Betill Nordahls nye bog om parforholdet er i bund og grund kvindefjendsk - men den er forklædt som ædel hensigt, og det er skide uhyggeligt
Debatbog
Bertill Nordahl er glad for at være en mand. Det har han også god grund til. Efter at have læst hans nye bog Par i hjerter, bliver man hurtigt den forvildelse kvit, at det kan være attraktivt at være kvinde.
Bogen handler om kønnets betydning i parforhold og ægteskab. Den er i første omgang en debatbog, men skal også fungere som øjenåbener for de mænd og kvinder, som er kørt fast i det heteroseksuelle kærlighedsforhold. For mænd og kvinder er, grundet deres køn, til stede i verden på to vidt forskellige måder, og det er dét, der skaber problemer, mener Nordahl.
Præmissen for vores kønsidentitetsdannelse og kønsforskellen bygger ifølge Nordahl på, hvorvidt vores køn er sammenfaldende med eller forskelligt fra vores mors. Den adskillelse, der er tale om for mænd, og den symbiose, der er tale om for kvinder, indvirker på vores kønnede adfærd og psykiske habitus. Kvinder bliver grundlæggende Wilma-Betty-typer, der er afhængige af andre, hvor imod mænd bliver Lucky-Luke-typer, der 'rider alene' og er autonome.
Dumme kællinger
I det konkrete samliv får det den betydning, at kvinder bestemmer og er dominerende i hjemmet. De taler meget. De nedgør deres mænd offentligt (i modsætning til mænd, der er solidariske). De fokuserer på mangler. Kan ikke sætte grænser. De interesserer sig for dameblade, for det er dér, de kan genkende sig selv. De har ikke forstand på kunst. De invaderer deres familie følelsesmæssigt, lammer og kontroller dem. Dikterer hjemmets indretning og lægger mænd på is, eller nægter dem sex, hvis de ikke får deres vilje.
Derudover er de selvoptaget, foretrækker at være sammen med nogen, der ligner dem selv. De er fordomsfulde og forholder sig til 'personen' frem for 'sagen'. Og som et af de mest subtile træk formår kvinder at iscenesætte sig som offer samtidig med, at de har total kontrol over, hvad der foregår, og ikke foregår i familien.
Indimellem denne flod af kvindelige synder drysser Nordahl lidt kredit ud over kvinders evne til empati, omsorg og kommunikation, men det retter ikke op på helhedsindtrykket af, at kvinder i bund og grund er en flok dumme kællinger.
At mænd i Nordahls univers naturligvis er præcis det modsatte af ovenstående, synes unødvendigt at uddybe.
Polariseret fra hinanden
Efter denne svada plæderer Nordahl for, at man skal få fat i den modsatkønnethed, man har inden i sig, men som man har dårlig kontakt med i hverdagen. Herefter skulle man opnå en langt større bevidsthed og tolerance overfor sin respektive partner. Men da det efter alt at dømme primært er kvinder, der slæber rundt på en destruktiv og uacceptabel adfærd, er opfordringen vel møntet på dem?
Godt hjulpet på vej af Jungs arketyper, polariserer og forenkler Nordahl mandlighed og kvindelighed hinsides virkeligheden. I det system af person- og energityper, som han opbygger, centrerer variationsmulighederne sig omkring en fast kerne af transhistoriske, uforanderlige kønskarakteristika.
Hvaffor en bog?
Væk er historiens prægning, klassetilhørsforhold, alder, etnicitet og geografisk bosted - det har ingen relevans i det Jungianske univers, hvor kun drømme og myter tæller. Og det har åbenbart heller ikke relevans i Nordahls, for hans spekulative fremstilling er så godt som frit svævende, uden referencer til sociologiske eller historiske undersøgelser, der kan forankre den i tid og rum.
Bogen er baseret på "egne erfaringer, iagttagelser, kurser, jeg har gået på, og alle de bøger, jeg har læst om køn."
Hvilke, må man spørge! Jung, der udviklede sine teorier i begyndelsen af dette århundrede, forstår man "kommer med det bedste bud på, hvordan man kan forholde sig til køn"!
Ærgerligt for den nationale og udenlandske kønsforskning, som ellers lejlighedsvis kaster kvalificerede bud af sig trods sine kun 25 år på bagen. Lad mig nævne: Michael Kimmels Manhood in America, Nina Björks Kvindelighedens maskerade og Dorte Marie Søndergaards Tegnet på kroppen; bøger, der tilsammen giver et indblik i, hvor varieret vi omgås og håndterer mandlighed og kvindelighed, hvor historisk foranderlige kønnene er og ikke mindst, hvilke ideologiske bindinger vores kønsopfattelse er spundet ind i - men som vi må krænge af os, hvis vi vil udvikle forholdet mellem kønnene.
Jeg kvier mig ved at tro, at Nordahl bare vil have luft for sine antipartier. Alligevel er det tankevækkende, at han forlods afviser kvinders kritik af hans bog under henvisning til deres kvindelighed. Sagt med andre ord: Kvinder vil kritisere bogen, fordi de er kvinder - ikke fordi de har noget relevant at sige. Eller: En kvindelig kritik er irrelevant, for den er fremsat af en kvinde...
Det, der står tilbage, er derfor hverken en debatbog eller en håndbog for nødstedte par. Det er en misogyn røvfuld forklædt som ædel hensigt. Og det er ikke bare forstemmende, det er skide uhyggeligt!
*Bertill Nordahl: Par i hjerter. 272 s. 298 kr. Forlaget Nielsen
