Læsetid: 5 min.

På-trods-teater

25. november 1999

Dr. Dante gjorde op med 60'ernes politiske gruppeteater og med det forfinede, gammeldags teatersprog. Men det er stadig historien, der er det vigtigste, siger Lotte Andersen

Det nye skuespil
"Der er behov for forestillinger, hvor man kan drømme med. Når man går i teatret, skal sanserne pirres. Man vil ikke kedes ihjel med ordinære stykker om dagligdagens problemer. Der bliver simpelthen drømt for lidt i danske stykker. Altså dagdrømt."
Selvom Lotte Andersen er selvlært skuespiller, er hendes fornemmelse for skuespillets væsen ganske skarp. Kendskabet til teatret stammer hovedsageligt fra ét bestemt, men ikke helt uvæsentligt teater. I mere end 16 år har hun været fast del af Dr. Dantes ensemble. Det er blevet til mere end 30 roller, store såvel som små, for teatret, der blev etableret for 20 år siden i Allerød.
Det var den megen brug af musik, som fascinerede hende ved Dante, men også, at der blev spillet et meget fysisk teater - samt et tæt sammenhold med en lille gruppe mennesker, der brænder for at lave anderledes og fornyende teater. Et teater, der lavede, hvad hun selv betegner som 'på-trods-teater'.
"I 60'erne og 70'erne havde der været meget gruppeteater, hvor folk kunne sidde og blive enige om, hvad der var galt i samfundet, og hvad stykkerne defor skulle handle om. Sådan set var der ikke noget galt med det, men vi gik bare imod den udvanding, som sker, når for mange har en mening om teater. Så bliver det meget docerende, og det er pludselig meget tydeligt, hvem der er skurken og helten."
Lotte Andersen betegner Dante som mere dadaistisk i formen i et opgør med det stive, moralske og kedelige teater.
"Men det var også et opgør med et kedeligt teatersprog. Enten var det for forfinet på en gammeldags måde, eller også var det for udramatisk. Vi kunne tilføre det noget nyt, en form for distance til tingene."
I begyndelsen arbejdede Danterne derfor meget med at kommentere, at de stod på en scene. De gav historierne et mere fysisk udtryk eller blandede sig med publikum, inden forestillingen gik i gang.

Stiløvelser i teater
I de første stykker prøvede Dr. Dante at tage afsæt i fantastiske fortællinger. Lotte Andersen fortæller, at de på den måde bevægede sig væk fra det socialrealistiske og politiske teater. Hun havde svært ved at se en rød tråd i det, de lavede. Der var komedier og revyer, men der var da også socialrealistiske dramer. "Generelt kan man sige, at vi gjorde taleteatret meget fysisk og prøvede at arbejde med komikken på nye måder. Nikolajs (Cederholm red.) helt klare force er, at han kan arrangere en talescene, så man ikke falder i søvn. Det har helt sikkert gjort teatret mere levende. De komedier, vi lavede var ikke farcer, men stykker, hvor der blev lagt mere vægt på situationskomik, hvor vi arbejdede med det groteske og absurde."
Lotte Andersen betegner Dantes mange forestillinger som en form for stiløvelser i at lave teater.
"Hver gang har vi kastet os ud i nogle nye ting. Og hver gang har det været vigtigt at overraske publikum. At gøre det, man mindst forventede, vi gjorde."
Hun er sikker på, at Dantes meget søgende måde at arbejde på har været med til præge andre teatre og ikke mindst teaterskolen. "Men fortjenesten for den udvikling kan ikke kun tilskrives Dante. Det skyldes i høj grad også de film, der har været i de seneste år."
"På Dante kæmper vi ikke længere med at få det til at virke så vanvittigt hele tiden. I begyndelsen handlede det om at arbejde med rollen, få styr på sin teknik og spille realistisk. Fornemmelsen for historien kom først senere. Det er meget rart, at jordbæris smager af jordbær. Men det vigtigste er stadigvæk historien."

Ny generation af spillere
Den nye generations nye stil har ikke nødvendigvis noget med alder at gøre.
"Det er mere et spørgsmål om forskellige teknikker og en tilgang til rollen," siger hun.
Derfor kan man roligt snakke om den nye og gamle skole.
"Skuespillerne i den såkaldte nye skole har taget et stort skridt tættere på rollen. Man kan vel sige, at jeg som skuespiller lader rollen passe til mig - ikke omvendt. Tendensen kan man tydeligt se på de nye filmstjerner, som i højere grad bruger deres personlighed. De har et absolut 'tilstedevær', og det elsker vi dem for."
I den nye generation har der været en interesse i at få skuespillet til at ligne virkeligheden med nærmest videnskabelig præcision. Ingen forceringer, intet overspil, ingen løgne.
"Inden for faget taler man meget om at undgå udvendighed i sit spil. Men det handler selvfølgelig også om en respektløshed. I de nye danske stykker har vi haft muligheden for at lægge ærefrygten på hylden. Ingen store skuespillere har været berømte for at spille de roller før os. Det har givet os en mulighed for at gramse løs på stoffet og improvisere løs, uden at vi skulle tage ærbødig hensyn til tekstens som et 'værk'," siger hun.
"Jeg har læst en anmelder, der kaldte det 'smartificeret naturalisme'. Personligt vil jeg hellere kalde det realisme. For det er sådan, det lyder derude i virkeligheden, når mennesker taler sammen. Om man kan lide det eller ej."

Kvinder er ofre
Efter nytår skal Lotte Andersen spille med i en teaterkoncert af H.C. Andersen's eventyr, Snedronningen, på Østre Gasværk, hvor musikken er lavet af Ginman/Jørgensen.
Hun har ikke noget imod, at spille klassikere, men mener der skal være en nødvendighed med historien, man vil fortælle. Selv er hun også begyndt at skrive. Blandt andet arbejder hun på et manuskript til tv-serie om en kvindelig sagsbehandler. Og det er ikke uden grund, at det netop er en kvinde, der er hovedperson.
"Mange af de kvinderoller, man ser på tv og i film, handler om kvinder, der er ofre. Hvor kvinden er fuldstændig uskyldig, mens ulykkerne bare rasler ned. Det er for perifert. Måske i høj grad fordi, mange mænd ser kvinder som nogle, der kræver kontrol og harmoni. Jeg savner roller med kvinder, der på en eller anden måde selv er medvirkende til deres situation."
Det er ikke kun de kvindelige roller, Lotte Andersen synes trænger til en fornyelse. Der er også skabt en mæthedsfornemmelse med stykker om Jimmy, der er narkoman eller Bettina, der er enlig mor til tre.
"Det gælder både skuespillere, manuskriptforfattere og instruktører. Det, som optager mig lige nu, er en lyst til at kaste mig ud i nogle større og mere rummelige ting. Historier, hvor der er et eventyrligt rum at bevæge sig i, større abstraktstionsniveau og flere muligheder for at drømme," siger hun.

SERIE
Det nye skuespeil
Skuespillet i Danmark har ændret sig. Inden for de sidste 10 år er der sket et ryk fra teatertraditionen til et filmisk, moderne udtryk... som igen virker tilbage på og benyttes i nogle af teatrene. Information bringer i denne uge samtaler om kunsten og håndværket med fire skuespillere fra den generation, der nu for alvor er slået igennem: Sofie Graabøl (23. nov.), Mads Mikkelsen (24, nov.), Lotte Andersen og Nikolai Lie
Kaas. Hvad skyldes forandringen? Hvordan gik det til?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her