Læsetid: 4 min.

Nedtælling til 0 (2)

27. november 1999

Intermetzo
Kulturministerens beslutning om at stryge en i forvejen minimal støtte til institutionen San Cataldo-klostret i Amalfi-bugten forekommer ubegribeligt smålig i al sin kortsynethed. 250.000 kr. om året er for meget, mener ministeren, som nu har vendt sin flakkende opmærksomhed mod medierne på et centralt område, nemlig nyhedstjenesten i Danmarks Radio.
Elsebeth Gerner Nielsen henvendte sig til offentligheden og foreslog en alternativ radioavis i det danske mediebillede inden for overskuelig fremtid. Gerner Nielsens synspunkt er det nærliggende at det ikke kan nytte med et nyhedsmonopol, således som DR har kreeret et sådant i klar centralistisk ånd.
Selvsamme ånd, der har præget institutionens udvikling i den nuværende generaldirektørs regeringstid, og som ikke ser ud til at vende tilbage til flasken, før man finder endnu en hel- eller halvoffentlig virksomhed, som denne energiske mand med de særlige evner for strukturtænkning og rationalisering af det menneskelige moment kan få lov at styrte ned i et sort hul.

Tilbage til nyhederne, så har kulturministeren altså nu fundet ud af det med monopolet, som på sin særegne facon er vendt tilbage til DR efter arrangementet med én overgeneralkommandersergentdirektør i toppen af samtlige nyhedsafdelinger. Som vi i sin tid skrev så inderligt naivt og velvilligt her i bladet, var det ikke nødvendigvis en tumpet idé at samle nyhedstjenesterne under én administrativ hat. Det kom kun an på hatten.
Nu tilbagekaldes herved - også for at fedte for kulturministeren som det i sidste ende kan betale sig at stå sig godt med - rigtigheden af ovenstående. Med smerte, eftersom sympati for madame Knudsen i og for sig ikke fejler noget. Men efter at indretningen har fungeret længe nok og altså inspireret kulturministeren til at reagere, som hun gør, er tiden inde til evaluering, som man siger i de kredse. For en udenforstående, men ikke desto mindre trænet iagttager med pælerod i branchen, er kvaliteten af DR's nyhedstjenester i den senere tid faldet så konsekvent og betragteligt at det ikke mere kan være et tilfælde.
Dette ses af TV-Avisens efterhånden ubegribeligt ringe standard og prioritering i den daglige nyhedskværn. Tåbelige éngangssolohistorier om ingenting hæftet op med mindre, blottet for perspektiv og retning, garneret med ligegyldige vox pops lægges i front på dage, verden enten drukner eller brænder. Ingen eller få seriøse indslag får lov at folde sig ud eller ses i sammenhæng med historiske forløb eller forklares med forstandige analyser. Udenrigsstoffet i TVA er nærmest kvalt i kort nyt, som ikke en kæft kan forstå, fordi det hele er for kort. End ikke under tortur vil seeren kunne gengive indholdet.
Enhver forestilling om journalistiske personligheder i spidsen for avisen, dens ansigt udadtil, synes opgivet. De oplagte skærmtalenter, som TV-Avisen vel rummer reduceres i det store og hele. De får ingen muligheder for at udfolde sig i snærende, uinspirerende rammer, åbenbart bestemt af folk uden grundfæstet baggrund i mediet og dets særlige vilkår. Alvorligt i sig selv, og det sender kritiske seere i armene på konkurrenten, der i øvrigt heller ikke er svaret på den strenge kritikers bønner, men hvor man dog aner et vist mål god vilje til journalistisk udvikling. Her gives ingen eksempler.

I Radioavisen, der indtil for nylig holdt kvalitetsskansen, optræder med mellemrum medarbejdere, hvis faglige kvaliteter næppe er institutionen værdig. Betænkende det niveau DR's lyttere har været forvænt med, hvad angår udenrigsstoffet, forbitres den kyndige lytter over hvad man for indeværende må tage til takke med. At leverancerne fra District of Columbia ikke fører til initiativer fra ledelsens side er forbløffende. Tydeligt at vurderingen fra mere kompetente folk er skubbet til side, samt at stjernemedarbejdere, som har meget at tilbyde, kun kommer til orde i korte indslag og langt mindre omfang end indlysende. Skandaløst. Orientering holder skansen, men hvor længe. I den forstand begriber man geskæftigheden fra den San Cataldo-nedbrydende kulturminister, der imidlertid kun kan foreslå problemets afhjælpning ved at forlange mere konkurrence udefra.

Og her tager vi så en dyb indånding, efterdi en sådan konkurrence faktisk var til stede i DR, inden generaldirektøren med de lyse idéer fik den nedlagt ved at hamre tjenesterne sammen under fr. Knudsens hånd og håndgangne mellemledere.
Nu kunne man fristes til at fremføre for ministeren og andre magtfulde politikere at en gentænkning af nyhedsstrukturen. En følsom sag, men når bestyrelsen i DR åbenbart ikke rejser denne diskussion eller lancerer en folkelig udadvendt efterkritik af noget så vitalt som nyhedstjenesten i licensfabrikken, hvem skulle så gøre det - andre end de politikere der i sidste ende har ansvaret for public service-funktionernes opreholdelse?
Således bør Margrete Auken hyldes for endnu en veloplagt runde - denne gang i Politiken - vedrørende netop den centraliserede nyhedstjenestes tvivlsomme velsignelser. Yderligere nikkes eftertænksomst til Asger Baunsbak-Jensens forslag om i en eller anden form at genoplive tanken om et politisk radio- eller medieråd til bestyrelse af DR. Radiorådet var retrospektivt ikke til at falde i svime over, men den lige adgang fra folket via politiker til mediets styrelse var immervæk åben, og tingene kom på bordet. Konstruerede man nu noget lignende med klar afvisning af forhåndsindflydelse på programmerne samt andre magtbalancemekanismer tilkoblet, vedføjet forsvarlig mediefagkundskab i et sådant nyt styringsorgan, vil man oven i købet til sin tid opleve, at DR overlever. Den nuværende kurs er ingen garanti for dét.
I denne situation er det klogeste politikerne kan gøre at købe sig tid til at vurdere alle planer vedr. opera, koncerthuse etc. Kort sagt: brems DR's vilde udflytningsplaner og overvej endnu engang mediedelingen. Lad Radioen blive i Rosenørns Allé, hvor den allerede er digitaliseret og i øvrigt besidder en pragtfuld koncertsal, giv Radioavisen selvstændigheden tilbage og Orientering ligeså og forlang alle indre slagsmål genoptaget.
Så kommer kvaliteten og mangfoldigheden af sig selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her