Analyse
Læsetid: 5 min.

Østtimor hvad nu?

9. november 1999

De sidste indonesiske soldater har forladt området, og FN gør
klar til en af sine største opgaver. Den første bliver at afvæbne Xanana Gusmaos oprørsstyrker

Han vendte hjem under stor mediebevågenhed. Xanana Gusmao, Østtimors 53-årige oprørsleder, der med sin baggrund som myteomspundet guerillasoldat i bjergene og de seneste syv år i indonesisk fangenskab har alle forudsætninger for at få en heltestatus i stil med den Nelson Mandela fik i Sydafrika.
Tårerne flød da også, da Xanana Gusmao blev omfavnet af sine hårdtprøvede landsmænd og guerillasoldater. Endelig, efter 24 års indonesisk besættelse, mødtes de igen.
Og i sidste weekend den nok største triumf af alle: Sammen med Ian Martin, lederen af FN-missionen i Østtimor, og Peter Cosgrove, den australske leder af den internationale styrke kunne Gusmao deltage i en afskedsceremoni i anledning af, at de sidste indonesiske soldater forlod området.
"Alle historiske fejltagelser bliver afsluttet på denne historiske dag," sagde en glad Xanana Gusmao og tilføjede, at det nu var på tide at koncentrere sig om fremtiden.
Historiske fejltagelser har der ellers været nok af i Østtimors blodige fortid. Efter 450 år som portugisisk koloni kom først en kort periode med kurs mod selvstændighed, men det endte i blodig borgerkrig og dernæst den endnu blodigere indonesiske besættelse i 1975. Op mod 200.000 døde i årene derefter som direkte eller indirekte følge af Indonesiens besættelse.
Også afstemningen for to måneder siden, hvor et stort flertal af befolkningen stemte for selvstændighed, endte som bekendt i nye blodsudgydelser, da pro-indonesiske militser gik amok i vrede over resultatet. Ifølge de første, hektiske rapporter var endnu et folkemord igang, men de er nu blevet afløst af mere nøgterne skøn.
Ifølge FN var der næppe tale om massemord på flere tusinder, men ellers gik det galt nok endda. Over halvdelen af Østtimors befolkning blev drevet på flugt, og heraf menes mindst 260.000 stadig at befinde sig i flygtningelejre i det indonesiske Vesttimor, hvor militserne stadig huserer.
Og så er der alle dem, som FN ikke kan finde. Generalmajor Peter Cosgrove, sagde i ugens løb, at mindst 80.000 internt fordrevne østtimorere fortsat er forsvundne - eller endnu ikke lokaliseret, som det hedder på FN-sprog.

Efter sådan en omgang skulle man tro, at sejrherrerne og deres ledere tørster efter hævn. Men nej - i hvert fald ikke hvis man skal tro Xanana Gusmao. Både før og efter sin tilbagevenden har han som en anden Mandela talt om forsoning og tilgivelse.
I et interview med den australske avis Sydney Morning Herald beklager Gusmao de historiske fejltagelser, som hans venstreorienterede Fretilin-bevægelse og dets militære arm, Falintil, begik tilbage i 1975 efter bruddet med det andet store politiske parti UDT.
"Vi begik den fejltagelse at dræbe vores egne landsmænd, dem, der holdt med indoneserne. Det var forkert at forfølge andre som hævn for det, vi selv havde været udsat for," sagde Gusmao og understregede, at der ikke bliver noget hævntogt denne gang.
Heller ikke mod militserne eller de Indonesien-tro østtimorere, der som politiske ledere nød godt af Jakartas styre og bidrog til undertrykkelsen:
"Det, vi kræver, er ikke hævn, retssager og straf, men vi ønsker, at de skal stå frem og bede folket om tilgivelse. Til gengæld vil vi gøre alt for at overtale folk til at tilgive dem."
Hvordan det nærmere skal foregå, kommer Gusmao ikke ind på, ligesom de forsonlige ord slipper op, da talen falder på de indonesiske generaler og sikkershedsstyrker, som stod bag militserne. Ifølge Gusmao skal de stilles for en international krigsforbryderdomstol, både for at blive straffet for forbrydelser i Østtimor, men også for at forhindre deres fortsatte undertrykkelse i det Indonesien, som Østtimor nu forlader.

Med Xanana Gusmaos forsonlige ord og med de indonesiske soldater ude, kan man undre sig over, at han ikke vil gå med til at lade Falintil-soldaterne afvæbne.
Der er ganske vist tale om en lille styrke - ifølge Falintils egne tal på ca. 1.000 mand under våben - men ifølge andre rapporter har de i de senere år købt en del automatiske våben fra korrupte dele af den indonesiske hær. Samme hær, som de har været i stand til at lege kat og mus med siden 1975 - og overleve trods den store overmagt. Det var da også en flok seje gutter, der i begyndelsen af oktober kom drønende ind i hovedstaden Dili, iklædt slidte camouflage-uniformer, men kun bevæbnet med mobiltelefoner. Formålet var at møde lederen af de internationale styrker, kaldet Interfet, og budskabet var, at Falintil nu var parat til samarbejde.
Peter Cosgroves budskab var lige så klart: Ifølge det mandat, som han og den internationale styrke virker under, skal Falintil afvæbnes ligesom alle andre grupper. Og dermed sluttede det møde.
På samme måde gik det, da Xanana Gusmao mødte FN's generalsekretær Kofi Annan i New York. Efter mødet sagde Gusmao til journalister, at der fortsat var uenighed om overgangsperioden, herunder spørgsmålet om afvæbning. "Det er stadig under forhandling," som han sagde.

Siden da har Sikkerhedsrådet vedtaget planen for næste fase i FN's virke i Østtimor, kaldet UNTAET (UN Transitional Administration for East Timor). UNTAET tager efter alt at dømme over i begyndelsen af det nye år, og opgaven lyder i al sin enkelhed at forestå Østtimors overgang til selvstændighed, herunder forberede de første valg.
En fredsbevarende styrke på 8.950 mand vil erstatte den nuværende internationale styrke, og det bliver formentlig den ny styrke, der kommer til at løse problemet Falintil. Gusmao har foreslået, at Falintil integreres i FN-styrken, fordi den bl.a. vil få brug for lokalkendte i grænseområdet til Vesttimor. På det politiske plan har Gusmao foreløbig tiltænkt sig selv en 'rådgivende' funktion. Sammen med andre ledende medlemmer af paraplyorganisationen CNRT, der er en sammenslutning af bl.a. Fretilin og UDT, har han dannet en gruppe på syv medlemmer, der skal rådgive FN i overgangsperioden.
Ser han sig selv som Østtimors første præsident?
"Nej," lød svaret, da det indonesiske Jakarta Post forelagde ham det, som alle ellers har taget for givet.
Gusmao er parat til en eller anden form for ledende position i overgangsperioden, som FN forudser bliver på to-tre år. Men derefter må en anden med bedre forudsætninger tage over, sagde han:
"Vi har set nogle lande, hvor frihedskæmpere får heltestatus, bliver grebet af magten og glemmer deres egne begrænsninger. Resultatet bliver som regel social og politisk kaos."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her