Læsetid: 6 min.

Plads til gambling

24. november 1999

Dante og Dogme har givet plads til det nye skuespil, og Sofie Gråbøl vil hellere sige ja til et ukendt stykke med en instruktør og skuespillere, hun har tillid til, end spille med i Hamlet på et løst grundlag

Det nye skuespil
"Skuespillere er blevet gode til at overskue andet end deres egen rolle. Til at kunne se forløbet og den sammenhæng, de skal indgå i. Men instruktørerne har også opdaget, at de kan bruge skuespillerne på en anden måde. Begge dele har beriget såvel skuespillet som de film, der er blevet lavet på det seneste."
Jeg har sat Sofie Gråbøl stævne for at høre hendes vurdering af udviklingen inden for dansk teater og film. Især det sidste har hun en ganske god fornemmelse for. Trods sine kun 31 år har hun medvirket i mere end 20 film. En del af dem med status som hovedrolleindehaver. Hun debuterede som filmskuespiller som 17-årig og fik sit gennembrud med hovedrollen i filmen Barndommens Gade.
I de senere år har Sofie Gråbøl oplevet, at forholdet mellem skuespillere og instruktører er blevet tættere.
"Der er sket en gensidig forelskelse i hinandens arbejde. I dag ved alle instruktører f.eks. hvad en undertekst er (det, som en person egentlig tænker, mens hun siger noget andet. red.). I 80'erne var der en tendens til, at nogle instruktører opfattede skuespillere som meget sensitive mennesker, der på en mystisk måde fødte deres rolle."
Ubekendt størrelse
Udover en hel generation af unge skuespillere, mener Sofie Gråbøl også, at der er kommet en generation af unge instruktører, der i højere grad bruger skuespillerne til at forbedre manuskriptet. Sofie Gråbøl nævner unge instruktører som Nikolas Winding Refn, Jonas Elmer og Susanne Bier. Sidstnævnte har hun selv arbejdet sammen med i filmene Sekten og senest Den eneste ene.
"Skuespillere og instruktører kan forberede sig 90 procent, og det skal de selvfølgelig. Men man skal huske at efterlade en ubekendt størrelse i ligningen. En størrelse, der handler om, hvad der sker, når de to parter mødes. Det er her, det bliver interessant. På film kan man fange nogle magiske øjeblikke, man ikke kan tænke sig til. De øjeblikke fanger du bedst ved at overlade 10 procent til tilfældighederne."
Hun synes også godt, at man kan se på de film, som bliver lavet, at de har et andet liv.
"Hvis man skal sige noget positivt om Dogme-principperne, er det, at de giver plads til skuespillet. Ting der plejer at være underlagt og underkastet," siger hun med et ironisk glimt i øjet.

Fornemmelsen for Dante
Selv om Sofie Gråbøl først begyndte at lave teater fra '92 har hun været med i flere stykker. Udover flere på Dr. Dante og Betty Nansen har hun også spillet en del på små scener. I dette efterår skal hun spille med i Ibsens Gengangere på Det Kongelige Teater.
En del af æren for den nye tendens inden for dansk skuespil, mener hun kan tilskrives teatret Dr. Dante, som siden 80'erne har forsøgt at lave nyt og anderledes teater.
"Dante er et så rendyrket eksempel på, hvordan det kan gøres i praksis. Med meget få undtagelser er stykker på Dante skrevet til de skuespillere, der skal være med. Stykkerne er også skrevet af en dramatiker, der ofte selv er instruktør og tilgængelig i prøveforløbet."
De stykker, hvor Sofie har flyttet sig mest, har været de stykker, hvor hun har haft tillid til processen og været åben overfor, hvad der skulle ske.
"Som skuespiller kan man blive dygtig til en vis grænse. Men det mest spændende er måske, når man kommer til kort og giver plads til gambling. Derfor er jeg lige så optaget af de sammenhænge, jeg skal indgå i, som hvad det er for et stykke."
Flere gange har hun sagt ja til stykker udelukkende ud fra, hvem der var med, og hvem der skulle instruere.
"Hvis konstellationen er god, skal der nok komme noget godt ud af det. Derfor vil jeg hellere sige ja til et ukendt stykke med skuespillere, jeg har tillid til, end spille med i Hamlet på et løst grundlag."
Sofie her endnu ikke lavet noget på Dante, der ikke har flyttet sig radikalt i prøveforløbet. Arbejdsprocessen på Dante ligner meget den, man er begyndt at have på mange film. Man har selvfølgelig en historie og et manuskript, men det virkelige arbejde og de fantastiske ting opstår, når man prøver stykkerne og efterlader plads til nye, spontane ideer.
Hun fortæller om prøverne på Line Knutsons stykke Snart kommer tiden, hvor man kun havde et halvt stykke, da man begyndte prøveforløbet.
"Men det endte med at blive et helt fantastisk stykke, som Line skrev færdig under prøverne."
Ironien er et sprog
Den meget kreative arbejdsform på Dr. Dante finder man også på andre teatre. Der er Sofie Gråbøl ret sikker på. Men Dante har været det mest synlige i den sammenhæng.
"Det er helt vildt så mange gode skuespillere, der er omkring de tredive. I de seneste år er der virkelig sket noget. Selvfølgelig hænger det sammen med den positive udvikling, at skuespillerne er blevet mere aktive i processen i det at lave et skuespil eller en film. Det negative ved det er, at alle pludselig kan udtale sig om alle elementer af det. Nogle gange glemmer man hengivelsen. Man glemmer de ti procent, som skal være overladt til tilfældighederne. Men måske glemmer man især ens ydmyghed."
De nye, unge dramatikere og skuespillere bliver ofte anklaget for at lave dramatik med en ironisk distance til sig selv og livet. Sofie Gråbøl synes nu ikke, at der eksisterer en bestemt ironi, man tilstræber som skuespiller.
"For mig er det ikke vigtigt, at ironien er gennemgående. Det er vigtigere, at der er en autenticitet i det, man laver. Ironien er jo bare et sprog eller en måde, man kan sige tingene på. Det interessante vil altid være, om der er noget mere og andet i det."

Sat i bås
Inden for de seneste ti år er der kommet en del nye kanaler - og med dem flere tv-serier, film og reklamer. Steder, hvor en skuespiller løber en stor risiko ved at medvirke, da man nemt bliver sat i bås. Sofie kender godt til problemet med at blive sat i bås efter at have medvirket i flere film eller stykker.
"Hvis du har lavet to thrillerfilm, er du pludselig en thrillerskuespiller. Igennem årene har jeg oplevet at blive sat i bås som stort set alt lige fra den søde uskyldige pige til den frække sexede kvinde. I øjeblikket er jeg en 'Dantespiller'. Men det interesserer mig ikke. Det gør til gengæld det at have muligheden for at kunne spille med i så forskellige og interessante roller som muligt. I de senere år har jeg bl.a. lavet flere komedier end tidligere. Alle genrer er med til at skærpe din opmærksomhed og gøre dig bedre som skuespiller. Jeg siger dog stadigvæk nej til reklamer, selvom jeg er ved at blive i tvivl."
Sofie Gråbøl havde også sin tvivl med at medvirke i DR's Taxa. En serie, der i høj grad har været med til at stemple nogle af de medvirkende skuespillere.
"Jeg sagde ja, fordi det kun var en lille rolle. Ellers kunne jeg være blevet bange for ende som Taxa-Sofie."
Helst så hun, at folk glemte alt det andet, hun har lavet før, hver gang de ser hende i et nyt stykke eller en ny film.
"Det vil da være dødssygt, hvis de tænker 'er det ikke hende fra Barndommens Gade', hvis jeg står på Dante og spiller med i en farce," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her