Læsetid: 4 min.

Du skal passe din surdej

13. november 1999

Kun ti procent af en ungdomsårgang kan lave mad. Men interessen er stigende

De nære ting
Meget få unge danskere behersker helt basale køkkenteknikker, og mange unge lever af ussel mad. Men flere og flere er begyndt at interesserer sig for at tage vare på sig selv og hinanden. Det er blevet et statussymbol at have henkogningsglas og tørrede svampe på hylderne igen.
Rektor for Suhrs Husholdningsskole i København Michael Cholewa Madsen ser det som en generel tendens, at det er blevet smart at passe på sine ting, bruge tid på at lave mad til hinanden og interessere sig for husholdning.
"Flere og flere synes, det skal være slut med at sløse med de nære forhold, og de insisterer derfor på at drosle tempoet i hjemmet ned. Men det gælder dog stadigvæk kun for meget få af de unge i dag. Det er kun eliten, der tænker sådan. Jeg tror, at fem til 10 pct. af en ungdomsårgang kan lave mad. Men endnu færre kan udbene en hare eller koge en fiskefond korrekt."

Der står kvinder bag
Kogebogsforfatter, skribent og foredragsholder Camilla Plum mener, at det i høj grad er kvinderne, der driver denne udvikling mod bedre mad: "Før i tiden var det ikke meriterende at lave mad. Men i dag er mange ved at finde ud af, at den eneste måde, man kan afbøde det værste af det skidt, producenterne hælder i vores mad, er ved at lave den selv. Derfor oplever jeg en stigende interesse for husholdningsteknikker. Folk føler sig langsomt forgivet af verden."
Camilla Plum mener, at den generation, der får deres første barn i disse år, oplever en forøget sårbarhed overfor verden: "Når man får sit første barn, opdager man, at man ikke kan købe pålæg uden nitrit. Det er som at åbne en byld. De nybagte forældre vil ikke fylde deres små vidundere med hvad som helst. Men samtidig har de det problem, at de ikke kan finde ud af at lave et ordentligt måltid mad, der er til at betale og uden for meget spild. De finder ud af, at husholdning ikke er for tøsedrenge - hvis man skal lave dejlig og sund mad til sine børn," siger Camilla Plum.
Mette Nielsen, der er forstander på Sorø husholdningsskole, er sikker på, at mange ikke længere vil spise ting, man ikke kan stole på: "At henkoge, bage og passe på sine ting, viser overskud. For de unge i dag gælder det om at komme så tæt på fødevarerne som muligt. Hvis man kan fortælle en historie om det træ, under hvilket man plukkede svampene, der er i sovsen, er det allerbedst."

Drømmen i køkkenet
Men en stor del af tendensen er rent show-off, mener Mette Nielsen. "I de huse der bliver bygget i dag, er køkkenerne det største rum. Det kan godt være, at man ikke formår at bruge køkkenet så meget, som man gerne ville, fordi man har for travlt. Men drømmen om familie-idyl og tid til børnene lever i det mindste, når man har et dejligt køkken. Ideen er, at lykken er at finde i køkkenet," siger Mette Nielsen.
Camilla Plum mener ikke, at det nødvendigvis er samfundets rigeste medlemmer, der spiser bedst. "Eliten spiser ad helvede til. De har så forfærdelig travlt, at de ikke har tid til at lave sig selv noget dejlig mad. Så det er ikke fra de rige, kritikken stammer. Udviklingen drives af børnefamilierne."
Michael Cholewa Madsen mener, at kravene til bedre mad er en del af en større udvikling i samfundet:
"Jeg tror, det handler om, at grænserne mellem hjem og lokalsamfund er under kraftig nedbrydning. Vi ser i dag, at der findes mennesker, der ikke længere vil finde sig i, at deres børn spiser dårlig mad i daginstitutionen. De voksne orker heller ikke at spise den mad, de får serveret i kantinen eller på sygehuset. Hver dag laver uddannet køkkenpersonale en million måltider mad til danskerne. Disse måltider mad er under konstant beskydning - ofte med god grund. Jeg tror, at det er meget vigtigt, at vi, der arbejder med at uddanne mennesker til at lave mad, griber denne udvikling."
Michael Cholewa Madsen mener, at alle uddannelser, der er rettet mod madlavning og husholdning, skal samtænkes. "Radikalt nye forbedrede uddannelser er en vigtig brik i forsøget på at få de mindst 80 procent unge, der mangler helt basale kompetencer indenfor madlavning og husholdning med, så de opleve at lave og nyde ordentlig mad."
Camilla Plum mener også, at der er brug for nogle nye uddannelser: "Det er svært ikke at bifalde forslag, der forsøger at forbedre madkulturen i Danmark. Jeg tror dog, at vi skal starte med at gøre vores børn superkræsne, så de ikke gider at spise alt det skidt, der bliver tvunget i dem. Så kunne det være, at der ville ske noget."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her