Læsetid: 2 min.

Litauen 19999

2. november 1999

Areal: 65.200 kvadratkm

Befolkning: 3.6 mio. indbyggere. 80 pct. er litauere, 9 pct. russere, 8 pct. polakker.

Religion: Flest romersk-katolske, få ortodokse

Sprog: Litauisk (officielt statssprog), polsk, russisk.

Hovedstad: Vilnius (573.200 indbyggere)

Fra besættelse til selvstændighed
*1939: 23. august underskriver Nazi-Tyskland og USSR Hitler-Stalin-Pagten, der betød, at de baltiske stater og Øst-Polen blev sovjetisk interessesfære.
*1940: Den 15. juni rykker Den Røde Hær ind i Litauen.
*1941: Tyskland besætter Litauen. Over 200.000 jøder blev likvideret.
*1944: Den Røde Hær generobrer Litauen.
*1945-53: Frem til Stalins død præges tiden af terror. Flere end 250.000 litauere deporteres. Landbruget tvangskollektiviseres, og industrialiseringen intensiveres. En degradering af den katolske kirke påbegyndes: Kirken skilles ud fra staten, de teologiske fakulteter ved universiteterne lukkes, religionsundervisning sløjfes i skolerne, troende bliver sendt til Sibirien, 70 katolske klostre lukkes, og næsten 300 præster bliver deporteret. Litauiske modstandsfolk, de såkaldte 'skovbrødre' kæmper mod sovjethæren.
*1960-74: Fra 1940 til 1974 var Antanas Scieckus førstesekretær i Det Litauiske Kommunistparti. Han var så progressiv, at mange meldte sig ind i partiet for derigennem at gøre styret så litauisk som muligt.
*1970'erne: 'Den Katolske Komité til Forsvar for Troendes rettigheder' klager gentagne gange til Moskva over krænkelser af menneskerettighederne. 'Den Katolske Kirkes Krønike' udsendes i Litauen og i Vesten for at informere om overgreb mod kirken.
*1988: Græsrodsbevægelser demonstrerer den 16. februar på årsdagen for Litauens uafhængighed (1918). Folkefronten Sajudis dannes, og mange præster melder sig ind. Moskvas beslutning om udbygning af kemiindustrien forener Litauens befolkning i protest mod myndighederne. 23. august samledes 250.000 mennesker i hovedstaden Vilnius for at markere årsdagen for Hitler-Stalin-Pagten.
*1989: 23. august deltager litauerne i den 650 km. lange menneskekæde fra Vilnius til Tallinn. De markerer 50-året for Hitler-Stalin-Pagten. Brazauskas argumenterer for selvstændighed. Det Litauiske Kommunistparti gør sig fri af moderpartiet i Sovjet. Lov om litauisk statsborgerskab vedtages.
*1990: Gorbatjov besøger Litauen, men modtages af 300.000 demonstranter, der kræver selvstændighed. Ved valget den 4. marts vinder Sajudis-kandidater stort. Vytautas Landsbergis bliver formand for parlamentet, der snart proklamerer Litauens uafhængighed. Moskva sætter økonomisk blokade i gang i april. n1991: Ved en folkeafstemning i februar stemmer næsten 80 pct. for løsrivelse af Sovjetunionen. Moskva-kup slår fejl i august. Udenlandsk anerkendelse af Litauen som selvstændig stat.

Religionen i Estland og Letland
Også i Estland og Letland blev kirken undertrykt under sovjetstyret. De teologiske fakulteter på universiteterne lukkes, børnene undervises i ateisme i stedet for religion, præster forfølges og sendes til Sibirien.
I det overvejende lutheranske Estland deltog præsterne ivrigt i kampen for selvstændighed og flere meldte sig ind i partier og blev politisk aktive.
I det protestantiske Letland opstod i 1987 foreningen 'Genfødsel og forandring' - efter inspiration fra den litauiske 'Komité til forsvar for troendes rettigheder', der blev dannet i slutningen af 70'erne.
Esterne og letterne fejrede i henholdsvis 1988 og 1989 juleaften i åbenhed.

Kilde: "Estland, Letland, Litauen" af Peter Bejder og Kim Boye Holt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her