Læsetid: 4 min.

Nedtælling for Thorsen og Trads

17. november 1999

Anklagemyndigheden får en svær opgave, når retten i dag tager hul på en af Danmarkshistoriens største svindelsager

- Er du klar Merete?
"Så klar, som man kan blive. Man ved jo aldrig, hvad der kan ske."
Og det har hun helt ret i, politiadvokat Merete Vestergaard, der i dag indleder årets mest omtalte retsdrama, når hun som anklager i Københavns Byret oplæser anklageskriftet i PFA-sagen, hvor den århusianske entreprenør Kurt Thorsen og den tidligere direktør i PFA Byg, Rasmus Trads, står tiltalt for at have brugt falske PFA-garantier for et beløb på næsten fire milliarder kroner.

Koryfæer i skranken
Siden september 1997, hvor Rasmus Trads for første gang underskrev et dokument med navnet på sin øverste chef, PFA-direktør André Lublin, har historien om Thorsen og Trads konstant eskaleret og er nu endt i Københavns Byrets 13. afdeling. Her vil vidnebænken over 37 retsdage frem til maj næste år blive besat af den stribe af danske erhvervskoryfæer, der har været involveret i PFA-sagen.
Blandt de mange vidner er den tidligere statsminister Poul Schlüter, PFA's tidligere bestyrelsesformand, Jørgen Mølvang, direktøren for Københavns Fondsbørs, Hans-Ole Jochumsen og den tidligere topadvokat Robert Koch-Nielsen, der selv er tiltalt for at have godkendt et af de forfalskede dokumenter.
Derudover vil Merete Vestergaard jage et hav af mere eller mindre kendte personer igennem vidneskranken for at skaffe bevis for sin helt centrale påstand: At Kurt Thorsen kendte til forfalskningerne af Lublins underskrift.

Hvad vidste Kurt
Lektor Lars Bo Langsted fra Handelshøjskolen i Århus, der er ekspert i økonomisk kriminalitet, konstaterer:
"Hvis vi skal koge de 37 retsdage ned til én sætning er det helt centrale spørgsmål: Hvad vidste Kurt Thorsen?"
Det spørgsmål bliver retsagens centrale og helt afgørende omdrejningspunkt, for resten af historien kender vi.
Rasmus Trads har nemlig erkendt sig skyldig i dokumentfalsk, ligesom han har afsløret de tilfælde, hvor de to tidligere venner gjorde brug af Lublins underskrift til at skaffe sig en lang række lån i danske og udenlandske banker.
Lånene skulle bruges til tre store projekter.
nopførelsen af 700 ferielejligheder i Spanien
nskabelsen af Danmarks største børsnoterede ejendomsselskab
nen række storslåede bygninger ved Københavns Havn tegnet af kunstneren Per Kirkeby
Ingen af projekterne nåede at blive færdige, før falsknerierne blev afsløret den 20. januar i år, hvor Rasmus Trads gik til bekendelse.
Sidan da har politiet ihærdigt efterfulgt det spor, der blev udstukket, da PFA opdagede svindlen: Det var ikke alene Rasmus Trads, der stod bag falsknerierne. Kurt Thorsen kendte til dem.
Men det nægter Thorsen, som ifølge egen udlægning stolede fuldt og fast på Trads' hæderlighed.

Flittige læk
Og selvom Københavns Politi flittigt har lækket oplysninger, der peger i retning af, at politiets teori er rigtig, så har offentligheden endnu ikke fået det afgørende bevis på, at Kurt Thorsen er skyldig, siger Lars Bo Langsted.
"Det er uafklaret, om også Kurt Thorsen vidste, at det var falske underskrifter. Vidste han det, er han også skyldig i dokumentfalsk. Men vi kender ikke til noget fældende bevis mod Kurt Thorsen. Der er kun en række indicier for, at han måske har vidst mere, end han siger," konstaterer Langsted.
Og selv om Kurt Thorsen måske burde have regnet ud, at PFA-garantierne var falske, er det ikke nok til at dømme ham efter paragraf 171 og 172 i straffeloven, som han er tiltalt efter, påpeger Gorm Toftegaard Nielsen, der er professor i strafferet på Århus Universitet.
"Det er ikke nok at kunne bevise, at han burde have vidst det, Han skal have vidst det, eller have anset det for overvejende sandsynligt," siger Århus-professoren, som kalder politiets meget åbne informationspolitik for helt uacceptabel.
"Jeg har aldrig før været udsat for en sag, hvor jeg har fået så mange henvendelser fra journalister, som angiver at have fået oplysninger fra Københavns Politi, som de under ingen omstændigheder burde have fået på grund af politiets tavshedspligt," siger Gorm Toftegaard Nielsen.
"På den måde har politiet kunne styre pressens behandling af sagen. Og det er ikke meningen. Meningen er, at pressen skal forholde sig kritisk til politiet."

Hvad viste Lublin
Et af de punkter, hvor politiet ikke har sat dagsordenen, er spørgsmålet om, hvor meget PFA-direktøren André Lublin vidste om samarbejdet mellem Kurt Thorsen og Rasmus Trads.
Umiddelbart afviste Lublin ethvert kendskab til samarbejdet, da falsknerierne kom for dagen den 20. januar, men siden er der flere gange sat spørgsmålstegn ved Lublins viden.
Senest i sidste uge, hvor Ekstra Bladet afslørede, at PFA's eget advokatfirma, Gorrissen, Federspiel & Kierkegaard, allerede i april 1998 fik kendskab til en af de største garantier i sagen, da den spanske bank, Banco Bilbao Vizcaya, ønskede oplysninger om PFA Byg i forbindelse med det spanske byggeprojekt.
Lublin, der også selv skal afhøres i byretten afviser, at han kendte til henvendelsen.

Fakta - Anklagerne
*Kurt Thorsen og Rasmus Trads er anklaget efter straffelovens paragraf 171 og 172. Det fælles anklageskrift består af fem punkter, der alle omhandler, hvad de to har skaffet sig adgang til med falske garantier fra PFA:
*To lån i den spanske bank Banco Bilbao Vizcaya på henholdsvis 80 og 839 mio. kr.
*Et lån på 180 mio. kr. til i Amagerbanken
*Et lån på 55 mio. kr. i Sparbank Vest
*Et lån på 1,75 mia. kr. i LGT Bank i Liechtenstein
*Aktiemajoriteten i finansieringsselskabet Gefion for 703 mio. kr.ør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu