Læsetid: 3 min.

På sporet af Carlo Ginzburg

11. november 1999

Fint udvalg af historikeren Carlo Ginzburgs teoretiske skrifter på dansk - i forbindelse med gæsteforelæsninger på universiteterne

Historie
I 1960'ernes begyndelse udgav den rumænsk-jødisk-franske kunstner - og tidligere danser og berømte kok - Daniel Spoerri en bog om bordet i det hotelværelse på Rue Mouffetard, hvor han boede. Topografi med de noter, tilfældet har givet hed bogen, og ringene efter kaffekopper, skod og rødvinsglas fik lov til at fortælle historier om de mennesker, der havde været i rummet. En oversættelse af den lille bog, La topographie anecdotée du hazard, kom endda i tidsskriftet Vindrosen.
Forfatterinden Natalia Ginzburg udgav også en mikro-krønike om sin slægt, Lessico familiare, der fortalte 'nano-historie', ved at hænge de forskellige eksistenser op på de småsætninger, som enhver familie kitter sammenhænget fast med. Hos os siger vi "Se, mor," når nogen kvajer sig, fordi det var min lillebrors replik, umiddelbart før han fik smuttet en citronskive fra rødspættefileten op i en dames fine hat på en færgeoverfart.
Dette private vokabularium bredte Natalia Ginzburg ud til en karakteristik af den slægt, som sønnen Carlo blev født ind i i 1939.
Kunstneren Daniel Spoerri var medlem af en parisisk gruppe, der hed Nouveaux Réalistes, og han udstillede også en række borde, hvor tilfældet havde 'fanget' genstandene. I 1964 kom popkunstens definitive gennembrud i Europa, og derefter var det menneske, den ideologi- og berøringsangste abstrakte kunst så sejrrigt havde fordrevet fra kunsten tilbage i billedkunsten.

Tilbage i historien
Ingen historiker eksisterer uden for tiden, og det var netop i 1960'ernes begyndelse, Carlo Ginzburg indledte sine undersøgelser af protokoller fra inkvisitionens rettergange, der ledte til hans internationale gennembrudsværk fra 1976, Osten og Ormene, som desværre ikke kom i tide på dansk (men derimod i en svensk udgave, Osten och maskarna, 1983).
Det er en herlig bog, og det er ikke uden betydning, at Carlo var født ind i en gevaldigt musisk familie, og at en af hans store inspirationskilder er Italo Calvinos litteratur. Som faghistoriker skriver Carlo Ginzburg et velsignet smidigt og velplejet sprog, der ikke boltrer sig i de akademiske tilsætningsstoffer, der så ofte gør en tekst unødvendigt kryptisk.
Det forrygende fund, Ginzburg havde gjort, var mølleren Menocchio, der udfra sine egne, enkle forudsætninger havde skabt sig en verdensanskuelse, der var så særpræget, at han i første omgang blev sluppet løs igen af inkvisitionen. Anden gang gravede de dybere i hans kætterske ideer om verden som en ost, og han endte på bålet. Ginzburgs metode var at finde det store perspektiv i det, der kom til at blive kaldt 'mikrohistorien', at brede den lille fodnote ud til et ukendt, menneskeligt univers.
Spor af civilisationen
Det var blevet ham klart, at der fandtes en parallel civilisation, som i forvrænget form, som 'spor' og 'indicier' lod sig rekonstruere udfra forhørsprotokollerne, og Ginzburg havde allerede i 1966 publiceret I benandanti. Stregoneria e culti agrari tra Cinquecento e Seicento om en vild sekt på landet i Italien, der opfattede sig selv som hekse-bekæmpere.
Ginzburg har en enestående evne til at væve informationer fra mange videnskabsgrene sammen på en ny og øjenåbnende måde, og hans kunsthistoriske forfatterskab er således også af indlysende bonitet.

En synd rettet op
Det er derfor en kulturel undladelsessynd, der rettes op på med udgaven af hans mindre, teoretiske arbejder SPOR - om historie og historisk metode, der i dag foreligger i udvalg ved Morten Thing og Gert Sørensen. Med forskellige fagfolk som medoversættere er det nu muligt at få et bredt dækkende begreb om spændvidden i Ginzburgs faglige engagement.
Ginzburg kom til at stå for den såkaldte 'mikrohistorie' i Italien, og det sidste kapitel i den nye danske oversættelse handler, morsomt og tankevækkende, om hans lidt snublende indgang i en genre, der opstod forskellige steder på kloden ved samme tid.
Lignende værker er Emmanuel Le Roy Laduries værk om katharerne i Montaillou, men også forfatteren Raymond Queneau spiller med i baggrunden. Udvalget medtager endvidere et charmerende kapitel om Tizian og erotikken i billedkunsten, der har en fin Ginzburg-pointe om sanselighed, set ud fra skriftefædrenes manualer.
Da der kom billeder af sex, blev det en synets synd - før havde den været forbundet med følesansen. Pas på dansen.

*Carlo Ginzburg: SPOR - om historie og historisk metode. Red. af Morthen Thing og Gert Sørensen. I serien Romanske skrifter (bind 8). 272 s. Ill. 275 kr. Museum Tusculanums Forlag

Carlo Ginzburg forelæser over Thomas Mores Utopia fredag kl. 13.15 i auditorium 8.1.13, Københavns Universitet, Amager

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her