Læsetid: 2 min.

Rock

23. november 1999

Mere indsigt end udsigt
*Århus Festuges prestigeprojekt, Peter Schaufuss-balletten, Radiounderholdningsorkestret og TV-2's Manden der ønskede sig en havudsigt, genopførtes i weekenden i København, og bekræftede indtrykket af, at vinduet til udsigten først blev åbnet, da Steffen Brandt tog scenen i egen hånd og fjernede den finkulturelle kedsommelighed, men pladeversionen, en P3-koncertoptagelse fra festugen, er mere relevant end man skulle tro. Sangudvalget overrasker fortsat, Portishead-arrangøren Nick Ingmann er god til at lytte, og Brandt sætter effektfuldt lidenskaben på ulmende vågeblus. Måske får vi ikke en havudsigt, men indsigt i, hvor righoldige disse minimalistiske numre i virkeligheden er. Dog kunne man have ønsket sig, at der havde været råd til at studieindspille projektet. Klapsalver er lidt et stilbrud her.
TV-2 m. Radiounderholdningsorkestret. Producer: Ole Hansen m. Peter Molander og Jan Oldrup. PladeSelskabet

Soul med
og uden sjæl
*Selvfølgelig er det uretfærdigt, men alt for nærliggende: Juice, den danske exportsucces udi Nutella-pop, udgiver ny cd samtidig med at Smokey Robinson udsender en af sine desværre stadig sjældnere plader. Robinson, selve legemliggørelsen af Quiet Storm-begrebet, er Gudfader til tidens store svøbe, den elegante, modhagefrie musik, der skamløst kalder sig rhythm'n'blues. Hans musik burde være tvangspensum for alle dagens producere. At være ord i hans mund må være det bedste, der kan ske. Hans fløjlsbløde falset og suveræne pausering får de smidige sange til at ånde af atmosfære, menneskelighed og sensuel kropslighed.
Til sammenligning virker Juice som dygtigt instruerede marionetter. Temaerne er ens, men hvor Smokey aldrig tænker over, hvordan han synger, tænker Juice ikke på andet. Deres tolkning af 10cc-klassikeren "I'm Not In Love" er et behjertet forsøg på stilskift, men ellers illustrerer de to plader forskellen på sjæl og attitude, på soul og pop.
Smokey Robinson: Intimate. Producer: Berry Gordy. Motown
Juice: Can We Get Personal? Producere: Soulshock, Karlin og Peter Biker. EMI-Medley
Lykkelig genopstandelse
nUmiddelbart afsikrer jeg min yndlingschillum ved tanken om, at Bob Marley genoplives af sine sønner ved at kombinere moderne samplingsteknikker, tidens nye sorte stjerner og Marleys stemme, hentet fra gamle bånd, men Chant Down Babylon er ikke musikalsk ligrøveri. I stedet får vi en plade, der viser, hvor meget rappen og hiphoppen skylder ånden bag reggaemusikkens universalitet. Tilbagebetalingen er dybfølt og engagereret, med Marley og Lauryn Hill's 'duet' "Turn Your Lights Down Low" som et bevægende og smukt lavmælt højdepunkt. Til gengæld kunne vi godt have undværet pladeomslagets reklamer for t-shirts i "Wake up and live, Bob Marley"-stilen.
Bob Marley m.fl.: Chant Down Babylon. Producer: The Marley Boyz. Tuff Gong/Island

Spontant, sort og svensk
*Danskerne har en vis succes med at eksportere letvægtspop, men det bliver lige meget, når man hører det nye udspil fra svenske Eric Gadd. Forførende, forrygende party-pop af den slags, der gør enhver dagligstue til et døgnåbent diskotek. Selv om ikke et break eller vokalharmoni sidder forkert, og produktionen sikkert har kostet en million eller mere, lyder det både organisk og spontant. Og mere sort end den første snes designer-
soul-grupper.
Eric Gadd: Spirit. Producere: Klas Wikberg & Eric Gadd. Pladecompagniet/Sony

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her