Læsetid: 4 min.

Nyt liv til gamle paroler

18. november 1999

Hanne-Vibeke Holst giver de gamle kvindesagsparoler kunstigt åndredræt i ny selvbiografisk bog. Og tak skæbne, hvor er der kommet liv i kludene

Selvbiografi
Egentlig var det meningen, at Hanne-Vibeke Holst ville have skrevet "en rigtig klogebog, en intellektuel analyse af kvindens stilling op mod årtusindskiftet." Men sådan skulle det ikke blive.
Bogen Min mosters migræne eller Hvordan jeg blev kvinde er derimod en selvbiografisk rejse gennem kvindeskæbnerne i Hanne-Vibeke Holsts familie i dette århundrede. Og den er både rumsterende, rå og rørende.
Fortællingens afsæt er Hanne-Vibeke Holsts indignation over, at kvindekampen er erklæret død, gammeldags, usexet og utrendy i den offentlige debat, selvom både de nærtstående erfaringer og kolde statistikker over lønforskelle, antal af kvindelige ledere, forskere osv. taler påstanden midt imod.
I erkendelsen af, at rødstrømpernes paroler er blegnede, bongopatterne bedagede og tilhørerne aldeles døve, tager Hanne-Vibeke Holst pennen i den anden hånd i et insisterende, åbenhjertigt og særdeles vellykket forsøg på at genoplive tanken om at gøre det private politisk. Og tak skæbne, hvor er der kommet liv i kludene!
"Kvinders åbenhed, som mange mænd hader og frygter med god grund, har altid været redningen. Vejen ud. Af skammen over ens egen utilstrækkelighed. Når man opdager, at de andre har det lige sådan," skriver Holst, der gør en dyd af nødvendigheden, gør det private politisk ved ganske enkelt - som Ditlevsen, Brøgger med flere - at dele ud af det.
Åbenheden og erfaringsudvekslingen kan derfor tjene som overordnede hensigtserklæringer for hele Hanne-Vibeke Holsts projekt.

På høje tid
For Min mosters migræne er på mange måder en eksemplarisk fortælling - et sårbart forsøg på at give stemme til de fåmælte, viise, stærke og smertelige erfaringer fra tre generationer af kvinder, der har levet uendeligt forskellige liv og alligevel har uendeligt meget til fælles.
"En Mand har aldrig forstået en piges Livsangst. Aldrig," skrev Tove Ditlevsen.
Selvom det formodentlig ikke er for at gøre mændene - men derimod kvinderne - klogere, så er det netop denne livsangst, som Hanne-Vibeke Holst forsøger at indkredse og mestre (skrive sig igennem?) i Min mosters migræne.
Allerede titlen giver en pejling på, at kvindelivet i Hanne-Vibeke Holsts optik hverken er let eller smertefrit.
Mosteren har svær migræne, tager nervemedicin og må jævnligt lægge sig ligesom Maude i Matador i de samfulde 32 år, hun var gift. Da hun blev skilt, gik det over.
Med migræne-anekdoten - og med bogen som helhed - erklærer Holst, at det er på høje tid, at kvinder holder op med at bide tænderne sammen og tåle i stilhed.
En tavs udholdenhed, som det lange, intense interview med forfatterens mormor, der er over 90, tydeligt vidner om. Som også beretninger fra Henrys, den 35-årige lillesøsters, hverdagsliv i provinsen er hårrejsende eksempler på.
"Et par stykker skiller sig ud, men de fleste laver ikke noget i huset medmindre konen bliver sur eller giver en lodret ordre. Det vil sige, de vasker ikke tøj, gør ikke rent, laver ikke mad, køber ikke ind. Alt det gør vi. Ungerne er også vores," beretter søsteren nøgternt om ganske almindelige mænd anno 1999, der slår et smut hjem om mor på vej på arbejde, hvis ikke konen gider at smøre madpakken.
Det er sgu da hårrejsende, men åbenbart også almindeligt.

Som en seismograf
Mellem disse interviews og nutidige anekdoter fletter Hanne-Vibeke Holsts egen historie sig ind. Barndommen i Løkken, opvæksten med forfatterforældrene Kirsten og Knud Holst (og det komplekse spil mellem dem), skoletidens oprørstrang, de første kærester og skuffelser, ægteskabet og børnene med 'diplomaten' (Laurs Nørlund, der var chef i Ritt Bjerregaards kabinet), skilsmissen...
Selvom behovet for (endnu) et opgør med de dominerende mandeskikkelser i Hanne-Vibeke Holsts liv stikker ud mellem linjerne, så er det ikke disse biografiske kuriositeter, der i sig selv er det mest interessante.
Det er derimod Hanne-Vibeke Holsts fine refleksioner over deres betydning for dannelsen af den kvindelige identitet.
Som en seismograf aflæser hun de små, men væsentlige detaljer, der hele vejen op gennem kvindelivet indprenter manden som mere værd, som den styrende: Mormorens venten i korridoren, faderens tavshed og lukkede dør, drengenes nedværdigende råb, blotteren, lille-pigerollen, kravet om at være en pæn og dydig pige, de første kæresters tilbedelse af uskylden og kampen for at få Eget Værelse (i wolffsk forstand).

Sårbar og uangribelig
Hele vejen gennem opvæksten ved den pige, der gerne vil gøre sig i mandeverdenen, at det handler om at gøre sig gældende på mændenes præmisser, at lege på deres banehalvdel:
"Kun yderst sjældent eller aldrig forekommer det, at magtfulde kvinder i store portrætinterviews eller selvbiografier beskriver, hvordan det netop er gennem deres pigesocialisering, de har opnået succes. At det er takket være deres opøvede evne til at lege 'far, mor & børn' eller ved at sy tøj til dukkerne, at de nu sidder som nationalbankdirektører eller amerikanske højesteretsdommere."
Trods betænkelighederne får Hanne-Vibeke Holst nu alligevel forenet pigesocialiseringen, successen og selvbiografien.
Og den selvbiografisk-essayistiske form bekommer Hanne-Vibeke Holst vel.
Med dens aktualitet og autencitet kan forfatteren trække på sine journalistiske erfaringer. Samtidig giver den Holst mulighed for at udfolde det personlige er faringsmateriale, der gennem hendes forfatterskab har ligget forrest på tungen, især i romantrilogien om Therese (Thereses tilstand (1992), Det virkelige liv (1994) og En lykkelig kvinde (1998)).
Den selvbiografiske fortælling er både sårbar og uangribelig. Sårbar, fordi den melder hele hånden ud (og dermed er nem at afvise som privat føleri eller tøse-piveri for de, der frygter den slags). Uangribelig, fordi den personlige erfaring og oplevelse netop er - uangribelig.
Måske er det netop grunden til, at bogen kommer så tæt på i beskrivelsen af kvindelivet som både sårbart og uangribeligt.

*Hanne-Vibeke Holst: Min mosters migræne eller Hvordan jeg blev kvinde. 332 s. 250 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her