Læsetid: 5 min.

'Man bliver lidt vred'

19. november 1999

- siger to gymnasiepiger efter at have læst 'Fisseflokken'. Men de vil ikke kaldes feminister eller være en del af fisseflokken - blot være sig selv

"Det er ikke blondinerne, der har det meste sjov - det er tøjterne."
"Den er sjov. Sådan er vi da lidt," griner 18-årige Julie Fick. Hun har sammen med gymnasieveninden Rikke Elgaard, 17 år, læst Fisseflokken og har i den fundet et citat fra journalisten Elizabeth Wurtzels bog Bitch, der gør op med de pæne piger og dækker lidt af drømmen om friheden til at være sig selv.
"Tøjterne er sådan nogle, der fyrer den af. Har det smadder sjovt og er ligeglade med, om andre synes deres bluse er nedringet, eller de har for meget blåt på øjnene," siger Julie Fick.
"På den måde bliver man glad for at være kvinde, når man læser bogen," tilføjer Rikke Elgaard.
Drengene, dem har de to 2.g-piger fra Tårnby Gymnasium ikke meget til overs for. Og de føler sig i hvert fald ikke undertrykte af en fremstormende hær af drenge, som i deres iver for at blive mænd, tramper på pigerne, sådan som nogle af forfatterne i bogen oplever det.
"Hvis du er god i skolen, så er drengene lidt bange for dig. Eller hvis du råber højt og sidder i en masse udvalg," siger Rikke.
- Prøver de så på at tryne jer?
"Nej da, det tør de ikke. Det er ikke noget med, at de føler, vi udfordrer dem. De er slået for længst. De er altid så passive og har ikke hjertet med i det, de laver," fnyser Rikke.
Julie siger:
"Nogle af pigerne i bogen føler, at de skjuler sig selv og deres fejl ved at gå med make-up. Sådan er det ikke for mig. Men nogle af drengene i klassen troede, at vi tager make-up på for deres skyld. Det er mere af interesse. Drenge synes måske, det er sjovt at samle på fodboldklistermærker, mens vi piger synes, det er sjovt at få en ny læbestift. Og drengene har da aldrig gået og knebet os på brysterne, som pigerne oplever i bogen."

Mandehad
"Men i forhold til at de svenske redaktører skriver, at det ikke er en mandehader-bog, så bliver man alligevel lidt vred, når man læser den. Jeg tror, det er meningen, men jeg tror ikke, de hader mænd. Mange af de ting, der er uretfærdige - f.eks. at mænd har flere topposter end kvinder - skyldes jo mere noget i samfundet, end at mændene er dumme," siger Julie.
Måske ønsker kvinderne ikke alle topposterne. Og måske er det at være stærk også noget, der handler om at være stærk i forhold til at opnå en velfungerende familie, påpeger Julie.
Hun synes også, det er i orden, at en kvinde bliver ansat i job - hvis hun altså er kvalificeret - fordi hun også ser godt ud.
"Det kan ikke være rigtigt," siger Rikke:
"Hvis man nu var en rigtig feminist, eller hvad det nu hedder, så ville man banke i bordet og gøre noget ved det."
"Jo, men vi piger spiller jo også på vores fordele," indvender Julie.
"Det er rigtig nok. Vi kan f.eks. meget lettere komme ind på diskotekerne og ved, at hvis vi smiler lidt sødt, så går den," siger Rikke.

Feminisme er en bås
Selvom de to ikke bryder sig om ordet feminist, så er de det selv - på en måde. Ligesom for pigerne i bogen kan det have mange betydninger - bare ikke den med, at man hader mænd.
"Jeg synes, der skal være ligestilling, og så er man vel feminist," siger Rikke.
Julie:
"Men jeg vil ikke være forsker for at rette på tallene for, hvor mange kvinder der er i universitetsverdenen. Det skal være af lyst."
Forestillingerne om, hvordan piger og kvinder skal være, er der stadig, fortæller Rikke.
"Jeg spillede meget håndbold i folkeskolen og fodbold med drengene. Jeg var ret god til det. Der var en hel del piger - og måske også nogle af drengene - der syntes, at det var for maskulint. Men det rørte mig ikke. Jeg gik så bare i sportstøj for at provokere," siger Rikke.
Piger er også selv med til at stemple andre piger, mener Julie:
"I bogen er der en af pigerne, der bliver stemplet som en tøjte - ikke bare af drengene, men også af de andre piger. Nogle gange synes jeg, pigerne i bogen tænker for meget på, hvad drengene synes om dem. I stedet for at sige: 'Vi er ligeglade. De må tage os, som vi er'."
Friheden og styrken til at turde være sig selv, sætter de to piger højt. Derfor er det også et problem, at kalde sig feminist, for det sidste de ønsker er at blive sat i bås.
"Titlen på bogen fænger virkelig. Men jeg har slet ikke lyst til at se mig som et medlem af fisseflokken. Det der girlpower er for overdrevet. Og så er man jo også bare en af mange i fisseflokken," siger Julie.
Men måske har pigerne alligevel en slags girlpower, som de også en gang imellem deler med drengene. De taler med deres veninder om sårbare ting - f.eks. om sex. Og de erfaringer får drengene glæde af.
"Der var f.eks. en af drengene i klassen, der troede, at piger fik orgasme hver gang. Men det kan jo godt være dejligt for en pige, selvom hun ikke kommer. Det vidste han ikke, og det gør mange drenge ikke. Så tror de, de skal leve op til et krav om, at pigen skal komme hver gang," siger Julie.
Men der er også problemer forbundet med altid at ville være stærk. Og både Julie og Rikke kender f.eks. piger, der har haft anoreksi.
"Jeg har også selv forsøgt at kontrollere tingene ved at undlade at spise eller stikke en finger i halsen, da jeg var i USA og ked af at være der. Nogle gange gør man det måske, hvis ikke man tør sige, man er ked af det," siger Julie.
Og så der konkurrencen. Om at være stærk, at være den bedste.
"Alle konkurrerer med alle og vil gerne være den bedste. Hvorfor får vi karakterer i gymnasiet? Hvorfor bliver man bedømt hele livet igennem? Hvorfor skal man stræbe efter en højere lønramme? Men sådan er samfundet. Vi kan aldrig være tilfredse," siger Rikke.

Fakta - Fisseflokken
Siden 18 unge svenske kvinder i foråret udgav bogen Fittstim, har debatten stormet i Sverige og i Norge.
Forfatterne er blevet kimet ned af unge piger, der efter at have sikret sig, at man ikke behøver hade mænd, er begyndt at kalde sig fittstim-feminister.
De gamle rødstrømper har jublet over, at der nu endelig igen er kommet fokus på feminisme, mens andre har været forargede over bogens titel og har spurgt, om kvinderne kunne tillade sig at være utilfredse, efter alt det kvindebevægelsen har ført med sig.
Forfatterne er eftertragtede foredragsholdere på svenske skoler, og det diskuteres, om bogen skal indgå i undervisningen.
I Danmark har flere medier beskæftiget sig med bogen, siden Information skrev om den i juli.
En oversættelse og fordanskning med et dansk bidrag og forord præsenteres i dag på bogmessen i Forum.
Den hedder Fisseflokken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her