede mig til dette impromptu:

There was a boy
from Limerick,
who quoth to his friend:
Gimme prick!
The friend was no fool,
put forward his tool,
and just said: Jimmy, lick!

Nogle uger senere kastede muslimen - som vi kan kalde for Birthe, thi hun er fuldblods dansker - sig ud i en interessant økonomisk transaktion, nemlig at udlåne en pengesum til en bekendt med en rentesats på 110 procent - pr. døgn. Altså man hoster op med kr. 6.000 om torsdagen, og kan indkassere 12.600 inden fredag aften, forudsat at pengene investeres i cigaretsmugling. En politimand, som jeg diskuterede sagen med, gav nærmest udtryk for at tilfældet var så trivielt at man ikke gad foretage sig noget i den anledning.
Overskuddet blev investeret i et par flybilletter til Tyrkiet, som Iffy aldrig havde besøgt. Damerne var væk i to uger. Ifigenia betroede mig efter hjemkomsten at Tyrkiet er "eddermame et lorteland", hvilken konklusion hun var kommet frem til efter at have ligget i elleve dage med et mavetilfælde. Birthe var i den første ferieuge blevet voldtaget af en taxachauffør. I anden ferieuge var hun kommet til at gifte sig med hotellets ungtjener, der altså nu står til en familiesammenføring.

Happy ending
Vor økumeniske klub gik hurtigt i opløsning. Birthe afbrød jeg forbindelsen med efter smuglerhistorien, ikke mindst fordi det virkede som om hun ville til at fortsætte med hårdere hvidevarer. Iffy forsvandt fra den ene dag til den anden, efterladende sig nothing but a smile.
Men hendes historie har jo endda nok at byde på, selv om jeg af pladsgrunde har måttet udelade en række væsentlige bipersoner. For det første den grumme - men heldigvis ikke-eksisterende politimester i Rødovre (de må klare sig med ham i den affarvede nabokommune). For det andet Iffys 15 år yngre eks-mand (hvis Harley Davidson er beretningens egentlige primus motor). For det tredje den kønsskifteopererede transvestit med dobbelt navnebevis (hankøn i Danmark, hunkøn i Tyrkiet). Vi mangler sådan set kun en happy ending. Den kom forleden dag telefonisk.
Thi hvad havde Ifigenia brugt de tre dage i Tyrkiet til? Hun havde såmænd fundet sig en lokal millionær (det er nu heller ikke så svært, 1 US $ står i 500.000 lira). Så denne lille beretning fra det virkelige liv ender i idel fryd og gammen. Jeg er allerede ved at spare sammen til en pose ris.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu