Læsetid: 12 min.

Det menneskeskabte menneske

26. november 1999

Består det nye menneske af et transplanteret hoved, et hjerte fra et transgent dyr, en mikrochip i kroppen, der har mandesæd fabrikeret på mus og har købt et modelæg på en internetauktion?

I det første år af det nye årtusind skabte mennesket et nyt menneske. For i begyndelsen var Videnskaben, og Videnskaben var hos Mennesket. Og fra det første år af det nye årtusind blev alt til i kraft af Menneskets magt over Videnskaben.
Sådan vil 'troende' scientister måske omskrive skabelseshistorien, når tidens fylde er inde. Og det er den snart, hvis man skal tro de førende videnskabsmænd og de blomstrende løfter, som deres opdagelser og eksperimenter har åbenbaret i de sidste år af de første to tusind år efter Kristus fødsel.
I år 2000 planlægger den pensionerede amerikanske neurokirurg, Robert J. White, transplantere en hel menneskekrop til et andet menneskes hoved. Allerede i 1970'erne lavede han som den første nogensinde en transplantation af en abekrop, og siden da har han lavet en række abe-eksperimenter som forberedelse til det, der skal blive kulminationen på hans karriere. Han kalder det en 'kropstransplantation' i stedet for en 'hovedtransplantation'. Det sidste er tabu, måske fordi han stadig opfatter "hjernen som templet for den menneskelige sjæl".
I et interview fornylig til New Scientist sagde White, at han har i tankerne at lave en kropstransplantation i den ukrainske hovedstad, Kiev, hvor der er "brillante kirurger", og "som har den fordel, at nyhedsmedierne kan kontrolleres".
Siden barndomsårene i Minnesota, hvor han gik på Christian Brothers High School i Duluth og siden på St. Thomas College i St. Paul, har Robert J. White været troende kristen. Og i 1984 blev han udnævnt til pave Johannes Paul den Andens videnskabsakademi.
White mener ikke, at der er moralske og etiske problemer ved at transplantere en menneskekrop.
"Præsenterer man os for en person, der er meget alvorligt syg, som ønsker at gennemgå en sådan operation, skal vi så - selvom teknikken endnu ikke er perfektioneret - bare sætte os med hænderne over kors i den etiske komite og sige nej til, at den pågældende kan disponere over en krop, og at den pågældende derfor må dø?"
"Det er meget muligt, at patienter som er plaget af kræftsvulster vil gå med til en kropstransplantation, også selvom de ved, at de risikerer at blive paralyseret og ikke vil være i stand til at gøre andet end at se fjernsyn eller at lytte til Mozart."
White siger, at han allerede har perfektioneret teknikken, så han kan minimere blodtabet og genforbinde de vigtigste blodårer. Nogle af forsøgsaberne har overlevet i 14 dage, så de kunne se, høre, lugte, smage, ånde og spise, men endnu har han ikke fundet ud, hvordan rygmarven forenes, så hjernen kan koordinere og føle kroppens bevægelser.
Men White er optimist og tror, at det er muligt at skabe et større gennembrud.

Mangel på organer
I de sidste ti år er transplantationer af menneskeorganer (hjerte, lunge, nyre, lever etc.) blevet mere og mere af en rutinesag. Der er sket meget siden 1964, hvor købmanden Louis Washansky som den første patient nogensinde fik transplanteret et hjerte - og døde efter bare atten dage.
Immunundertrykkende medicin har øget succesraten for transplantationer, så man kan forhindre, at kroppens naturlige immunforsvar skyder det 'fremmede' organ fra sig. I 1980 døde 40 procent af alle patienter, der havde fået nyretransplantationer, indenfor det første år, i dag er det under en tiendedel. Alene i Vesteuropa er der 100.000 patienter, som lever med en 'fremmed' nyre.
Den 23. september 1998 transplanterede nogle læger i Lyon en hånd til patienten Clint Hallam, og her bare et år efter har hånden 25 procents førlighed, og Hallam er nu i stand til at køre motorcykel og skrive med sin nye hånd.
En stum har også fået en ny stemme. I januar 1998 transplanterede Dr. Marshall Strome således et nyt strubehoved til en patient i Cleveland.
Der er stor mangel på organer til transplantationer - en tredjedel af de cirka 150.000 mennesker, der verden over venter på at få et nyt organ, vil ikke få en donor. Manglen på donorer har skabt større interesse for de såkaldte xenotransplantationer af organer og væv fra dyr til mennesker. Hud, hornhinder og hjerteklapper er allerede blevet transplanteret fra grise til mennesker. Parkinson-patienter har - dog kun midlertidigt - fået det bedre efter et forsøg med indsprøjtning hjerneceller fra abefostre. Den samme kortvarige bedring har diabetes-patienter oplevet efter injektioner med celler fra bugspytkirtlen af en gris.
Men der er en reel risiko for, at vira indbygget i dyrets arvemasse overføres til de menneskelige modtagere, og et eksempel er hiv-viruset, der menes at stamme fra chimpansenyrer. Forskere har også påvist, at grises retrovirus kan overføres til mennesker.

Museblodfabrik
Nogle forskere mener, at transgene dyr - der har fået indsat et gen fra en anden art, f.eks. fra et menneske - vil være mere sikre som leverandører af væv og organer til mennesker.
Foreløbig er der ingen holdbar viden om, hvor stabile de vil være, men bavianer, der har fået transplanteret et hjerte fra et transgent svin, overlevede maksimalt i 30 dage.
I Spanien er der en genmanipuleret mus på Ciemat-instituttet, der kan 'fabrikere' menneskeblod. I Japan har forskeren Nikolaous Sofikitis fremstillet mandesperm på transgene mus og rotter, og han har til New Scientist fortalt, at deres sædkvalitet er højere end på mange fertile mænd. Sofikitis ønsker at sprøjte den 'fabrikerede' sæd ind i æg for at se, hvad der vil ske. I første omgang i seks dage.
I Danmark fik Rigshospitalet i marts måned - efter succesfulde dyreforsøg - tilladelse af sundhedsministeren til at lave transplantationer af æggestokke og testikler som led i behandling for barnløshed og samtidig fik man lov til at nedfryse æggestokke og testikler med henblik på senere brug. Hvad det er for skabninger, der kommer ud af nedfrosne æg og testikler ved ingen, men tilhængerne af metoden fremhæver, at den kan være interessant for kvinder, der skal i kræftbehandling. Også karrierekvinder kan nyde godt af den:
"Rent hypotetisk kan man forestille sig, at teknikken kan bruges af kvinder, der beslutter sig for en karriere, inden de vil have børn, og derfor allerede som 20-årig får udtaget væv, så de er sikre på at have optimal frugtbarhed, når de som f.eks. 35-årig vil have børn," har lektor i medicinsk etik Søren Holm sagt.

Stil uret tilbage
Den 30-årige amerikanske danser Margaret Lloyd-Hart er beviset på, at det ikke bare er teori.
Hun blev verdenskendt den 23. september i år. Hun havde tidligere - på grund af kræft - fået fjernet begge sine æggestokke, men noget væv fra den ene æggestok blev indopereret igen i februar måned efter at have ligget nedfrosset. Og i september fik hun ægløsning efter intensive hormonbehandlinger. Verdenspressen skrev, at lægen bag forsøget, professor Roger Gesden, havde stillet det biologiske ur tilbage.
Hvis ikke man selv kan levere æggene, så kan de købes. På Internettet. Modefotografen Ron Harris har fra sin webadresse www.ronsangels.com lavet auktioner, hvor potentielle forældre kan byde op til 150.000 dollars for at få et donoræg fra en topmodel. Fotografen har forsvaret sit initiativ med, at ægauktioner er en naturlig følge af den menneskelige længsel efter at forplante sig med genetisk overlegne mennesker.
Ron Harris er ikke alene om at byde sig til på nettet. I marts måned fødte en 31-årig kvindelig advokat i Storbritannien et barn. Barnet er kommet til verden på den måde, at hun og hendes mand var gået på Internettet og for 15.000 pund havde købt et donoræg i USA fra en intelligent kvinde med en IQ på 152.
"Vi ønskede én med en god uddannelse, som var intelligent med en glad personlighed," forklarede den nybagte rugemor til avisen The Independent.
Selektionen bliver mere og mere bevidstgjort, målrettet og styret. Fostre, der har vist tegn på såkaldte genetiske defekter, har vordende forældre fået mulighed for at abortere. I takt med at forskerne får kortlagt de genmutationer, der fremkalder sygdomme som cystisk fibrose, Huntingtons chorea, Tay-Sachs syge, Føllings syge, blødersygdomme osv., så ændres hele synet på graviditeten. Ikke som et gudgivent mirakel, men i stedet en manipulerbar proces, hvor vi har viden - pligt, siger nogle - til at gribe ind.
Med tiden vil lægerne som en standardrutine kunne udtage et DNA-prøve fra fostret, og derefter lave en kørsel på computeren og forsøge at kvantificere med hvor stor sandsynlighed - 10, 20 eller måske 50 procent - fostret er bærer af en genetisk bestemt sygdom. En vanskelig viden at vælge ud fra. Forældre får mulighed for at lave om ikke racehygiejne så dog eugenik. Frygten for sygdom og smerte har igen gjort eugenikken stueren, selvom den i det 20. århundrede blev brugt af nazisterne til de største forbrydelser mod menneskeheden.

Terapeutisk kloning
Man har hidtil gået ud fra, at arvemassen bestod af ca. 100.000 gener sammensat af tre milliarder molekylære forbindelser, og de ventes kortlagt allerede næste år i det Humane Genom Projekt. Men fornylig kom Incyte Pharmaceuticals i Palo Alto, Californien, med et højere skøn over menneskets arvemasse. At der snarere er 140.000 menneskelige gener.
Forleden meddelte nogle forskere fra det Europæiske Institut for Oncologi i Milan, at de havde opdaget et protein, p66shc, der kontrollerer stress og levetid hos mus, og det kan blive en milepæl for menneskers drøm om udødelighed eller i hvert fald en længere levetid. Genetisk manipulerede mus uden p66shc-proteinet lever 30 procent længere, siger forskerne. Så måske er det ikke fiktion, at de næste generationer af menneskeheden vil kunne leve i op til 150 år?
Det er alt sammen fragmenter af en større gåde om, hvad der gør mennesket til det, det er. Forhåbningen om nogensinde at kunne læse og forstå , hvad der står i den komplekse tekst af måske 140.000 gener og over tre milliarder molekylære byggesten, er måske en illusion. Måske har vi overvurderet betydningen af DNA-strukturen, der blev opdaget af Watson og Crick i 1953, og har udviklet en forsimplet geno-centrisme? Måske er proteinerne i virkeligheden den vigtigste substans i det biokemiske system, mennesket bygger på? Hvem ved.
Craig Venter, der er leder af firmaet Celera Genomics - og har ansøgt om at tage patent på 6.500 menneskelige gener - mener, at "det vil være muligt at konstruere en totalt menneskeskabt organisme helt fra bunden, men vi ved ikke, om det kan lade sig gøre, før vi har prøvet."
Derfor vil Craig Venter gøre forsøget.
Efter kloningen af fåret Dolly i 1997 har flere forskere som Craig Venter lidenskabeligt kastet sig over muligheden for at klone menneskelige celler.
Dollys far, Dr. Ian Wilmut, har med henvisning til, at det vil blive muligt at bekæmpe "frygtelige sygdomme", meddelt, at han er klar til at klone menneskelige celler.
Men kloning af menneskeceller vil have en pris.
Forfatteren til bogen The Selfish Gene, Richard Dawkins, har sagt det på den måde, at "skabes syntetisk liv i et reagensglas, vil det være et endeligt slag imod det religiøse synspunkt, at der er noget særligt ved livet."

Ingen Frankenstein her
Foreløbig er ingen tilnærmelsesvis tæt på at gøre Mary Shelleys fiktive monster Frankenstein til virkelighed. Men menneskelig kloning i forbindelse med genterapi og 'skabelse' af forskellige menneskelige kropsdele trænger sig på.
Hvor det for bare få år siden var tabu at tale om 'human kloning', så taler flere og flere videnskabsmænd og politikere nu i positive vendinger om 'terapeutisk kloning'. I 1990'erne har de store medicinalkoncerner investeret milliarder af dollar i genterapien. Foreløbig har man ikke helbredt nogen syge personer ud af 3.000 forsøg på verdensplan, og der meldes om syv dødsfald. Flere af de store medicinalkoncerner er begyndt at trappe ned. Således besluttede en af de største, Novartis, allerede i 1998 at droppe flere testprojekter, fordi resultaterne er udeblevet.
Men mange forskere håber stadig på et gennembrud.
I november sidste år meddelte James Thomson fra universitetet i Wisconsin og John Gearheart fra John Hopkins- universitetet i Baltimore, at de havde isoleret den grundlæggende biologiske byggesten i et tidligt menneskeligt foster, stamcellen. Og de kultiverede den derpå nogle dage i laboratoriet, før de stoppede forsøget.
Manipulation af stamceller kan ifølge Harold Vamus, der er chef for USA's nationale sundhedsinstitut, "revolutionere" lægevidenskaben. Det vil iflg. tilhængerne blive muligt at 'opdyrke' næsten alt i laboratorierne: Nye lunger, hjerter, næser, ører, og en ny livmoder, som vidnesbyrd om, at mennesket selv er ved at overtage styringen med skabelsen. På mus har man brugt de embryonale stamceller til lave hjertevæv, som derpå er blevet integreret normalt i hjertet på levende mus.
MIT-professor Linda Griffith har udviklet en proces, der iflg. hende vil kunne fabrikere en menneskelever. Og Myron Murdock fra Verdens Impotens Forbund hævder, at der allerede i dag på laboratorier "laves ex-vivo produktion af fungerende menneskelige kønsorganer, som penis og vagina"
Den menneskelige fantasi har åbenbart ingen grænser.

Menneskemaskine
Også på en anden forskningsfront arbejder videnskabsmænd på at skabe et nyt menneske, der kan gå ind i det nye årtusind. Det er ikke et biologisk væsen, men snarere en sammensmeltning af krop og maskine som forudset i cybernetikken.
For to år siden skrev professor Kevin Warwick historie som verdens første cyborg, da han fik indopereret en mikrochip og en sender i sin arm. Hver dag når han ankommer til sit universitet i Reading siger en computerstemme: "God morgen professor Warwick". Professoren meddelte for et par uger siden, at han vil have endnu en chip indopereret. Den skal sende signaler op til hjernen og registrere de elektriske signaler,der kontrollerer hans bevægelser - og følelser.
Nye materialer, mikroprocessorer, laserteknologi og moderne kirurgi har i 1990'erne gjort det muligt at fremstille 'intelligente' knæ, ankler og arme. En person med 'dynamiske ankler' af kunstmateriale har løbet et 100 meterløb på 12 sekunder. Et britisk selskab har lavet en 'bionisk' armprotese fyldt med mikroprocessorer, hvis bevægelser kan kontrolleres fra hjernen.
Det er ikke længere klodsede 'dumme' proteser, men maskiner, der er designet til at kommunikere med menneskets hjerne, og dermed blive en del af mennesket selv.
På Massachusetts Institute of Technology har professor Rodney Brooks bygget den 180 cm høje aluminiumsrobot, Cog, der går, kigger, spiller bold, slår på trommer og skelner mellem lyde, farver og bevægelser. Brooks, der i sin tid var med til at udvikle R2-D2 til Star Wars-filmen, mener at skabelsen af androider truer "det sidste tilflugtssted for menneskets forståelse af sig selv som noget særegent."
Det Gudskabte menneske står ved sit slutpunkt og har nu så megen tillid til sin egen viden og åndsmagt, at det føler sig i stand til at forbedre resultatet af millioner års evolutionshistorie.
Brooks er som mange andre videnskabsmænd i forskningens avantgarde overbevist om, at han har fremtiden på sin side:
"I begyndelsen troede vi, at jorden var universets centrum. Siden kom Darwin, og senere kom Watson og Crick, der viste, at vi alle er lige, fordi vi stammer fra det samme DNA-materiale. Tidligere sagde man, at computere ikke kunne lære at spille skak, og da det viste sig, at man kunne, så sagde man, de var ude af stand til at føle noget. At føle er praktisk talt det eneste, der gør mennesket til noget specielt, og det er det, vi udforsker: Ja, det er muligt at skabe en maskine, som har følelser".
...Og den ottende dag skabte Gud menneskemaskinen. Og lagde sig til at sove. Med hovedpine. q

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu