Læsetid: 4 min.

Mimis røde fingeraftryk

30. november 1999

Efter forlig om politiet kan CD-leder sikre mere hjemmeservice, rigtige job til ledige og bedre folkeskoler i finanslov sammen med den venstrefløj, CD hader at give indflydelse

Venstre og de konservative løste sent mandag aften et problem for CD's Mimi Jakobsen.
De to store borgerlige partier sagde ja til et forlig om politiet, som ikke finansieres med omstridte afgifter på pas og retsafgifter.
Med en budgetteknisk manøvre henter Mogens Lykketoft (S) i stedet finansiering andre steder i finansloven, mens indtægterne ved en stigning i afgifterne på pas og retsafgifter omvendt finansierer udgifter uden for politiets område.
Denne budgettekniske manøvre sikrede bred politisk opbakning til et politiforlig og Mimi Jakobsen slipper for at fortælle sit bagland, hvorfor hun kan skrive under på et forlig om politiet sammen med det SF, hun af princip ikke vil indgå forlig med.
"Hvis det eneste punkt var, at vi skulle lave et politiforlig sammen med SF, og der ikke var andet i udsigt, tror jeg, vi var blevet væk," sagde Mimi Jakobsen efter en af mandagens mange forhandlinger i Finansministeriet.
Det er Anders Fogh Rasmussens og Venstres dramatiske nej til at finansiere de tidligere udkast til forlig om politiet, hvor nye afgifter sikrede finansieringen, der har givet Mimi Jakobsen en chance for at placere sig selv og sit partis otte mandater i centrum for forhandlingerne om finansloven.
"Forliget nu er langt bedre ud nu end det forlig, vi var med til at lave for fire år siden."
"I 1998 tog Politiskolen 80 elever ind, fremover skal de tage mellem 400 og 500 elever ind om året. det er væsentligt bedre," siger Mimi Jakobsen til Information.

Mere hjemmeservice
Ud over sit ja til et forlig med om politiet, ønsker CD indrømmelser på andre områder. Her henviser Mimi Jakobsen til de krav, hun fremsatte i sin tale til CD's landsmøde.
Det handler om hjemmeservice, servicejob hos kommunerne, børnenes arbejdsmiljø i folkeskolen og om de investeringer i det offentlige, der aldrig bliver penge til.
Øverst på listen står en udvidet hjemmeservice, en ordning, der oprindelig blev til på Mimi Jakobsens initiativ.
I en lang periode har hjemmeservicen været CD's politiske barn.
Sent mandag placerer Mimi Jakobsen igen den omstridte ordning midt i de turbulente forhandlinger om finansloven.
Regeringen har indgået forlig med SF og Enhedslisten om hjemmeservice i efteråret, der på den ene side sikrer ordningens videre liv og på den anden side reducerer den type opgaver, hjemmeservice kan udføre.
"Det er tosset at skære de opgaver væk, som de ældre og børnefamilierne har brug for. Det er dem, der hjemmeservicen. Derfor vil jeg også hellere kalde hjemmeservice for familieservice. Der skal være støtte til indkøb, tøjvask, til at lufte hunden og til at passe haven. Børnefamilierne har brug for tid, det kan vi hjælpe dem med," siger Mimi Jakobsen.
Kravet er ultimativt - og dyrt. Det koster mere end 300 millioner kroner om året at tilfredsstille Mimi Jakobsen her.
Nummer to på Mimi's liste over de krav, der skal bane vejen for det "rare" samfund, CD-lederen har gjort til sit slogan, er oprettelsen af en stribe nye servicejobs i kommunerne.
"Vi skal oprette jobbene der, hvor nedslidningen er størst. Det skal være på plejehjemmene, på sygehusene og i hjemmehjælpen. Vi skal også have servicejobs på togstationerne. Vi skal tilbyde jobbene til langtidsledige, og jeg kan ikke se, at vi skal begrænse tilbuddet til de ældre ledige, sådan som regeringen har lagt op til," siger Mimi Jakobsen.

Job til ledige
CD-lederen mener ikke, det koster noget "at give folk et fast job" i stedet for at betale dagpenge og udgifter til aktivering.
"Det regnestykke har vi fået regeringens accept af", siger Mimi Jakobsen.
Den accept er afhængig af hvilke arbejdsløse, der er på tale. Regnestykket bliver mere rigtigt, jo ældre ledige, det handler om.
Forklaringen er, at fremtidsudsigterne for at skaffe ældre langtidsledige over 50 år et job ikke er gode.
De kan derfor ende i det ene aktiveringsprojekt efter det andet, indtil de kan trække sig ud af arbejdsmarkedet. Den gruppe ledige er altså "ansat" i dagpengesystemet, til de skal pensioneres.
Enhedslistens Frank Aaen mener direkte, at staten kan spare penge på at oprette servicejob til de ældre ledige og sætte dem i arbejde i stedet for at betale både til aktivering og dagpenge.
Forslaget om at skaffe flere offentlige job er afhængig af både CD og et de to venstrefløjspartier, SF og Enhedslisten.
De siger ja tak til flere "rigtige" job i stedet for aktivering og tager udgangspunkt i de 4.500 job, som regeringen har sagt ja til i sommerens aftale med kommuner og amter.
Målet er flere rigtige job end de 4.500 job, regeringen allerede har forpligtet sig til.
De to venstrefløjspartier har på forhånd sagt ja til Mimi's anden store mærkesag, en genforhandling af forliget om hjemmeservicen.
"Generelt er vi enige i konstruktionen. Vi vil gerne være med til at udvide listen over de job, der er omfattet af ordningen," siger Enhedslistens Frank Aaen.

Forbedringer af miljøet
SF og Enhedslisten tager sig også betalt for at støtte regeringen.
De lader Mimi Jakobsen kæmpe for de sociale og røde krav til finansloven og er selv klar til at rykke ud med en stribe grønne krav.
SF og Enhedslisten vil med afgifter i hånd og forbud i paragraffer stoppe udbredelsen af de 100 uønskede kemikalier, miljøminister Svend Auken har sat på sin sorte liste.
Den type krav giver ikke Mimi Jakobsen rynker i panden, "vi er jo ikke mod miljøet", siger hun til Information.
Finansloven for år 2000 kan blive den finanslov, hvor Mimi Jakobsen kan sætte fingeraftryk på finansloven. Det sker i samarbejde med SF og Enhedslisten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her